Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Scandic hotellerne vinder Nordisk Råds Miljøpris: Vi vil være en del af løsningen, ikke en del af problemet.

Hotelkæden Scandic får Nordisk Råds Miljøpris 2011. Kædens norske direktør Svein-Arild Steen-Mevold modtog prisen i København 2. november ved en ceremoni i forbindelse med Nordisk Råds årlige topmøde.

02/11 2011

Scandic ønsker at værne om miljøet også for kommende generationers skyld. Hotelkæden er derfor partner i Nordisk Kliamdag 11. november - se mere på klimanorden.org

Ljósmyndari
Magnus Fröderberg/norden.org

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris belønner i 2011 bæredygtig turisme. Prisen, som er på 350.000 danske kroner, gives til Scandic Hotels, som i snart tyve år at har været en foregangsvirksomhed indenfor bæredygtig turisme.

Det var en Scandic ansat, som først fandt på at foreslå hotelgæster at spare på vask af håndklæder og Scandic var også blandt de første til at bruge sæbedispensere fremfor massevis af små, dyre plastflasker. Små tiltag, som har haft en stor effekt og startet en trend på hoteller verden over.

Video: Interview med Anders Ehrling, Koncernchef og administrerende direktør for Scandic

Direktøren for Scandic Norge, Svein-Arild Steen-Mevold, hyldede da også Scandics ansatte i sin takketale og slog et slag for, at andre virksomheder kan lade sig inspirere af hotelkædens miljøpolitik.

- Systematisk miljøarbejde tager tid og kræver tålmodighed. Og for at lykkes må alle være med til at trække læsset, miljøarbejdet må omfatte alle ansatte og alle sider af virksomheden, sagde han ved prisoverrækkelsen.

- Vore ansatte har bidraget med engagement, forslag og ikke mindst beslutsomhed. Med deres hjælp har vores arbejde sat sport, ikke bare i form af økonomiske resultater, men også i kraft af at vi har blivet kopieret og har skabt branchestandarder verden over.

Siden hotelkæden i 1993 besluttede at arbejde mere miljøbevidst, har man trænet over 11.000 medarbejdere i miljøspørgsmål og bygget 19.000 værelser af bæredygtige materialer. I alt 114 af kædens 147 hoteller i Norden er tilkendt Nordisk Ministerråds miljømærke Svanen - et af verdens skrappeste miljømærker.

(videoklip – Scandic koncern)

Vandforbruget på Scandic er siden 1994 reduceret med 17 %, energiforbruget med 22 % og CO2 udslippet med 38 %.
Kaffen, du drikker på Scandic, er økologisk og fairtrade og vandet kommer ikke fra plastflasker. Alene det sidste sparer 160 ton CO2 i transport hvert år, ifølge Scandics eget miljøregnskab.

På pressemødet i forbindelse med prismodtagelsen lagde Scandics danske direktør vægt på ansvaret for fremtiden

-  Vi ønsker at give en bedre verden til vores børn og det gør vi i vores daglige arbejde gennem små og store tiltag, som bidrager til en mere bæredygtig verden. Vi tror på fremtiden og handler i dag, og ønsker at være en del af løsningen, ikke en del af problemet.

Se mere om Scandics miljøarbejde:

www.scandichotels.com/betterworld

http://www.scandichotels.com/settings/Side-foot/About-us-Container/Responsible-living/

Om Miljøprisen

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris er baseret på de nordiske værdier om bæredygtighed og respekt for naturen.

Den gives til en organisation, en virksomhed eller en person som har integreret respekten for natur og miljø i sine aktiviteter eller i sit arbejde eller som på anden vis har gjort en ekstraordinær indsats for naturen og miljøet.

Natur- og Miljøprisen er ligesom priserne inden for litteratur, musik og film på 350.000 danske kroner (cirka 50.000 euro) og uddeles ved en særlig ceremoni sammen med de andre nordiske priser inden for litteratur, musik og film ved Nordisk Råds årlige topmøde, Sessionen, den 2. november, 2011.

Tengiliðir

kristine.schaug@scandic.com

anette.larsen@scandic.com