Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Nordic Matters med ABBA, Mumi, litteratur og musik.

Første halvår af den nordiske festival har været en overvældende succes. 60.000 gæster deltog i åbningsweekenden på Southbank Centre, og det engelske publikum har taget utrolig godt imod Nordic Matters, som fortsætter hele efteråret.

13.07.2017

Southbank Centre laver Visitor Surveys for at undersøge publikums viden om nordisk kultur. Associationerne er blevet mere nuancerede, som det ses på seneste 'word cloud', hvor ord som hygge, ligestilling, Mumi og familie er kommet ind sammen med vikinger.

Flotte besøgstal

Den retrospektive udstilling om Tove Jansson "Adventures in Moominland" har været udsolgt det meste af foråret og er blevet set af over 30.000 besøgende fra januar-april. Den er blevet forlænget flere gange og kan stadig opleves indtil 20. august.

Børnefestivalen "Imagine", der også var stærkt præget af nordiske temaer og gæster, trak over 130.000 besøgende til de mange gratis oplevelser og 7500 solgte billetter. "WOW" (Women of the World) festivalen havde næsten 1/2 mio. besøgende og over 13.000 solgte billetter til de mange events.

Southbank Centre har siden november 2016 lavet Visitor Surveys for at undersøge deres publikums viden om nordisk kultur. Men hvor "vikinger" var det ord, som gæsterne hyppigst associerede med Norden i efteråret, er billedet af Norden blevet gradvist mere nuanceret. Som det fremgår at den seneste 'word cloud', er ord som hygge, ligestilling, Mumi og familie kommet ind sammen med vikingerne. 

Nordic Music Days

For første gang nogensinde foregår den verdensberømte moderne klassiske festival Nordic Music Days i Storbritannien på Southbank Centre fra 28. september – 1 oktober. Her deltager islandske Anna Þorvaldsdóttir og finske Pekka Kuusisto, der begge har vundet Nordisk Råds musikpris.

London Literature Festival

Fra 13-29. oktober besøger en lang række nordiske forfattere, herunder tidligere vindere og nominerede til Nordisk Råds litteraturpris, Southbank Centre i forbindelse med London Literature Festival. Det engelske publikum kan bl.a. møde Naija Marie Aidt, Per Olov Enquist, Dorthe Nors, Linda Boström Knausgård, Claus Beck Nielsen, Rosa Liksom, Johan Bargum, Kristin Ómarsdóttir, Kjell Askildsen, Ulla-Lena Lundberg, Hassan Blasim, Sørine Steenholdt, Sofi Oksanen, Guðbergur Bergsson, Sólrún Michelsen, Frode Grytten, Carl Jóhan Jensen og Niviaq Korneliussen.
Det er særlig interessant, at Southbank Centre sætter vores sange ind i den samtid, hvor de blev skabt. Hvad skete der i de år i Storbritannien og i verden. Èt er sikkert - det føles som utrolig lang tid siden!, sagde  Björn Ulvaeus fra ABBA

ABBA: Super Troupers

Som finale på Nordic Matters åbner "ABBA: Super Troupers" 14. december. Det er en guidet udstilling, som går bagom facaden på den svenske popgruppe og viser hidtil ukendt arkivmateriale med originale kostumer, håndskrevne noder og skitser og personlige fotografier.
-Det er særlig interessant, at Southbank Centre sætter vores sange ind i den samtid, hvor de blev skabt. Hvad skete der i de år i Storbritannien og i verden. Èt er sikkert - det føles som utrolig lang tid siden!, sagde  Björn Ulvaeus fra ABBA, da udstillingen blev offentliggjort.

Tengiliðir

Louise Hagemann
Sími +45 21 71 71 41
Netfang loha@norden.org