Kære alle

Vi befinder os nu i begyndelsen af et nyt millennium med to kriser. Der er ikke blot den økonomiske krise, finanskrisen, om man vil, som har ramt os for nylig og på mange måder har taget scenen, for den rammer os jo hårdt her og nu, men der er også den anden, som vi jo ofte har haft på dagsordenen her i Nordisk Råd, og det er klimaændringerne. Der er mangel på biodiversitet, og det er miljøkrisen, som vi står over for, og som jo på lang sigt vil skabe langt flere problemer end den økonomiske krise, som vi har nu.

Vi må erkende, at miljøkrisen står lige så højt på dagsordenen, som den gjorde før. Vi er endnu ikke nået frem til de ønskede resultater, som vi for eksempel gerne ville have opnået i København sidste år, men vi må dog huske på, at vi opnåede en del resultater i København sidste år, selv om vi ikke kom hele vejen. At modvirke klimaændringerne er jo vor tids store opgave og udfordring, altså at skifte kul, gas og olie ud med vedvarende energi. Det er jo en kæmpestor opgave, og at gøre det under en økonomisk krise, hvor der er mindre politisk vilje rundt om i verden til at sætte ressourcer og skatteborgernes penge af til at bekæmpe miljøændringerne, er en endnu større udfordring, end det var før København og før den økonomiske krise, og det kræver endnu stærkere politisk ledelse og handlekraft. Det er derfor, at vi i dagens problemer, den økonomiske krise, fokuserer på løsninger, som også kan hjælpe os med at bekæmpe klimaændringerne, og dér retter vi blikket mod grøn vækst.

Den grønne sektor kan jo både hjælpe os med at skabe nye job, nye firmaer, ja, den grønne miljøsektors svar på Ikea, Nokia eller Mærsk, og forstærke en økonomisk fremdrift i vores område, og det kan samtidig have positive virkninger på miljøet og hjælpe os med at bekæmpe klimaændringerne. Der er kæmpestore muligheder på området. Det er et område, som omsætter for 6.000 milliarder svenske kroner om året - det er utrolig mange islandske kroner! - og vi har styrkepositioner dér. Island har jo specialiseret sig i geotermisk energi, Danmark i vindkraft, Norge i vandkraft, Finland og Sverige i biodiesel, det ved vi jo. Vi har også styrkepositioner inden for vores topforskningsprojekter, og vi, som alle er små lande i international sammenhæng, kan sammen nå længere, både ved at lobbye internationalt og ved at styrke vores industrier og vores erhverv i at søge mulighederne på det voksende grønne marked, og vi har derfor ønsket, at statsministrene adresserede os her i dag og svarede på spørgsmålet, om grøn vækst er vejen ud af krisen og måske kriserne.

Vi glæder os til at høre om deres indsatser. Vi kan jo i fællesskab, ved at lægge vores ressourcer, vores mange områder sammen, nå langt flere resultater, end vi har gjort før, og måske skulle vi overveje at have en fælles nordisk plan om grøn vækst i Norden. Jeg beder den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, om at tage ordet.

Tak for det. Kære nordiske kollegaer, vores lande står over for en dobbelt udfordring, sådan som præsidenten for Nordisk Råd også så fornemt har gjort rede for. Vi skal på en og samme tid have gang i væksten efter krisen, og vi skal håndtere energiudfordringen. Grøn vækst er en vej til at møde begge udfordringer på en og samme tid.

I Danmark har vi historisk set ført en progressiv energipolitik. Ud af oliekrisen i 1970'erne blev den første generation af dansk energipolitik født. Man kunne kalde den version 1.0. Sigtet var at mindske vores afhængighed af importeret olie og mindske vores sårbarhed over for stigende energipriser. Det lykkedes, og det lykkedes i høj grad. Indtil krisen ramte Danmark, voksede vores økonomi med 80 procent, samtidig med at energiforbruget stort set har været konstant. Ikke mindst har energipolitikken skabt grobund for et stærkt, grønt erhvervsliv i Danmark. Dermed jo desværre ikke sagt, at virksomheder i denne sektor er undtaget konkurrencens benhårde vilkår. De er som alle andre virksomheder underlagt denne. Vi har også lige set, hvordan selv en succesfuld producent af vindmøller har måttet reducere produktionen i Danmark, fordi vindmøller kan produceres billigere i andre dele af verden. På den måde er det jo et eksempel på, at den økonomiske krise har drænet momentum ud af produktion og vækst, og samtidig har klimaforandringerne, forsyningssikkerheden og forventningen om stigende energipriser sat energipolitikken endnu højere på dagsordenen.

På den måde står vi i dag med nogle udfordringer, som har paralleller til 1970'ernes udfordringer. Hvor svaret i 1970'erne var energipolitik version 1.0, skal vores svar i dag være en ny, ambitiøs energipolitisk strategi version 2.0. Det er den danske regerings mål. Det er vores nationale projekt, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler, olie, gas og kul, i 2050. Vi skal igen søge at bruge energipoltikken som springbræt til at bygge stærke erhvervsbastioner til at få sat gang i væksten og jobskabelse. Det er ikke science fiction. Det er inden for rækkevidde. Blot lidt fakta: Sidste år eksporterede danske virksomheder energiteknologi for 58 milliarder danske kroner  det er også mange islandske kroner, det er også lidt flere svenske kroner – og energiteknologien udgør næsten 12 procent af den samlede danske eksport. Så der er et betydeligt potentiale.

Vi ser samtidig, at den globale konkurrence inden for grøn vækst i disse år skærpes signifikant. Det var et vigtigt tema, da vi mødtes til globaliseringsforum i Snekkersten, for her står vi jo med en fælles udfordring. Vi er udfordret af andre lande, der også har set potentialet i den grønne vækst. Men vi har også, sådan som præsidenten beskrev det, klare styrkepositioner at bygge videre på i Norden. Vi har særlige danske styrker som vind, isolering, pumper, energieffektive løsninger. Vi har i Danmark en frodig underskov af vækstvirksomheder i hele cleantech-feltet fra smartbridge, måludstyr og biobrændstoffer til teknologier til lavenergibyggeri. Det er jo styrkepositioner, der suppleres og duppleres i andre nordiske lande, hvor der også er stærke styrkepositioner på hele dette felt. Derfor må vi kunne være fælles om en vision og en grundopskrift. Af samme grund ser jeg meget frem til at fortsætte dialogen om det nordiske samarbejde om grøn vækst, bl.a. på grundlag af den taskforce, som er nedsat i forlængelse af globaliseringsforum i år, og som vi på statsministrenes møde tidligere i dag fik en status for.

I Danmark har regeringens erhvervsklimastrategi fra sidste år styrket rammevilkårene for danske grønne virksomheder. Vi har en ambition om at sikre Danmark som grønt energilaboratorium; vi vil tiltrække forsknings- og udviklingsaktiviteter, og siden 2007 har vi fordoblet de offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration i energiteknologi, så de nu udgør en milliard kroner årligt. Her glæder jeg mig over, at vi i Norden arbejder sammen om at styrke innovationen. Det er det nye nordiske samarbejdsprogram for innovations- og erhvervspolitik et glimrende udtryk for, blandt andet med etablering af et nordisk videnscenter for at samle og styrke indsatserne inden for iværksætterri.

