President: Helgi Hjørvar
Dokumentation:
- Regler för sessionens genomförande
Dokument 2
Præsidenten: Vi går til punkt 4 på dagsordenen: Regler for sessionens gennemførelse, Dokument 2.
Præsidiets forslag til regler for sessionens gennemførelse er blevet omdelt i salen. Reglerne omfatter først og fremmest regler for taletid under de enkelte debatter.
Jeg skal særligt gøre opmærksom på den at-sats, hvoraf det fremgår, at alle punkter opsat på dagsordenen får den tid til behandling som er afsat i dagsordenen. Såfremt debatten vil overskride den afsatte tidsramme foreslås det, at præsidenten kan afslutte debatten selv om der resterer flere talere på talelisten.
Bemærk, at gæstende parlamentarikere har taleret under dagsordenspunkt 7, Generaldebatten, og dagsordenspunkt 10, Debat om udenrigs- og forsvarspolitik.
Kan plenarforsamlingen godkende forslaget? Svaret er: JA.
Præsidenten: Jeg skal oplyse om, at præsidenten vil være meget opmærksom på, at taletiderne i debatten overholdes. Samtidig skal jeg informere om, at alle der ønsker replikker skal bede om ordet ved at række sit nummer op, som er uddelt på alle pladser.
Udover reglerne om taletid ved sessionen gælder naturligvis også de regler for sessionen som fremgår af Nordisk Råds forretningsorden.
Information om, hvordan afstemninger skal foregå vil blive givet, når det er aktuelt.
Jeg beder deltagerne være opmærksomme på, at forhåndstilmeldinger til den trykte talerliste skal indleveres senest 15 minutter før debatten begynder. Rådssekretariatet tager imod tilmeldinger til talerlisten udenfor sessionssalen. Der tager man også gerne imod talemanuskripter for kommende talere. Tilmeldinger til talerlisten efter dette tidspunkt skal gøres til podiet.
Jeg skal også gøre opmærksom på, at justerede taler tilbageleveres ved udgangene fra salen.
Afslutningsvis vil jeg påminde jer om, at alle mobiltelefoner i salen skal være slukket samt at rygning i salen er forbudt.
Beslut: