Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Nordisk fokus på EUs Østersøstrategi

EU's Strategi for Østersøregionen kan ikke realiseres uden aktiv deltagelse af regionale partnere. Det var en af konklusionerne på et møde som Nordisk Ministerråd var medarrangør af i Bruxelles 29. juni

02/07 2010

Mødet, som samlede 200 repræsentanter fra hele Østersøregionen, fandt sted under overskriften ”Realisering af EU-strategien for Østersøstrategien gennem nordisk-europæiske synergier” .

Seminaret var arrangeret i samarbejde med EU Kommissionen og Informal Baltic Sea Group, en sammenslutning af regionale repræsentationer fra Østersøområdet.

- Nordisk Ministerråd vil fortsat prioritere en handlingsplan for Østersøstrategien meget højt. Vi vil bidrage på alle niveauer til at realisere den nye strategi og sørge for at den forbliver højt på den politiske dagsorden, sagde Nordisk Ministerråds generalsekretær, Haldór Ásgrímsson, på mødet.

Halldór Ásgrímsson understregede endvidere, at Ministerrådet med 16 nordiske institutioner og lokale kontorer i Estland, Letland, Litauen og Nordvest-Rusland har et unikt netværk, som det vil være effektivt at bygge videre på i implementeringen af Østersøstrategien.

Formanden for Europaparlamentets Østersøgruppe, Tunne Kelam fra Estland, deltog også, såvel som lederen af EU's generaldirektorat for regionaludvikling, Dirk Ahner.

EU Kommissionen understregede, at man var nået langt med udviklingen af rammerne for strategien og handlingsplanen – og at man nu, i samarbejde med en lang række aktører i østersøregionen, er kommet godt i gang med at implementere mange samarbejdsprojekter.

Derudover fremlagde direktøren for Nordisk Innovationscenter, Ivar Kristensen, og direktør for det nordiske regionalforskningsinstitut NordRegio, Ole Damsgård, eksempler på, hvordan nordiske samarbejdsprogrammer kan være til gavn for både nordiske og europæiske aktører.

ScanBalt BioRegion – et ambitiøst biotek og sundheds samarbejde – fremviste et andet eksempel på hvordan oprindeligt nordisk initierede projekter over tid er blevet videreudviklet og uddybet i forskellige EU-samarbejdsprogrammer.

Konklusionen på mødet var, at der er behov for at fortsætte dialog og samarbejde – på tværs af projekter i handlingsplanen og på tværs af organisationer, det være sig nordiske og europæiske.

Tengiliðir

Ane Kofod Petersen
Sími +45 3396 0254
Tölvupóstur akp@norden.org

Tengt efni