Der er et stort europæisk og globalt marked for energi- og klimaløsninger, men der er også en voksende international konkurrence, så det er ikke et tag-selv-bord. Vi skal turde satse, vi skal styrke konkurrenceevnen, og vi skal fortsat gøre en fælles nordisk indsats for at udbygge vores grønne styrker.

Tak for opmærksomheden.

Ärade ordförande! Bästa nordiska vänner!

En miljöbaserad ekonomi är en ökande framtidstrend. Jag är övertygad om att den gröna ekonomin för sin del kan vara en väg ut ur den ekonomiska krisen. I samband med eftervården av den ekonomiska krisen och strävan efter ny tillväxt är det viktigt att satsa på åtgärder som stöder miljövänligare produktion och tjänster.

Målet är att skapa en hållbar grund för tillväxten, speciellt på lång sikt. Satsningar på forskning och miljövänligare produkter är att rekommendera framför traditionella produktionsrelaterade investeringsprojekt. Den produktion som hänför sig till hela miljösektorn är redan nu en stor sysselsättare och dess andel bara ökar. Överallt i världen följs denna starka trend. Jag tycker att vi måste agera snabbt och bestämt för att hålla oss i spetsen för utvecklingen och därmed vara konkurrenskraftiga.

I Finland finns traditionell kompetens i energi och miljöteknologi, vilket baserar sig på en energiintensiv produktionsstruktur. Värme och energi har uppkommit som biprodukter inom industrin. Dessutom har det geografiska läget bidragit till de energi- och värmebaserade lösningar som funnits. Gemensamma kontaktytor kan finnas bland annat inom våra starka kompetensområden, till exempel energieffektiva processer och apparater, kombinerad produktion av el och värme, frekvensvariabler, elöverföring och distributionssystem, avfallshanteringsteknik, vindkraftverkskomponenter med system samt användning av bioenergi och den därtill anknutna teknologin.

En viktig del av den gröna politiken är främjande av innovationer. En stark nationell innovationspolitik har en nyckelställning som kan kompletteras av gemensamma nordiska satsningar. De mest lovande områdena för utnyttjande av bioteknologi har fastställts i Finland, och man förutser att det därigenom skapas betydlig ny affärsverksamhet inom cirka tio år. Inom miljösektorn konstateras det att de mest lovande tillämpningsområdena är användning och rening av vatten, rening och återställande av mark samt bearbetning av avfall och biprodukter till nya råvaror.

När det gäller utnyttjande av biomassa är de mest lovande affärsverksamhetsområdena utveckling av ny biomassa, bioraffinaderier och produktion av bioenergi.

Den offentliga sektorn har som mål att effektivisera koordineringen av finansiering och forskning samt främja spetsforskningen inom sektorn och samarbetet mellan olika aktörer. Viktiga utvecklingsobjekt är att utöka och stödja tvärvetenskapligheten, att öka användar- och kundorienteringen och att utnyttja olika undersökningar i företag. Dessutom har skapande av internationella och inte minst nordiska samarbetsnätverk en nyckelställning. Därtill har det nu tillsatts en task-force vars resultat vi förhoppningsvis kan diskutera i globaliseringsforumet som ordnas i Finland på våren. Det är också ett bra tillfälle att reda ut läget inom sektorn och utvecklingsutsikterna i de nordiska länderna. Som ett resultat av arbetet är det möjligt att hitta områden där det nordiska samarbetet kan utvecklas vidare och också skapa nordisk nytta. Tack, ordförande!

Hr. præsident, kære venner.

Vi ønsker også at tage del i det globale ansvar for at reducere udslippet af drivhusgasser, og for Færøerne er grøn vækst også en afgørende faktor for at skabe en bæredygtig økonomi, for de ustabile oliepriser skaber store udfordringer for vores samfund. I 2008 udgjorde import af olie hele 24 procent af vores eksportværdi, mens den var 16 procent i 2009. Set udefra er de nordiske lande er meget ens, men med vidt forskellige naturlige og erhvervsmæssige forudsætninger, og disse giver sig udslag i en bred vifte af innovative grønne løsninger.

For Færøerne er det især vejret og geografiske forhold, fiskeriet og søfarten, som skaber efterspørgsel på grønne løsninger, og inden for disse rammer bliver der skabt talrige nye, især tekniske produkter, som kan indfange, lagre og spare energi. Færøerne er velsignet med enorme naturkræfter. Vi har selvfølgelig storme, regn og bølger, masser af energi - men at tæmme disse kræfter og at lagre dem, så de er tilgængelige, når vi ønsker det, er en stor udfordring. Den teknologiske udvikling inden for vindkraft er nu kommet så langt, at man uden problemer kan opstille vindmøller på Færøerne. En løsningsmodel, der fordrer meget udnyttelse af vindkraften, og som der er meget store forventninger til, er pump to storage-løsninger, hvor vand bliver brugt i elproduktion og bliver pumpet tilbage i vandreservoirerene med vindkraft og således skaber et grønt energigivende kredsløb. Pump to storage giver frihed for både vand og vindkraft på nettet samtidig, når forbruget er størst, og til at lagre vindkraften i vandet om natten, når forbruget er lavere.

En anden mulighed er at styre energiforsyningen, således at forbruget tilpasses den grønne produktion, og vores elforsyningsselskab SEV og danske DONG Energy har således indgået et rammesamarbejde, som blandt andet går ud på at udvikle og teste et smart grid-system, som hjælper brugeren med at optimere sit elforbrug. Det foregår for eksempel ved, at systemet overtager styringen af elektriske installationer og tænder og slukker apparater på mest økonomisk vis, samt med økonomiske styringsværktøjer, som opmuntrer forbrugeren til grønt forbrug. Elbiler vil også indgå i det intelligente elnet. Elbiler bliver overvejende opladet om natten, når de almindeligvis står stille. Det er således med til at lagre grøn energi blot ved at være tilsluttet det, og med den kraftige elektrificering af samfundet, som vi kommer til at se i de kommende år, vil elbilerne udgøre stadig vigtigere dele af stabiliseringen af den grønne energi. Det integrerede net vil desuden muliggøre en prisdifferentiering, som kan tilskynde brugerne at oplade bilerne, når det passer bedst ind i den grønne elforsyning.

Norden ønsker at være i front med udvikling og afprøvning af ny grøn teknologi, og vi deltager allerede i et vestnordisk elbilprojekt. Færdselsmønstret, afstandene og vejret på Færøerne er som skabt til at teste elbiler.

Frygten for at stå uden strøm kan i dag afholde folk fra at skifte til elbil. Derfor er vores politiske mål på Færøerne, at vi skal være det første land i verden med en komplet udbygget offentligt tilgængelig infrastruktur til elbiler, så folk kan føle sig trygge ved at vælge grøn transport.

Færøerne har ambitiøse mål for udviklingen af vedvarende energi, som i dag udgør cirka 45 procent af Færøernes elforsyning. Udbygningen af alle kilder til vedvarende energi skal sikre, at grøn energi i 2020 udgør 75 procent af det samlede elforbrug. En vellykket satsning på grøn vækst skaber større indenlandsk efterspørgsel og reducerer importen af olie væsentligt, forbedrer konkurrenceevnen for vores primære erhverv og giver som en afledet effekt virksomheder en grøn profil på markedet. Samtidig reduceres vores CO₂-udslip betydeligt. Udfordringen er at vække interesse for vores initiativer uden for Færøerne, så de også kan øge vores eksportindtægter.

I Norden har vi ren natur, vi er rige samfund, har fred og en veluddannet befolkning. Vi har kort sagt verdens bedste betingelser for at værne om miljøet og for at gå forrest i den bæredygtige udvikling. Vi er allerede rollemodeller for verden, og med det følger et ansvar for at starte og gå i front, og vi lever op til vores ansvar, og samtidigsikrer vi den grønne vækst, både hos os og worldwide. Tak skal I have allesammen.

Tak. Ærede præsident, kære nordiske venner!

Indledningsvis vil jeg lige sige, at jeg er her på vegne af landsstyreformand Kupiik Kleist, som ikke kunne komme her, netop i anledning af Jonathan Motzfeldts død. Jeg vil gerne indlede med at takke for de ord, der blev sagt om Jonathan Motzfeldt til at starte med.

Jeg takker for indbydelsen til at deltage i denne debat her i dag. Temaet for dagens debat, grøn vækst, vejen ud af krisen, kunne i disse år ikke have været mere velvalgt, og det glæder mig, at vi kan give emnet den særlige opmærksomhed, det vitterlig fortjener. Temaet følger ligeledes op på konklusioner fra det globaliseringsforum, som blev afholdt under det danske formandskab her i foråret. Her konkluderede de nordiske statsministre, at der skal arbejdes på at kortlægge særlige nordiske styrkepositioner inden for grøn vækst. Grøn vækst er det eneste rigtige, men umiddelbart ikke nogen let sag. Vi har alle i dag et ansvar for nulevende og kommende generationers velfærd. Vi skal have en fair velstandsudvikling, men vi har også et ønske om at få en økonomisk vækst, som vi alle ønsker os kommer til at ske på grønne præmisser. Og det kræver politisk mod og politisk lederskab.

Efter min mening er det her, at de nordiske lande kan og bør tage et politisk ansvar. Problemet med fordelingen af byrden så vi tydeligt demonstreret op til COP15 sidste år i København. Vi blev fra grønlandsk side præsenteret for krav om CO_2-reduktioner på samme niveau som de industrialiserede lande. Men vi havde også et krav, et væsentligt krav om ret til økonomisk udvikling, så vi kan komme op på det niveau, de andre nordiske velfærdsstater befinder sig på. Men vi blev mødt med protester.Vi fik således at vide, at Grønland også skulle bidrage til en global løsning på samme måde som de industrialiserede lande. Dette krav kom fra røster i de industrialiserede lande, der som bekendt er udviklet i høj grad. Men hvis man skal yde et lige bidrag på dette område, må man naturligvis have et lige udgangspunkt.

For et land som mit eget er det at nå op på industrilandenes velfærdsniveau ikke et spørgmål om at blive materielt rig. Det handler ene og alene om at sikre vor velfærd og velstand, så forældre kan forsørge deres børn og give dem en sund og tryg opvækst. Det handler om at sikre, at alle borgere i Grønland fortsat har adgang til et moderne sundhedssystem, at der bliver flere sunde, tidssvarende boliger, at erhvervsudviklingen kommer til at spille på flere strenge, og ikke mindst at flere unge får en kompetencegivende udvikling.

Når det så er sagt, kan jeg forsikre jer om, at Grønland allerede har taget de første skridt mod anvendelsen af grøn, vedvarende energi – en udvikling, vi er stolte over, og som vi agter at udbrede til andre dele af samfundet. For vi kan rent faktisk se, at grøn og bæredygtig udvikling også giver en god økonomi. Vi opfatter grøn vækst som noget, hvormed man stræber efter at bruge naturen og dens ressourcer, således at fremtidige generationer kan høste af dens rigdomme, samtidig med at vi gør vores bedste for at sikre den biologiske mangfoldighed, der gør det muligt for os at leve og overleve her og nu.

Men det har ikke altid været uden store problemer. I EU er holdningen ofte præget af uvidenhed om de faktiske forhold. Det er set i sælskindssagen, velfangstsagen og den manglende bevidsthed om, at der faktisk bor mennesker i Arktis.

Det grønlandske samfund er under hastig forandring. Vi åbner efter al sandsynlighed flere store miner i Grønland i løbet af den nærmeste fremtid, og som bekendt er der i år fundet spor, der tyder på olieforekomster ved Gørnlands vestkyst. Der er tale om en energikrævende branche, men samtidig har vi over en længere årrække udbygget vores vandkraftværker, så vi bedre kan fremme en bæredygtig udvikling i Grønland. Vi vil især fortsætte med at bygge vandkraftanlæg til energiproduktion, således at vi inden længe, når det næste vandkraftværk bliver færdigt inden for de næste par år, når op på, at 70 procent af vores elforbrug er fra vedvarende energikilder. Grønland er således relativt langt fremme i omstillingen af en fossil brændstoføkonomi til en klima- og miljøvenlig økonomi.

Vi har desuden afskaffet afgifter på elbiler i håb om, at vores samfund kan vise vejen frem mod brug af brændstof, der er vedvarende hele vejen igennem, og vi har andre planer i den retning, som jeg ikke lige kommer ind på her.

Ærede præsident, vi har fra grønlandsk side gennem årene været medunderskrivere af statsministererklæringer om bæredygtig udvikling inden for rammerne af det nordiske samarbejde. Vi sætter fortsat stor pris på det nordiske samarbejde, som blandt andet på energiområdet manifesterer sig i de fælles bestræbelser på at udvikle grønne energiløsninger til små samfund, som ligger uden for rækkevidde af de nationale elektricitetsværker.

Tak for ordet og fortsat god debat.

Forseti Norðurlandaráðs, ágætu Norðurlandaráðsfulltrúar.

Umræðan um græna hagkerfið er ofarlega á baugi víða um heim um þessar mundir. Ég tel að umfjöllun á vettvangi Norrænu ráðherranefndarinnar um þetta efni sé afar mikilvæg og áherslan á grænan vöxt og velferð gerir okkur kleift að byggja á styrkleikum Norðurlandaþjóðanna. Ég tel að Norðurlöndin hafi alla burði til þess að verða frumherjar í nýsköpun og þróun á grundvelli þessara gilda og geti hugsanlega orðið reynslubanki og brautryðjendur sem aðrar þjóðir geta litið til. Við eigum að útvíkka samstarfið á þessu sviði þannig að það skili sér til fyrirtækja í nýsköpun, menntastofnana og rannsóknaraðila, hvort sem er opinberra eða á einkamarkaði.

Viðhorfsbreytingin sem orðið hefur á undanförnum árum varðandi sjálfbærni í orkumálum, umhverfisvænni stefnumörkun og nýsköpun er gríðarleg. Við höfum dæmi um mjög spennandi verkefni á sviði orkumála þar sem nýsköpun á sér stað á sviði grænnar orku.

Ég tel að við Íslendingar höfum hér ýmislegt fram að færa. Ísland hefur til þessa einbeitt sér að orkugjöfum frá jarðhita og vatnsföllum en tilraunir standa yfir á virkjun sjávarfalla, endurvinnslu gróðurhúsalofttegunda og vinnslu eldsneytis með jarðhita. Þá hefur íslenskt fyrirtæki skipað sér í fremstu röð við að móta tækni sem bætir eldsneytisnýtingu.

Allir stjórnmálaflokkar á Íslandi stóðu að samþykkt þingslályktunartillögu um eflingu græna hagkerfisins á Íslandi og ríkisstjórnin mun sérstaklega beita sér fyrir fjölgun grænna starfa. Slík störf eiga þátt í að rjúfa þau bönd sem verið hafa milli hagvaxtar annars vegar og neikvæðra umhverfisáhrifa hins vegar. Markmið grænnar hagstjórnar er að græn störf skapi jafnframt mannsæmandi kjör og þar með almenna vegferð.

