Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Nu skal vi have vækst i Norden

30.04.15 | Fréttir
Norden som rollemodel –  vækstkonference om grænsehindringer
Photographer
Louise Hagemann/norden.org.
Minister for nordisk samarbejde Carsten Hansens tale ved den danske regerings nordiske vækstkonference i Børsen i København. På konferencen drøftes en fælles nordisk indsats mod en række af de såkaldte grænsehindringer, der årligt koster de nordiske virksomheder milliarder af kroner og i sidste ende resulterer i tab af arbejdspladser.

Det er et særligt nordisk år for Danmark.Vi har sammen med Færøerne og Grønland formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2015.

Det danske rigsfællesskab vil sammen med det øvrige Norden arbejde med fire områder: Vækst, velfærd, værdier og Det Arktiske. Det er områder, som har dybe rødder i den historie, der binder de nordiske samfund - Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland - sammen. Og det er samtidig områder, som er globalt anerkendt som, og som respekteres som, særligt nordiske kendetegn.

De nordiske lande fylder befolkningsmæssigt ikke meget på det globale marked, men vi udgør faktisk med beskedne 26 millioner indbyggere Europas 5. største økonomi og verdens 12. største økonomi.

De nordiske lande er globalt anerkendte som gode lande at gøre forretning i. Vores fælles nordiske værdier har udmøntet sig i et stærkt erhvervsliv med fair konkurrencevilkår og stor åbenhed over for udlandet. Vi er blandt de ti mest konkurrencedygtige og forretningsvenlige områder, vores konkurrenceevne er i top, vi har veluddannet arbejdskraft, og vi er blandt de mest åbne og mindst korrupte samfund i verden. Det skal vi styrke yderligere, ligesom vi skal arbejde for, at Norden som region bliver en endnu mere slagkraftig vækstregion.

Selvfølgelig skal vi arbejde hårdt for at øge eksporten til store økonomier som Kina, Indien og Brasilien, men vi må ikke overse, at det nordiske marked - ja, man kan jo nærmest kalde det for hjemmemarkedet - har meget stor betydning for Danmark og de øvrige nordiske lande.

Først og fremmest repræsenterer de nordiske lande en stor købekraft med 20 millioner købedygtige forbrugere. I 2012 stod de nordiske lande samlet for 21 pct. af Danmarks samlede eksport svarende til 213 mia. DKK. Sagt på en anden måde står tusindvis af danskere op hver dag og tager hen på en arbejdsplads, der er dybt afhængig af eksporten til de nordiske lande.

I det nordiske samarbejde er der for tiden en stigende erkendelse af, at vi skal blive bedre til at skabe konkrete og betydningsfulde resultater for borgere, organisationer og virksomheder. Vi skal sørge for at udnytte vores nordiske samarbejde til at skabe konkret merværdi for vores nordiske virksomheder.

Da Lindøværftet på Fyn lukkede, var der rigtig mange smede, der fik arbejde i den norske olieindustri. De pakkede simpelthen kufferten og rykkede til Stavanger. Men nogle af dem løb ind i, at deres svejsebeviser og lignende ikke umiddelbart kunne godkendes af de norske myndigheder. Det er en såkaldt grænsehindring, der er til at tage og føle på.

Det er et problem. Og det er et problem, vi skal løse. For den slags problemer rammer ikke kun svejsere fra Lindø. Det rammer også andre lønmodtagere i Norden.

De nordiske statsministre satte fokus på både virksomhedernes, arbejdstagernes og de civile borgeres grænsehindringer i oktober 2013. Her fastslog statsministrene i Norden i en erklæring om grænsehindringer, at der skal skabes de bedst mulige forudsætninger for, at nordiske virksomheder kan agere på tværs af grænserne i Norden.

I Danmark indgik regeringen og alle Folketingets partier i 2013 en politisk aftale, som skal nedbryde grænsehindringer og sikre den frie bevægelighed imellem de nordiske lande. Danmark er nu foregangsland, når det angår fjernelse af grænsehindringer.

Men det kan sagtens gøres bedre. Grænsehindringer forsvinder desværre ikke fra den ene dag til den anden og er et fælles ansvar, der skal løftes bl.a. i samarbejde med erhvervslivet og fagbevægelsen.

Arbejdet med at fjerne grænsehindringer indgår i regeringsgrundlaget for den danske regering. Grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde. De senere års arbejde har bidraget til en langt større opmærksomhed om grænsehindringer på den nordiske politiske dagsorden samt et intensiveret og velfungerende arbejde med at identificere grænsehindringer.

I oktober sidste år nedsatte jeg derfor en uformel rådgivningsgruppe bestående af organisationer, der ofte agerer på tværs af de nordiske lande. Gruppen har bestået af Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, FTF, LO, CO Industri, 3F og DJØF. Hensigten var at få gjort indsatsen mod grænsehindringer mere konkret og få rådgivning om, hvor de største udfordringer består for mobilitet hen over de nordiske grænser.

Dette arbejde har i dag resulteret i en prioriteret liste over de 15 vigtigste grænsehindringer, som det haster med at få fjernet.

Den liste fremlægger arbejdsmarkedets parter i dag på konferencen i Børsbygningen. Det ser jeg frem til, for så kan vi fortsætte den politiske proces mod færre grænsehindringer og dermed mere vækst og flere arbejdspladser.