Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Thomas Larsen

Danmark skal – igen! - være grønt foregangsland

Den nye danske regering med socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt i spidsen kan gå over i historien som en grøn regering. Et nyt energiudspil rummer tårnhøje ambitioner. Erhvervslivet er forsigtigt positivt – men frygter for konkurrenceevnen.

02/12 2011

Fra det øjeblik Danmarks nye statsminister Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde sit regeringsgrundlag og præsenterede sit ministerhold har danskerne diskuteret, om den nye regering er rød, lyserød eller lyseblå. Siden den knebne valgsejr den 15. september har især Socialdemokratiet (S) og Socialistisk Folkeparti (SF) måttet give solide indrømmelser til det tredje regeringsparti, Det Radikale Venstre (R), i den økonomiske politik.

Debatten om de to partiets kursskift har i folkemunde givet regeringen øgenavnet ”løftebrudsregeringen” og ført til tilbageslag for S og SF i meningsmålingerne.

Når historikerne engang skal fælde deres dom, kan det dog vise sig, at farven på regeringen snarere vil blive malet grøn. For i klima- og energipolitikken kan kritikerne ikke komme med anklager om løftebrud. Tværtimod synes alle tre regeringspartier fast besluttet på at leve op til valgkampens løfter og skrive sig ind i historien med en storstilet grøn omstilling.

Tårnhøje ambitioner

At ambitionerne var høje, blev klart ved præsentationen af regeringsgrundlaget - ”Et Danmark, der står sammen” - som blev fremlagt i begyndelsen af oktober. (Find dokumentet på www.stm.dk).

Fra første dag var Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre stålsatte i troen på, at Danmark skal tage et kvantespring for at blive et grønt foregangsland. I regeringsdokumentet blev det slået fast, at Danmark skal frigøre sig fra fossile brændsler, satse stort på udbygning af vedvarende energi og sikre høj energieffektivitet.

Fredag den 25. november blev ambitionerne konkretiseret. Her præsenterede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard udspillet - "Vores Energi" - som mere detaljeret anviser vejen mod en grøn vækstøkonomi og en fundamental omstilling af energisystemet til 100 procent vedvarende energi i 2050.

Globalt forspring

Udspillet ligger i forlængelse af den tidligere borgerlige regerings udspil: ”Energistrategi 2050”. Men ambitionsniveauet er hævet mærkbart.

Målet er, at initiativerne allerede i 2020 skal føre til massive energibesparelser og resultere i, at halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug er dækket af vindkraft. Samtidig skal Danmark være stærkt på vej mod at udfase kul fra danske kraftværker i 2030 og dække el- og varmeforsyningen med vedvarende energi i 2035.

Ved præsentationen fastslog Martin Lidegaard, at regeringen med sit udspil vil være med til at løse tre af verdens store kriser – nemlig den økonomiske krise, klimakrisen og ressourcekrisen, som betyder, at bland andet den store efterspørgsel på olie kan ramme dansk økonomi hårdt om få år – hvis der ikke sker en omstilling.

Ministeren slog på, at investeringer i en grøn omstilling kan give Danmark mulighed for at få et globalt forspring på klimavenlig teknologi. Udnytter dansk erhvervsliv chancen, kan det samlede regnskab blive en stor gevinst for samfundet, fastslog han.

Endelig mindede han om, at Det Internationale Energiagentur netop har udsendt en rapport, som viser, at hvis verden ikke skifter kurs, vil den globale temperatur stige seks grader inden udgangen af dette århundrede. Hvilket vil få dramatiske konsekvenser for kloden.  

- Initiativerne i regeringens udspil vil reducere udledningen af Danmarks drivhusgasser med 35 pct. i 2020 i forhold til 1990. Det vil sende et stærkt signal til resten af verden om at et grønt energisystem er realistisk og kan betale sig, udtaler Lidegaard i sin pressemeddelelse fra lanceringen af den nye energistrategi.

Nye afgifter

På pressemødet måtte ministeren dog erkende, at det koster at omstille til grøn økonomi. Men den pris sammenlignede han med at betale en forsikringspolice.

- Det er investeringer, der koster ekstra, men i forhold til det, vi forsikrer os imod, er det en relativt mindre udgift, som vil være rigtig godt givet ud, hvis energipriserne stiger mere end vi forventer i dag, hvilket der er betydelig risiko for, sagde ministeren.

Samlet indebærer udspillet udgifter på 5,6 mia. kr. i 2020. Nye afgifter skal blandt andet dække investeringer i øgede energieffektiviseringer og udbygning af vedvarende energi. Hertil kommer virksomheder og husholdningers milliardstore investeringer i vedvarende energi og nyt og mere energieffektivt udstyr.

Skiftet skal til gengæld betyde lavere løbende omkostninger til brændsler på grund af et lavere energiforbrug. Besparelsen på energiforbruget skønnes at være 6,9 mia. kr. i 2020, men kan blive højere, hvis prisen på fossile brændsler stiger.

Endelig ventes udspillet at skabe 900 ekstra job i 2012 og 5.500 ekstra arbejdspladser i 2013. (Læs mere om udspillet på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets hjemmeside www.kemin.dk samt Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk)

Komplekse forhandlinger

På baggrund af udspillet har regeringen inviteret Folketingets partier til forhandlinger om en ny energiaftale, som skal løbe frem til 2020. Blandt partierne er der enighed om retningen – men der bliver slagsmål om udgifterne til omstillingen.

I forvejen er regeringen under pres for at have forhøjet afgifter på blandt andet usunde og fedtholdige madvarer, cigaretter, spiritus. Og selv om danske vælgere generelt er ”grønne”, kradser krisen, og mange vil være skeptiske over, at det bliver endnu dyrere at tænde lyset og skrue op for radiatoren.

For de danske husholdninger vil ekstraregningen ifølge beregningerne i udspillet blive på gennemsnitligt 1.700 kroner i 2020, og netop debatten om de øgede udgifter vil genere regeringen. Derudover frygter erhvervslivet for øgede omkostninger.

Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er i udgangspunktet positiv overfor udspillet, for DI finder den grønne omstilling nødvendig og ser et stort vækstpotentiale. Men direktør Tine Roed fra DI understreger, at de høje ambitioner skal gå hånd i hånd med hensynet til Danmarks konkurrenceevne.

- Vi er nødt til at finde en kurs, som ikke svækker konkurrenceevnen yderligere og dermed koster vækst og arbejdspladser i Danmark,” lyder det fra DI.

For erhvervslivet er det afgørende, at der kommer en bred politisk aftale, som skaber langsigtede rammer. Men forhandlingerne bliver komplekse. Blandt de borgerlige oppositionspartier frygter man, at omstillingen bliver for dyr.

- Vi er ikke parat til flere afgifter, så det bliver et slagsmål om penge, siger Thomas Danielsen fra det største borgerlige oppositionsparti, Venstre. ´

Hos Liberal Alliance er energiordfører Villum Christensen endnu mere kritisk.

- Regeringen har i sin plan opstillet dyre fantast-mål. De føles rare og politisk korrekte, men de hjælper ikke klodens klima en dyt og giver en konkurrencefordel til udlandet.

Trods modstanden vil regeringen ikke fravige den nye linje, som på samme tid peger tilbage og frem. Tilbage til tiden, da den markante socialdemokratiske miljø- og energiminister Svend Auken satte Danmark på landkortet som grøn nation og frem mod en tid, hvor verdens lande vil konkurrere benhårdt om ny grøn teknologi.

Höfundurinn ber sjálfur ábyrgð á innihaldi greinarinnar

Leit í Analys Norden