Græn störf ná yfir vítt svið atvinnulífsins og mikilvægt er að skoða stoðkerfi atvinnulífsins og laga umhverfið þannig að þau styðji við þessa þróun. Nefnd fulltrúa allra stjórnmálaflokka á Íslandi vinnur nú að því verkefni.

Það má líta á verkefni á þessu sviði eins og vandasama ræktun. Það verða ekki öll fræin að plöntum og aðeins sumar plönturnar dafna. En þær plöntur sem dafna geta gefið ríkulegan ávöxt á svo mörgum sviðum. Það er hlutverk okkar stjórnvalda að hlúa að þessum sprotum og reyna að stuðla að því að þeir dafni sem mest. Við vitum að tækifærin eru fyrir hendi og það þarf að vera samstillt átak okkar að nýta þau. Stofnun starfshóps sem starfar nú í vetur við að greina og þróa þetta frekar er verkefni sem forsætisráðherrar Norðurlandanna ákváðu í vor. Vonandi skilar það markvissri leit og greiningu verkefna fyrir næsta hnattvæðingarþing undir formennsku Finnlands.

Það eru gífurleg sóknarfæri á þessu sviði og Norðurlöndin eiga að geta verið hér í fararbroddi ef vel tekst til. Ísland mun leggja sitt af mörkum til að svo geti orðið.

Takk fyrir.

Skandinavisk oversættelse:

Nordisk råds president, gode medlemmer av Nordisk råd

Diskusjonen om den grønne økonomien er for tiden høyaktuell i store deler av verden. Jeg mener at behandlingen av dette temaet i presidiet i Nordisk råd er svært viktig og at vektleggingen av grønn vekst og velferd gjør det mulig å bygge på de nordiske lands styrker. Jeg mener de nordiske landene har alle muligheter til å bli ledende på innovasjon og utvikling med disse verdiene som grunnlag, og vi kan muligens bygge opp en erfaringsbank og bli pioneer som andre nasjoner kan se til. Vi bør utvide samarbeidet på dette feltet slik at det gir resultater for innovasjonsbedrifter, utdanningsinstitusjoner og innenfor forskning, både i offentlig og privat sektor.

Det har funnet sted en enorm holdningsendring de siste årene når det gjelder bærekraftig energi, miljøvennlige mål og innovasjon. Vi har eksempler på svært spennende prosjekter innenfor energisektoren som driver med innovasjon på feltet grønn energi.

Jeg mener at vi islendinger har en del å tilby på dette området. Island har hittil konsentrert seg om energikilder fra jordvarme og vannfall, og det pågår forsøk med tidevannsenergi, gjenvinning av drivhusgasser og utvikling av drivstoff med jordvarme. En islandsk bedrift har blitt en av de ledende på å utvikle teknologi som forbedrer drivstoffutnyttelse.

Alle partier på Island sto bak et forslag i Alltinget om styrking av den grønne økonomien, og regjeringen vil spesielt arbeide for få flere grønne arbeidsplasser. Dette er en del av arbeidet med å bryte forbindelsen mellom økonomisk vekst på den ene side og negative konsekvenser for miljøet på den andre. Målet med grønn økonomisk styring er at grønne stillinger skal skape anstendige vilkår og dermed generell velferd.

Grønne arbeidsplasser omfatter en stor del av arbeidslivet, og det er viktig å se på arbeidslivets støtteordninger og tilpasse systemet så det støtter opp under utviklingen. En komite med representanter fra alle partier på Island arbeider nå med det prosjektet. Prosjekter på dette området kan ses på som planter som er krevende å dyrke. Ikke alle frø blir til planter, og kun noen av plantene vokser opp. Men de plantene som vokser opp, kan gi berikende frukter på mange områder. Det er styresmaktenes rolle å verne om disse spirene og prøve å sørge for at de vokser på best mulig måte. En etablering av en arbeidsgruppe som arbeider nå i vinter med å analysere og utvikle dette videre, er et prosjekt som de nordiske lands statsministre startet i vår. Forhåpentligvis resulterer det i et systematisk søk og analyse av prosjekter før neste globaliseringskonferanse under Finlands formannskap. Det ligger et stort potensial i dette området og de nordiske landene skal kunne ta ledelsen her om dette blir vellykket. Island vil gjøre sitt for å oppnå det målet. Tusen takk.

La meg først få lov til å takke Nordisk Råd for at dere har valgt å sette temaet Grønn vekst på dagsordenen. Det er en viktig dagsorden, og det er en viktig diskusjon. La meg derfor også minne om at det ikke er så veldig lenge siden vi i mange nordiske land opplevde at diskusjonen ikke handlet om grønn vekst, men om valget mellom vekst eller vern, vekst eller miljø.

Jeg mener det er viktig i seg selv at vi nå diskuterer ikke om vi skal ha vekst, men hva slags vekst vi skal ha, for det er ingen tvil om at vi trenger vekst. Vi trenger vekst i Norden, i Europa, i USA - i de gamle industrilandene. Der trenger vi vekst for å bekjempe arbeidsløshet, og vi trenger sterk økonomisk vekst for å finanisere våre velferdsordninger i årene som kommer. Så Europa, vår del av verden, trenger økonomisk vekst for å bekjempe ledighet og for å finansiere veldferd.

Men ser vi utover vår del av verden, er behovet for vekst enda større. Flertallet av jordas befolkning lever i fattigdom. Det er helt utenkelig at disse menneskene kan løftes ut av fattigdom uten sterk økonomisk vekst. Det forsterkes av befolkningsutviklingen, av at vi blir flere mennesker på jorda.

FNs klimapanel har anslått at dersom vi skal nå vårt felles mål om å begrense global oppvarming til to grader, må vi halvere verdens utslipp av klimagasser fra 1990 fram til 2050. I den samme perioden, fra 1990 til 2050, vil verdens befolkning øke fra rundt seks milliarder til rundt ni milliarder. I denne perioden skal altså utslippene halveres, mens verdens befolkning vil øke med 50 prosent - 50 prosent flere mennesker, 50 prosent lavere utslipp i løpet av den samme tiden. Det innebærer at vi skal ha sterk økonomisk vekst for å løfte ni milliarder mennesker opp på et anstendig materielt nivå og samtidig ha kraftige reduksjoner.

Spørsmålet er: Er det mulig med både sterk økonomisk vekst og kraftig reduksjon i utslippene? Jeg mener svaret på det spørsmålet er ja, men da må vi enda sterkere enn det vi har lyktes med fram til i dag, bryte sammenhengen mellom forurensing og økonomisk vekst. De nordiske landene har startet den prosessen. Alle de nordiske landene har hatt sterk økonomisk vekst gjennom de siste årene, men har hatt nedgang eller stabil utvikling i sine utslipp av klimagasser. Det viser at det er mulig å bryte den gamle sammenhengen mellom økonomisk vekst og utslipp av forurensende stoffer, av klimagasser.

