Om arbejdsmiljøudvalget
Arbejdsopgaver
Udvalget på arbejdsmiljøområdet har til opgave at:
- bidrage til at implementere MR-As samarbejdsprogram samt at følge op på beslutningerne i MR-A og EK-A;
- udarbejde årsrapporter og virksomhedsplaner til brug for EK-A´s fordeling af sektorens budgetmidler for det kommende år;
- udveksle information om den nationale udvikling i landene på sit faglige område;
- tage initiativ til iværksættelse af projekter, som kan udgøre grundlaget for videreudvikling og modernisering af arbejdsmiljøpolitikken i de nordiske lande, løbende vurdere og følge op på de igangværende aktiviteter samt bidrage til, at resultaterne bliver anvendt;
- følge nærmere fastlagte retningslinier for tildeling af projektmidler samt løbende vurdere og følge op på de igangværende aktiviteter;
- bidrage gennem projektvirksomhed, konferencer og seminarer til nordisk netværksopbygning og informationsspredning;
- varetage det løbende samarbejde mellem de nordiske lande på udvalgets område i overensstemmelse med nordiske overenskomster og konventioner;
- formidle en løbende koordinering af fællesnordiske internationalt rettede aktiviteter, f.eks. i forhold til EØS-aftalen og EU samt, hvor det er hensigtsmæssigt, at sikre nordiske interesser i andre internationale fora på arbejdsmiljøområdet, og
- bidrage med operative analyser inden for udvalgets arbejdsområde.
Repræsentation
Udvalget er sammensat af 2 og maksimalt 3 repræsentanter på strategisk ledelses- og koordineringsniveau fra de politikformulerende ministerier og relevante arbejdsmiljømyndigheder i landene. Eksperter kan deltage på ad hoc basis. kan deltage på observatørniveau.
Arbejdsformer
Udvalget på arbejdsmiljøområdet afholder to møder om året. På møderne afgiver hvert medlemsland en landerapport til udvalget, hvis struktur er fastlagt af EK-A. Til støtte af formandskabet og varetagelse af udvalgets administration er tilknyttet en udvalgssekretær, der kan fungere i en to- til fireårig periode. Sekretærposten skal skifte mellem landene, dog kan intet land pålægges at varetage sekretærposten. Finansieringen sker via udvalgets projektmidler. Formandskabet er 1-årigt og følger det overordnede rotationsprincip i Nordisk Ministerråd.
