Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Nordisk Råds præsident på besøg i Hviderusland

10- 12. september besøgte en delegation fra Nordisk Råd Hviderusland. Delegationen havde i Minsk møder i Parlamentet og med viceudenrigsminister Vonetsky.

11/09 2009
Sinikka Bohlin och Kent Olsson
Ljósmyndari
Johannes Jansson/norden.org

Der blev også tid til mere uformelle samtaler med repræsentanter for oppositionspartier og frivillige organisationer.

Delegationen bestod af præsident Sinikka Bohlin og vicepræsident Kent Olsson, begge fra Sverige samt medlem af præsidiet Rolf Reikvam fra Norge.

Sinikka Bohlin talte ved møderne om de gode erfaringer fra tre rundbordssamtaler i Vilnius med politikere fra Nordisk Råd, Baltisk Forsamling og fra Hviderusland både fra Parlamentet og fra oppositionspartier ikke indvalgt i parlamentet. Nordisk Råd arbejder på, at næste rundbordssamtale vil blive afholdt i Minsk i foråret 2010.

Sinikka Bohlin udtrykte også håb om, at Nordisk Investeringsbank og miljøfonden NEFCO får indgået samarbejdsaftaler med landet. Det vil kunne medføre samarbejde om miljøprojekter.

Kent Olsson, der også er med i Europarådet, omtalte denne organisations krav for at Hviderusland kan blive fuldt medlem.

Delegationen havde også et kort møde med Europarådets nye Informationspunkt i Minsk. På Nordisk Råds kommende session vil der blive diskussion om et forslag om et tilsvarende nordisk informationskontor i Minsk.