Hvis vi skal forsterke dette og oppnå fortsatt sterk vekst og ytterligere nedgang i utslippene av klimagasser, må vi gjøre i hvert fall tre ting. Det ene er at vi må satse på teknologi. Flere talere før meg har nevnt mange gode eksempler på teknologiske løsninger som kan gi oss mindre utslipp og mer miljøvennlig økonomisk utvikling. Myndighetene har ansvar for å investere i forskning og utvikling for å få fram ny teknologi. Men like viktig som å utvikle en ny teknologi er det å ta i bruk eksisterende teknologi og tilpasse eksisterende teknologi. Jeg skal gi dere et eksempel: Karbonfangst, som vi kan bruke på kullkraftverk, gasskraftverk og store industrianlegg - skille ut CO₂ og pumpe den ned i kontinentalsokkelen er en teknologi som finnes. Vi har brukt den på noen av våre oljefelt i Norge i elleve år, men den er for dyr og for vanskelig å ta i bruk.

Utfordingen er å utvikle denne teknologien slik at den blir billigere og enklere å ta i bruk for å kunne få store reduksjoner i store industrianlegg og i store kraftanlegg.

For å lykkes med dette må vi sette en pris på karbon. Da endrer vi selve drivkreftene i økonomien. I dag er det i de fleste land gratis å forurense og dyrt å rense. Vi må snu dette, slik at det blir dyrt å forurense og lønnsomt å rense. Ulike typer karbonprising, CO₂-avgifter og handel med utslippskvoter vil bidra til både a fremme fremme teknologiutvikling, redusere utslippene og øke incentivene til å ta i bruk miljøvennlig teknologi. Derfor må vi satse på dette i fellesskap. Da kan vi få til store og raske endringer, og vi kan få til både vekst og reduserte utslipp samtidig.

Takk.

Herr president! Ärade ledamöter!

Finanskrisens akuta skede är nu över, och det ljusnar i ekonomin. Världen har klarat sig undan vad som stundatls riskerade att föra oss till en finansiell härdsmälta. Samtidigt är det för tidigt att blåsa faran över. Problemen håller sig kvar i många länder, och vi vet att de kan följas av nya problem. Det har vi att rusta oss inför.

Allt detta till trots har vi skäl att glädja oss åt att framtidstron ser ut att återvända i världen. Det är fler som får jobb, sysselsättningen ökar och ekonomin tar åter fart. Det gäller inte minst i flera av våra nordiska grannländer. Vi har nu möjlighet att låta uppgången komma så många som möjligt till del och att låta jobbtillväxt och förbättringar nå fram till dem som tidigare ställts åt sidan alldeles oavsett konjunktur. Vi har också möjlighet att rusta våra samhällen för demografiska utmaningar och en alltmer hårdnande global konkurrens.

När nu tillväxten kommer åter har vi också möjlighet att ställa oss frågan vilken tillväxt det är som vi vill ha. Jag står för en politisk syn där tillväxt är något positivt och eftersträvansvärt. För mig handlar tillväxt om att sträva efter att söka förbättring. Ytterst handlar det om människans förmåga att bryta gränser för det förväntade. Genom historien är det vad som har tagit det mänskliga släktet på en fantastisk resa – en resa från misär, ohälsa och fattigdom till välstånd, en resa från otrygghet tillsäkerhet.

Vi forskar fram nya läkemedel och botar sjukdomar som tidigare ansågs obotliga och värnar allt bättre vår hälsa. Vi rustar steg för steg upp en renare och tryggare värld att leva i. Utan vår strävan efter tillväxt poch utveckling skulle både vår tekniska och mänskliga utveckling vara fattigare, menar jag.

Debatten om grön tillväxt handlar ytterst om just detta, om att bejaka tillväxt som något bra och önskvärt och som något som bidrar till att göra våra samhällen bättre men att samtidigt vara tydlig med på vilken grund som en hållbar tillväxt måste vila. Det handlar om att inte se ekonomi och miljö som två isolerade företeelser utan tvärtom som två bundsförvanter. En uthållig ekonomi möjliggör resurser till forskning och investeringar till stöd för en bättre miljö, och en framsynt miljöpolitik som vårdar våra resurser, vår biologiska mångfald och vårt klimat besparar oss kostnader, skapar bättre livsmiljö och därmed lägger grund för en högre tillväxt.

Vi brukar allt oftare uttrycka detta med orden: Tillväxt och miljö står inte mot varandra, utan de förutsätter varandra. I Norden har vi bevisat detta genom att vi kan förena tillväst med sjunkande växthusgasutsläpp. Det är här vi uppmuntrar gröna tankar, innovationer och affärsidéer som banar väg för nya företag, jobb och branscher.

Det är också i Norden vi har vågat vara tydliga med att politiken har en viktig roll i att sätta ramarna för en hållbar tillväxt, där vi inte är rädda för att använda skatter och lagar för att markera att vi menar allvar, där vi tidigt satte ett pris på utsläppen och markerade att det ska kosta att smutsa ned och där vi har vågat gå före och visa vår omvärld att en omställning är möjlig. Vi har vågat förnyelse.

Om vi tror att det vi har uppnått är tillräckligt är vi dock fel ute. Det är så här vår utmaning ser ut när vi nu reser oss ur krisen. Det handlar om att visa att våra nordiska modeller har kraft för fortsatt förnyelse och att vi är redo att ta nästa steg i utvecklingen av våra välfärdssamhällen och våra ekonomier. Där spelar idén om en grön tillväxt en viktig roll.

Jag skulle vilja slå fast några värderingar som viktiga för fortsatt framgång. Vi behöver stabila och långsiktiga förutsättningar för arbete, företagande och investeringar, och det möjliggör vi genom uthålliga statsfinanser. Vi ska vara långsiktiga i arbetet och inte se insatser för klimatet, ny teknik eller gröna jobb som tillfälliga krisstimulanser eller som bara en trend, utan som en värdering och delar i en uthållig och seriös ambition.

Vi måste bejaka kunskap och nyfikenhet – något vi lägger grund för i en skola som står öppen för alla, som fokuserar på kunskap och som ser till varje elevs möjlighet att växa. Vi ska fortsatt stödja forskning och innovation med resurser, fria lärosäten, genomarbetade strategier och långsiktiga samarbeten mellan universitet, högskolor och näringsliv. Vi ska bejaka ny teknik och en växande tjänstesektor – två faktorer som jag menar är avgörande för nya jobb och företag.

Vi ska bejaka öppenheten. I en tid då röster höjs för protektionism och stängda gränser ska vi vara en röst för frihandel, fri rörlighet och kunskapsutbyte över världen. Norden och Europa ska vara våra naturliga utgångspunkter, men vi ska också finnas till stöd med teknik, kunskap och insatser i de fattigaste delarna av vår jord.

Världens blickar vänds nu allt oftare mot Norden för att söka svar, för att få inspiration och för att se hur man gör. Låt det bli vår ambition att världen ska göra detta även nu och framöver nu när tillväxten tar fart och en växande framtidistro ska fyllas med innehåll!

President!

Över världen har en finansiell storm dragit fram. De nordiska länderna har ruskats om och också de självstyrda områdena har känt av snålblåsten. Runtom i vår omvärld har regeringar fått lov att se om sina hus för att säkra att taken inte blåser av och att väggarna står kvar när de hårda vindarna dragit runt knutarna.

Samhällsbygget i Norden har fått stå emot hårda vindkast och ta emot rejäla törnar men står trots det stadigt förankrat i en stabil grund på vilken vi kan fortsätta bygga vår välfärdsmodell.

Öbor har av nödtvång varit hänvisade till att tämja naturens krafter och ta styrkan i dessa krafter i sin tjänst.

