Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Multinationale selskaber afgørende for Nordens eksport

21.11.16 | Fréttir
Ekonomi
Photographer
Magnus Fröderberg/norden.org
Multinationale selskaber, der vælger at etablere sig i et nordisk land, får stor betydning for det pågældende lands eksport. Det viser en helt ny og unik nordisk analyse, som også afslører, at de nordiske lande mistede mere end 200.000 arbejdspladser i de eksporterende produktionsvirksomheder mellem 2008 og 2014.

Rapporten viser, at Island er det nordiske land, der har størst succes med at eksportere serviceydelser. I perioden 2010-2014 steg eksporten af serviceydelser fra Island med ikke mindre end 42 procent. Til sammenligning var stigningen 38 procent i Sverige, 20 procent i Norge, 18 procent i Danmark og 0,9 procent i Finland.

Den nye, banebrydende rapport Services and Goods Exports from the Nordics – Strongholds and profiles of exporting enterprises er udarbejdet af de fem nordiske statistikbureauer i samarbejde med OECD og er finansieret af Nordisk Ministerråd. Rapporten indeholder profiler af de nordiske selskaber, der sælger serviceydelser, og analyserer de vareeksporterende selskaber ud fra størrelse og ejerskabsforhold.

Analysen viser, at eksporten fra de nordiske lande i høj grad afhænger af evnen til at tiltrække udenlandske virksomheder, og at nye nordiske virksomheder begynder at eksportere kort tid efter etableringen.

Vigtig viden for beslutningstagere

Rapporten viser, at små og mellemstore virksomheder (SME’er), der tilhører en stor koncern, er særligt vigtige for eksporten. De står for mere end to tredjedele af SME’ernes samlede eksport fra Finland og Sverige og halvdelen af SME’ernes samlede eksport fra Danmark.

Rapporten viser også, at virksomheder, der er født globale – det vil sige virksomheder, som eksporter inden for deres første eller andet år efter etableringen – har væsentligt højere overlevelsesrater end andre nye virksomheder i alle de fem nordiske lande.

– Analysen viser, at eksporten fra de nordiske lande i høj grad afhænger af evnen til at tiltrække udenlandske virksomheder, og at nye nordiske virksomheder begynder at eksportere kort tid efter etableringen. Det glæder mig, at vi har tilegnet os denne viden, som kan bidrage til udviklingen af den nationale politik, så den fremmer eksportmuligheder, der kan finansiere den nordiske velfærdsmodel, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Dagfinn Høybråten.

"Globalisering skaber udfordringer"

Rapporten blev udarbejdet under ledelse af Dansk Statistik, og den øverste chef Jørgen Elmeskov fremhæver dens unikke natur:

– Globalisering skaber udfordringer for den aktuelle udarbejdelse af statistik. De eksisterende statistiske indikatorer bliver sværere at tolke på grund af omfordeling af immaterielle aktiver og ejerskifter på tværs af landegrænser. Samtidig opstår der behov for indikatorer, der kan forklare nye omstændigheder, for eksempel den stigende globale opsplitning af produktionskæden. Projektet giver ny viden om, hvordan den nordiske handel med varer og tjenester er sammensat.

Projektet giver ny viden om, hvordan den nordiske handel med varer og tjenester er sammensat.

– Det viser også, hvor stor betydning multinationale selskaber har for de nordiske landes eksport og nordiske virksomheders deltagelse i globale værdikæder. Projektet præsenterer en internationalt innovativ metode til at udarbejde nye statistiske oplysninger baseret på en harmonisering af virksomhedsdatabaser hos de nordiske statistikbureauer, dog ikke uden at øge byrden for virksomhederne, eftersom de eksisterende statistiske registre stadig anvendes.”

Banebrydende projekt

Martine Durand, chefstatistiker hos OECD, omtaler det nordiske projekt som banebrydende:

– Set i lyset af den aftagende handel og den stigende bekymring for, at globaliseringen kan føre til øget ulighed i mange lande har behovet for bedre statistik om de indbyrdes sammenhænge mellem handel, investering, produktion og i sidste ende velfærd aldrig været større.

– Dette banebrydende projekt kaster nyt lys over SME’ers og MNE’ers rolle i de globale værdikæder og udgør dermed en vigtig milepæl på dette område. Det 21. århundredes globale produktion kræver statistiske informationssystemer, der også er opdateret til det 21. århundrede, og som – ved en videreudvikling af de internationale, integrerede regnskabssystemer – sætter det globale i centrum for det nationale. Jeg forventer, at dette projekt vil bidrage til at skabe momentum på denne vigtige front.