Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Lettere at arbejde i flere lande

Takket være en revidering af den gældende EU-forordning er det nu muligt for personer som er bosat i et EU/EØS-land at arbejde op til 25 % ekstra i bopælslandet uden at flytte den sociale sikring fra hovedarbejdslandet til bopælslandet hvilket ellers er grundreglen.

11/05 2012

Ole Norrback, formand for Grænsehindringsforum, glæder sig over at det nu bliver lettere at arbejde i to lande.

Ljósmyndari
Johannes Jansson/norden.org

Nordisk Ministerråds Grænsehindringsforum, som arbejder for at fjerne grænsehindringer og øge mobiliteten i Norden, har i flere år arbejdet ihærdigt med at løse problemet med arbejdsgiverafgifter når man arbejder i to lande samtidigt. Reglerne har i princippet gjort det umuligt for personer som bor i Sverige og arbejder i et nordisk naboland også at kunne arbejde på deltid i Sverige for en anden arbejdsgiver.

Indtil i torsdags betød dette at eksempelvis danske arbejdsgivere, med medarbejdere bosat i Sverige som også arbejdede på deltid dér, var tvunget til at betale svenske sociale afgifter til Sverige. Dette medførte at disse medarbejdere var omtrent 22 % dyrere end andre medarbejdere. I praksis har det betydet at personer bosat i Sverige blev tvunget til at skrive under på at de ikke ville arbejde ekstra i Sverige – i modsat fald risikerede de at blive fyret.

Som følge af ændringen af forordningen er problemet nu løst. Det betyder at op til 15 % af de svenskere som i øjeblikket pendler mellem Sverige og Danmark nu også kan arbejde ekstra i Sverige. Det er til gavn for både dem selv og for samfundet. Ændringen af forordningen gælder også for Norge og Island så snart landene har ratificeret den nye EØS-aftale hvorved de bliver omfattet af den samme forordning. Dette forventes at ske i løbet af kort tid.

Tengiliðir

Johan Lindblad
Sími +45 24 69 94 51
Netfang jol@norden.org