Det åländska välståndet är sprunget ur sjöfarten. Sjöfarandet blev världsomfattande när segelfartyg gav sig ut på världens oceaner. Genom att utnyttja krafterna i vinden kunde grunden till samhällets välstånd läggas.

Vindkraft är åter aktuell på Åland - i ny tappning. De gynnsamma och tidvis hårda vindar som sveper över Ålandsöarna ger goda möjligheter för produktion av el långt utöver vad som behövs för egen konsumtion. Åland har beredskap att bygga ut vindkraft och bidra till att uppfylla också Finlands mål för förnyelsebar energi till en viss del ifall Åland finns med i det landsomspännande system för förnyelsebar energi som vi just nu utarbetar i vårt land. Den finansiella krisen och klimatfrågan har tagit oss med storm och världssamfundet har ägnat en stor uppmärksamhet åt frågorna på alla nivåer där människor kommit samman, i möten och konferenser på alla kontinenter.

Det har talats och har konfererats men nu handlar vi! Norden kan visa vägen till ett hållbart samhälle genom att med praktisk handling göra förändring. Miljöteknik och kunnande inom energi- och miljöbranschen ger utrymme för omfattande företagsutveckling och Norden har möjlighet att gå i bräschen. Inom de nordiska länderna finns en omfattande kompetens och ett stort kunnande på detta område.

I det fortsatta arbetet är det viktigt att konkreta och goda exempel uppmuntras. Jag vill gärna komma ner från den högstämda retorikens nivå och från målformuleringarnas nivå till gräsrotsnivån, för det är på gräsrotsnivån som grönt företagande växer fram. Det konkreta arbetet utförs av innovatörer, entreprenörer och företagare och där finns det en enorm utvecklingspotential. Politiskt måste vi se till att skapa goda förutsättningar för att idéer kan utvecklas och konkretiseras. På politisk nivå måste vi vara smarta på att ta tillvara all den idérikedom och kunskap som blomstrar. På så sätt kan vi också gemensamt verka för en hållbar utveckling där vi står oss ekonomiskt och där den sociala tryggheten garanteras.

Olika områden i Norden har utvecklat olika slag av kompetenser. Vi har också olika förutsättningar. När det gäller framtagandet av förnyelsebar energi borde vi utveckla det som just vi är bra på. Vi ålänningar, vi är bra på att tämja vind och ta till vara vindens energi. Den åländska vindkraften har potential att utvecklas. Men vi är också ett självstyrt ö-område, ett avgränsat område med goda förutsättningar att användas som modell för större sammanhang. Vi kan och vi vill med vår kunskap, med vårt experiment, vara med och bygga grön enregiproduktion i Norden.

Den som är smart låter sig inte knäckas av vindkasten utan böjer sig för blåsten och tar dess kraft i sin tjänst. Så kan vi vara klimatsmarta och tillsammans utveckla Norden i en grön riktning.

Herr president! Kära nordiska kolleger!

Jag välkomnar statsministrarnas, lagmans och lantrådets engagemang i fråga om grön tillväxt och hoppas att debatten här i dag medverkar till att vi får fler konkreta åtgärder, inte bara många vackra ord.

Jag hoppas att debatten bidrar till att vi i Norden i dag och i framtiden kan påstå att våra ekonomier i all väsentlig grad är jämlika, gröna och hållbara. Det är faktiskt vårt ansvar och vår solidaritet med kommande generationer.

Jag tror att vi alla vill kunna se våra barnbarn i ögonen och säga: Vi gjorde allt vi kunde. Vi såg vad som var på gång och fattade tuffa beslut. Det vill i alla fall jag kunna säga.

Vi har ansvaret för att formulera en politik som leder bort från miljöförstöring, arbetslöshet och ökade klyftor. Vi måste ta fram gemensamma visioner om hållbarhet, jobb, demokrati och rättvisa. Hur ser Norden ut om 20–30 år? Det är den fråga vi ska ställa oss och söka svar på för att kunna formulera politiken i dag.

Ett samlat Norden kan agera som spjutspets för en framtidspolitik som innehåller en politik som styr mot innovationer och investeringar i näringslivet och en politik för grön teknik och energi bland annat genom att öka kostnaden för koldioxidutsläpp. Det ger marknaden en signal om att satsa på hållbarhet. Vi behöver förändrade regelsystem som styr om och ökar kostnaderna för det som skadar miljön. Det finns analyser inom både EU och Norden som visar att en satsning på en kraftfull grön omställlning ger fler nya jobb. Jobb kan försvinna i omställningens tecken, men nya tillkommer i stället.

Men omställningen måste självklart ske på ett rättvist och jämlikt sätt. En rättvis omställning kräver samarbete med fackföreningsrörelsen, näringslivet och samhället. Det behövs långsiktigt såväl nationellt som nordiskt samarbete med arbetsmarknadens parter. För att kunna ställa om till gröna arbetsplatser och utveckla nya jobb krävs det omställningsprogram, omskolning och vidareutbildning, för annars finns risken att det går fel. Som sagt: Frågan om grön tillväxt är inte teknologi utan innebär grundläggande ändringar i hur våra ekonomier fungerar.

Som jag förut sagt är det vår plikt att som aktiva politiker i dag våga ta ställning, våga fatta fuffa beslut och fortsätta på vägen mot ett långsiktigt hållbart och jämlikt samhälle där människors välbefinnande är en viktig del.

Åtgärder för att främja grön tillväxt bör, som tidigare nämnts, också ha målet att minska koldioxidutsläppen. Jag har tre frågor till våra statsministrar -

1. Hur tänker ni inkludera näringslivet och fackföreningsrörelsen i det fortsatta arbetet med grön omställning – det gamla hederliga trepartssamarbetet?

2. Vilka planer har ni för att bredda diskussionerna med medborgarna och folkrörelserna – gräsrotsnivån, som Viveka Eriksson så bra påpekade?

3.Danmark har aktivt arbetat för att höja EU:s mål om att reducera koldioxidutsläppen med 30 procent under perioden 1990–2000. Står Finland, Sverige och övriga länder på samma linje? Det här skulle leda inte bara Norden utan hela Europa mot en grönare tillväxt.

Jeg kan i hvert fald svare på de to første spørgsmål, men det bliver lidt på danske vegne.

Jeg synes jo, at det med at inddrage næringslivet er meget relevant, og det er også mit indtryk, at det arbejder vi alle sammen med på forskellig vis. I dansk perspektiv har vi nedsat en klimakomission, som her for ganske få uger siden er barslet med en rapport, som vi nu arbejder med. Tanken er at lave sådan en slags blueprint, roadmap, eller hvad ord man nu vil bruge, til et fossilfrit samfund. Og det lader sig jo kun realisere ved en tæt inddragelse af alle samfundsaktører.

Vi har i Danmark helt konkret nedsat et vækstforum, der består af en stribe repræsentanter fra erhvervslivet, akademikere og i øvrigt også repræsentanter fra fagbevægelsen. Og på det førstkommende møde i det vækstforum i november måned skal vi netop diskutere denne klimakommissions anbefaling af, hvordan vi frem mod 2050 – og det er de første skridt, der er de vigtige – skaber et fossilfrit samfund. Det er i øvrigt også en måde at engagere befolkningen på.

