Sådan øges ambitionsniveauet og ansvarligheden i en klimaaftale i Paris
Verdens ledere arbejder sig frem imod en ny stor aftale under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som skal forhandles på plads på FN's klimakonference i Paris til december (COP21).
Sikre forpligtelse og ambitioner
Aftalen er bygget op omkring bindende mål fra de enkelte parter, også kaldet tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC'er). Schweiz og EU meddelte deres INDC'er i sidste måned, og de øvrige industrilande forventes at følge trop inden for den nærmeste fremtid. Visse lande meddeler dog muligvis først deres INDC'er efter konferencen i Paris.
Men hvordan kan parterne og observatører vide, om disse bidrag tilsammen er tilstrækkeligt til at forhindre en global temperaturstigning på mere end 2 °C i forhold til før den industrielle tidsalder? Hvordan kan de vide, hvilke lande der gør en stor indsats, og hvem der halter bagefter? Og hvordan skal parterne holdes ansvarlige for at leve op til deres forpligtelser og anspores til konstant at øge deres ambitionsniveau?
– Tillid er vejen til ambition
Den nye rapport fra Den nordiske arbejdsgruppe for globale klimaforhandlinger (NOAK) undersøger mulighederne for evaluering og kontrol (A&R;) af de nationale bidrag i forhold til en Paris-aftale ved at trække på erfaringer fra eksisterende processer i og uden for UNFCCC. Rapporten foreslår, at en form for ex ante-evaluering og -kontrol af INDC'er ville kunne bidrage til at sikre, at de er ambitiøse og fair. En sådan proces kan eventuelt suppleres med evalueringer foretaget af observatørorganisationer og uformelle diskussioner parterne imellem. Derudover vil det være ønskeligt med en periodisk kontrol af det kollektive ambitionsniveau ud fra et miljøeffektivitetsmæssigt synspunkt, og denne vil kunne baseres på eksisterende kontrolprocesser.
Peer Stiansen, NOAK's ordfører, tilføjede: “Tillid er vejen til ambition. En god proces til evaluering og kontrol af INDC'er vil være med til at skabe tillid mellem parterne. Det er altafgørende for klimakonferencen i Paris og tiden derefter. Jeg er sikker på, at denne rapport, sammen med en række andre NOAK-sponsorerede rapporter om relaterede emner, vil hjælpe forhandlerne og andre med de udfordrende opgaver, der venter forude.”
Rapporten, Assessment and Review under a 2015 Climate Change Agreement, blev udarbejdet for NOAK af Stockholm Environment Institute (SEI), Center for International Climate and Environmental Research – Oslo (CICERO) og German Development Institute (DIE).
Konklusioner på dagsordenen i Stockholm
Rapporten bliver offentliggjort onsdag den 25. marts i forbindelse med et SEI-seminar i Stockholm, som også byder på en debat med forfatterne og Elin Kronqvist fra Sveriges miljø- og energiministerium, professor Hanna-Liisa Kangas fra det finske miljøinstitut (SYKE) og Petter Lydén fra Diakonia.
Rapporten undersøger de væsentligste valg og afvejninger, som de politiske beslutningtagere står over for, når de skal udarbejde evaluerings- og kontrolprocessen, fx hvad den skal omfatte (kun de bindende modvirkningsmål eller INDC'erne i deres helhed), om der skal differentieres mellem parterne, og i så fald hvordan, samt hvilken rolle ngo'er skal spille.
“Der er ikke tid til at løse alle disse problemstillinger inden Paris, og de nærmere detaljer for evaluering og kontrol kan aftales i de kommende år,” udtalte Harro van Asselt, som er forskningsstipendiat og rapportens hovedforfatter. “Visse centrale punkter skal dog komme på plads i Paris, blandt andet en grundlæggende beslutning om en evaluerings- og kontrolproces, både for ex ante-evalueringer af bidrag og for implementeringen af disse.”
Rapporten er tilgængelig på Nordisk Ministerråds websted. En kort opsummering af konklusionerne er tilgængelig her.
Den nordiske arbejdsgruppe for globale klimaforhandlinger (NOAK) er en arbejdsgruppe, der hører under Nordisk Ministerråd.
