Det er meget lettere at hyre og fyre medarbejdere i Danmark. Samtidig er den sociale sikkerhed på niveau med den svenske – ikke gennem lovgivning, men i kraft af stærke overenskomster. Der er en større omsætning af jobs. Der er flere der bliver fyret, men der er også flere der får nye jobs, og flere unge kommer hurtigere ind på arbejdsmarkedet, sagde Klindt som er adjunkt på Aalborg Universitet.

Nordisk blik på svensk valgkamp

– Der tales meget om flexicurity i den svenske debat, men mest om "flexibilty" og kun lidt om "security", sagde Sven-Erik Österberg, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Socialdemokraterna. Hovedmodstanderne i den svenske valgkamp, den borgerlige alliance og den rød-grønne opposition, fik på seminaret et nordisk blik på valgkampens hovedtema – ungdomsarbejdsløsheden.

Österberg mente at Sverige kan lære af Danmark og blive hurtigere til at tilbyde uddannelse eller praktik til nye arbejdsløse. Johan Forssell (Moderaterna) ville hellere fokusere på lærlingeuddannelserne i Danmark hvor man kombinerer uddannelse og arbejde.

– Det vi først og fremmest kan lære af de andre nordiske lande er at de unge skal have erhvervserfaring tidligere, og at vi skal gøre mere for at matche arbejdsgivere og arbejdsløse, sagde Tobias Lindfors, administrerende direktør i bemandingsvirksomheden StudentConsulting. Virksomheden har skaffet job til 1.000 svenske unge – i Norge.

Finsk chancekort giver job

Finland har en lige så høj ungdomsarbejdsløshed som Sverige, men påbegyndte i maj en satsning på såkaldte chancekort.
– Alle arbejdsløse under 25 år kan få et chancekort hos arbejdsformidlingen. Chancekortet kan de tage med til en arbejdsgiver som herefter får et statsligt løntilskud på 550 euro om måneden i op til 10 måneder, fortæller Tarja Parviainen (mp), rådgiver for den finske arbejdsmarkedsminister.

– Vi har uddelt 9.000 kort i løbet af to måneder, og cirka 10 procent har fået job ved at bruge chancekortet, sagde Parviainen.

Österberg (Socialdemokraterna) og Forssell (Moderaterna) var enige om at det er problematisk at vi har et fælles nordisk arbejdsmarked, men ingen fælles nordisk arbejdsmarkedspolitik.

– Der er stadig for meget besvær forbundet med at ville arbejde i et andet nordisk land. Det er en vigtig politisk opgave at gøre noget ved dette i den næste mandatperiode, sagde repræsentanterne for de to regeringsalternativer.