Hvad angår EUs målsætninger, er det rigtigt, at vi har udtrykt en ambition, som United Kingdom også har gjort det, om, at EU under ét skulle bevæge sig fra de 20 procent til de 30 procent – naturligvis under nogle forudsætninger, blandt andet at det er EU, der flytter sig, at vi fortsat har en fair byrdefordeling EU-landene imellem, så vi ikke skævvrider den interne europæiske konkurrence.

Takk. Nå tror jeg Lars også kommenterte det som jeg oppfattet som det spørsmålet, nemlig om vi skulle gå fra 20 til 30 prosent Det er jo EU som avgjør det. Norge er dessverre ikke medlem av EU, så det får vi overlate til EU.

Men jeg tror at problemet i de internasjonale klimaforhandlingene ikke er EU og det er ikke Norge. Vi ligger helt i front. Norge er beredt til å øke våre nasjonale utslippsforpliktelser, og det vi melder inn til en internasjonal avtale. Men problemet er at de to store utslippsnasjonene, Kina og USA, som står for nesten halvparten av verdens utslipp, så langt ikke har vært villige til å forplikte seg til utslippskutt.

Vi kan gjerne diskutere ytterligere forpliktelser fra Norge og fra EU, men det avgjørende er hva vi kan gjøre for å få Kina og USA med. Det er det som avgjør om vi kommer videre i de internasjonale klimaforhandlingene.

Tak, præsident, og tak til alle for jeres bud på løsningen af miljø- og finanskriser. Tak i det hele taget for debatten om de her vigtige spørgsmål. Midtergruppen har igennem årene betonet vægten af de nordiske landes samarbejde også inden for EU. Vi har sagt, at landene meget oftere burde stræbe efter samlede løsninger og samlede konklusioner. Det er et spørgsmål om politisk vilje.

Mit første spørgsmål til ministrene er, om de nordiske lande vil arbejde frem mod en koalition. Vi hørte i går om Gunnar Wetterbergs bog, og jeg vil i den forbindelse spørge, om ministrene vil arbejde stadig tættere sammen.

Så vil jeg gå videre til spørgsmålet om grøn vækst. Mit specifikke spørgsmål gælder satsningerne på vedvarende energi i de nordiske lande. Som ministrene ved, har vi forskellige støttesystemer i de nordiske lande, så mit spørgsmål gælder vedvarende energi og ansvarsfordelingen mellem vore lande. Vi ved, at vore lande har forskellige styrker inden for energibranchen. Ser ministrene en mulighed for, at Norden vil kunne blive en regional enhed, hvor det gælder kvoter for vedvarende energi inden for EU?

Til sidst vil jeg generelt udtrykke min glæde, hvis ministrene her og i det fremtidige samarbejde kunne betone det nordiske aspekt meget mere. Det er let at præsentere gældende EU-lovgivning og nationale løsninger, det er betydelig sværere at tænke visionært i forbindelse med det nordiske. Der vil jeg så som det sidste spørge: Er statsministrene og ministrene i det hele taget enige med Midtergruppen og mig i, at vi skal fordybe os meget mere i samarbejdet? Tak.

Arvoisa puheenjohtaja! Ensinnäkin siitä ajatuksesta, joka täällä jonkin verran on esiin noussut, pitäisikö Pohjoismaiden tehdä tiiviimpää yhteistyötä, olen sitä mieltä, että me nyt jo teemme erittäin tiivistä yhteistyötä Pohjoismaiden neuvostossa, Pohjoismaiden ministerineuvostossa ja myös EU-tasolla, IMF:ssä ja muilla kansainvälisillä foorumeilla. Pidän kyllä tätä yhteistyön syvyyttä ja tiiviyttä tasoltaan kohtuullisen riittävänä, mutta varmasti löytyy sellaisia osa-alueita, joissa voitaisiin vieläkin parempia tuloksia saada aikaan.

Meillä on tänäänkin on keskusteltu siitä yksityiskohdasta, että edelleenkin, vaikka meillä on jo vuosikymmeniä ollut vapaa liikkuvuus Pohjoismaissa, se ei kuitenkaan toteudu, vaan edelleenkin on näitä esteitä. Eli nykyisenkin lainsäädännön ja pohjoismaisen yhteistyön puitteissa sitä yhteistyötä voidaan syventää.

Sitten uusiutuviin energioihin ja maiden väliseen vastuunjakoon. Kysymyshän kuului, pitäisikö Pohjoismaista muodostaa ikään kuin jokin alueellinen yksikkö. Tässäkin suhteessa tietenkin haasteena on se, että kaikki Pohjoismaat eivät kuulu Euroopan unioniin. Energialainsäädännön ja myös ilmastokysymysten osalta EU on tietenkin se keskeinen toimija ja foorumi, jossa näistä yksityiskohdista päätetään, mutta mielelläni näkisin kyllä kaikki Pohjoismaat EU:n jäseninä.

Skandinavisk oversættelse:

Ärade ordförande! För det första om den tanke som även tagits upp här i viss mån att de nordiska länderna borde samarbeta intensivare, så är jag av den åsikten att vi redan nu samarbetar mycket intensivt i Nordiska rådet, Nordiska ministerrådet samt på EU-nivå, i IMF och på andra internationella forum. Jag anser nog detta samarbete vara på en rimligt tillräcklig djup och intensiv nivå, men säkert finns det sådana sektorer där vi kunde få till stånd ännu bättre resultat.

Även i dag har vi diskuterat om den detaljen att fastän vi haft fri rörlighet i Norden redan i flera årtionden så uppfylls den fortfarande inte, utan det finns fortfarande hinder. Det vill säga att även inom ramen för den nuvarande lagstiftningen och det nordiska samarbetet kunde detta samarbete fördjupas.

Sedan till förnybar energi och ansvarsfördelningen mellan länderna. Det frågades ju ifall det borde skapas en någon slags regional enhet av de nordiska länderna. I detta samband är utmaningen naturligtvis att alla nordiska länder inte tillhör Europeiska unionen. Kring energilagstiftning och även klimatfrågor är EU givetvis en central aktör och ett forum där man betslutar om dessa detaljer, men jag skulle nog gärna se att alla nordiska länder blev EU-medlemmar

Jo tak, og tak for spørgsmålet.

Hvis man taler om at skulle lave én stor zone i Norden og være, hvad skal man sige, fælles omkring kvoterne, er der i hvert fald en ting, der er sikker, og det er, at man så også bør gå ind og kigge på, hvad de forskellige lande har af udgangspunkter. Og så kunne det jo være, man også skulle se på CO₂-udledning i et mere globalt perspektiv.

Som jeg sagde i min tale heroppe, har vi i Grønland enormt stor brug for udvikling. Det betyder, at vi på nogle områder bliver nødt til at udlede mere CO₂, end måske godt er. Selvfølgelig skal vi forsøge at gøre det på en så bæredygtig måde som overhovedet mulig. Men man kan tage et lille eksempel på noget, hvor vi i Grønland ligesom kommer til at udlede noget mere, men hvor det på verdensplan, globalt set, kan være en gevinst. Det er, når vi for eksempel taler om, at vi har mulighed for at få lavet en aluminiumssmelter på Grønland, hvor al den energi, som skal bruges dertil, vil komme fra vandkraftværker, det vil sige vedvarende energi. Globalt set vil det naturligvis være langt, langt bedre, at et sådant værk placeres i Grønland, end at det placeres i et andet land, hvor man anvender fossile brændstoffer. Derved vil den samlede CO₂-udledning jo være noget mindre, end hvis man gjorde det i et andet land.

