Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

I anledning af Nordens Dag

21.03.14 | Fréttir
Københavns busser med Nordens flag
Photographer
Norden.org
Over hele Norden markeres Nordens Dag den 23. marts med debatter, nordisk musik og på søndag kører de københavnske busser for første gang nogensinde med Svaneflag.

I Helsinki begynder festlighederne allerede i dag, hvor der er debat om Norden og EU med den finske udenrigsminister Erkki Tuomioja i Sanomahuset. I aften kommer Selina Juul, vinder af Nordisk Råds miljøpris, til Helsinki og diskuterer madspild med Christina Gestrin, medlem af Riksdagen og ordstyrer i Nordisk Råds Miljø- og naturressourceudvalg, Maria Ohisalo, projektleder og Magnus Gröntoft, programkoordinator for Ny Nordisk Mad. Aftenen slutter med at DJ Scifibimoes spiller musik fra den nye Nordic Playlist. Se hele programmet.

I anledning af Nordens Dag lancerer Nordic Playlist en konkurrence på Twitter, hvor man kan vinde to billetter til Roskilde Festival, hvis man sender et tweet med sit favoritband på dette års Roskilde Festival.

Foreningen Norden står bag mange nationale og lokale arrangementer overalt i Norden blandt andet i Nordens Hus i Reykjavik, hvor Nordens Dag fejres fredag med en reception hvor Eygló Harðardóttir, minister for Nordisk samarbejde deltager.

I Norge bliver der også flaget foran Stortinget og der kommer bannere langs hele Karl Johan i Oslo. Se programmet her.

På søndag kører busserne i København for første gang nogensinde med Svaneflag i anledning af Nordens Dag.

Del og følg begivenhederne på #nordensdag!