Så der er mange forskellige hensyn at tage inden for Norden, fordi vi faktisk er ret forskellige.

President!

Jag tycker precis som frågeställaren att det skulle vara väldigt viktigt att understryka att de nordiska länderna samarbetar. Jag representerar ett självstyrt område som är beläget mellan två av de nordiska länderna, som också båda är medlemmar i EU och som också har att var för sig leva upp till vissa förnyelsebara energimål. Åland har också det kravet på sig, samtidigt som vi lever mellan två länder som har olika system för hur målen ska förverkliga och leva upp till dem. Visst skulle det vara en fördel om det fanns gemensamma system där man drar åt samma håll och att de kunde gå in i varandra. Det skulle helt klart vara en fördel för det åländska samhället.

Ég vil segja það að ég held að þetta svið, græna hagkerfið og græn atvinnuuppbygging, sé ekki síst það svið sem norræn samvinna eigi að styrkja og byggja á. Ég tók eftir því að forseti Norðurlandaráðs nefndi í sínum upphafsorðum sameiginlega norræna áætlun um grænan hagvöxt. Ég tel að það sé nokkuð sem við eigum að stefna að. Við höfum, Norðurlöndin saman, mörg sóknarfæri og við höfum alla burði til þess að verða frumherjar í nýsköpun á þessu sviði og stefnumótun þar sem sjónarmið umhverfis og umhverfisverndar og sjálfbærrar auðlindastjórnunar eru samofin allri ákvarðanatöku. Ég tel einmitt að þetta, að styrkja saman grænan hagvöxt og græna atvinnuuppbyggingu, sé lykilatriði, græn stefna í orku- og atvinnumálum, til þess að stuðla frekar að því að við náum þeim markmiðum sem við höfum sett okkur um að draga úr loftslagsskaðlegum gróðurhúsalofttegundum og ná markmiðum okkar að því er varðar loftslagsmálin.

Skandinavisk oversættelse:

Jeg vil si at jeg tror dette området, den grønne økonomien og grønn arbeidslivsutvikling, er et sentralt område nordisk samarbeid skal styrke og bygge på. Jeg la merke til at Nordisk råds president i sin innledende tale nevnte en fellesnordisk plan om grønn vekst. Jeg mener at det er noe vi må arbeide for. Vi nordiske land har sammen et stort potensial, og vi har alle muligheter til å bli ledende innovatører på dette området og innen strategiplanlegging der miljø- og miljøvernperspektiv og bærekraftig ressursforvaltning er en del av alle avgjørelser. Jeg mener at akkurat dette, å sammen styrke grønn økonomi og grønn arbeidslivutvikling, er et avgjørende punkt for å få en grønn retning i energi- og sysselsettingsspørsmål som kan bidra til at vi når de mål vi har satt oss om å redusere klimaskadelige drivhusgasser og å nå målene våre når det gjelder klimaspørsmålene.

Den oppfordringen skal jeg ta.

La meg først takke for mange gode innlegg. Det er en rørende enighet mellom de nordiske statsministerne om klimasatsingen. Det kan være bra. Men la meg også bare minne om at den nordiske modellen – som i alle fall vi kaller den – er en modell som ville ha utviklet seg også veldig godt hvis det hadde vært konkurranse mellom de nordiske land, for eksempel på klimasiden. Det at den nordiske modellen er god på økonomisk vekst, på tilvekst og på produktivitet, gjør det til en større utfordring at den også må bli god på den grønne siden.

Jeg skal rette mitt spørsmål til den norske statsminister og starte med å gi den ros fra opposisjonen at vi er glad for at statsministeren også er aktiv på det internasjonale plan innenfor klimapolitikken. Det fortjener Stoltenberg ros for. Men det er viktig at man da også gjør noe hjemme, ikke minst for å demonstrere for de land som har enda mer å gjøre hjemme, at vi også gjør noe. Det er på norsk et uttrykk som heter ”å feie for egen dør” – som man bør gjøre før man kan begynne å klage på naboens mangel på feiing.

I Norge er situasjonen den at vi har en flertallsregjering som får igjennom det den vil, i parlamentet. Men dette spørsmålet har også støtte fra en opposisjon, som består av mitt eget parti, Kristelig Folkeparti og Venstre – vi har inngått et klimaforlik – som i grunnen er utålmodige fordi regjeringen går for sent frem, ikke på alle områder, men på de områdene hvor tiltakene er samfunnsøkonomisk lønnsomme, eller hvor tiltakene er billigere enn kvoteprisen i EU. Man begynner jo med de rimeligste tiltakene. Det finnes mye annet man kan gjøre, som er mye dyrere – og nå snakker jeg til sosialøkonomen Stoltenberg, derfor dette språket og denne begrunnelsen.

Mitt spørsmål er da: Hvorfor nøler du så veldig med å igangsette de rimeligste tiltakene? Vi håpet at det skulle komme noe i budsjettet for neste år – ingenting kom av konkrete tiltak, men vakre talemåter. Men du har varslet en melding om dette – melding er det man kommer med før man skal gjøre de konkrete tiltakene – først neste høst, i 2011. Da er det lenge til det blir konkret. Mitt spørsmål igjen til deg: Hvorfor nøler du med det du allikevel har råd til å gjøre – Norge er et rikt land – og det du har overveldende parlamentarisk støtte for å gjøre?

Takk!

Tusen hjertelig takk.

Nei, vi nøler ikke. Vi gjør det vi ble enige om – og mer enn det. For det første har vi gjennomført mange tiltak i Norge, og jeg tror det tretter dem som ikke er nordmenn, litt mye å nevne dem alle, men slike ting som blant annet å doble jernbanesatsingen, doble subsidiene til ny fornybar energi – og bruker betydelig antall milliarder kroner på å utvikle karbonfangsteknologi, og vi har økt betydelig bevilgningene til forskning på miljøvennlige og CO₂-vennlige teknologier i Norge.

Men ellers er det noe med hele tenkningen, at vi hele tiden snakker som om at det er staten som skal bruke pengene. Jeg vil understreke som sosialdemokrat overfor en høyremann, at staten skal ikke løse alle ting. Jeg mener faktisk at det er bedrifter og konsumenter som skal løse ganske mye. Fordi jeg mener at det er veldig viktig at vi lever etter prinsippet forurenser betaler. Jeg mener at det er viktig både fordi det ikke er rettferdig at fellesskapet skal bruke av de midler vi skal ha til helse, til skole og til utdanning på å betale for rensetiltak som forurenser forårsaker og er ansvarlig for. Så det viktigste tiltaket vi gjennomfører, er at vi utvider det norske systemet for karbonkvoter, for CO₂-kvoter, fra 2012. Da blir en større del av norsk økonomi en del av et kvotesystem, og da vil bedriftene betale for de billigste kuttene. Da sparer vi penger på statsbudsjettet som vi kan bruke til helse og omsorg – og dere kan bruke på skattelette. Men det avgjørende er at vi altså må sørge for at det er bedriftene som tar regningen, ikke felllesskapet.

Tak, hr. præsident.

”Grøn vækst – vejen ud af krisen” er temaet for topmødet. Det er selvfølgelig vigtigt at diskutere, hvordan vi skaber grønne job. Vi har hørt otte forskellige bud på, hvilke teknologier vi skal satse på, men der har manglet et afgørende element, nemlig demokratiet.

I Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe mener vi, at det er nødvendigt, at vi lærer af vores erfaringer. Vi har været igennem en økonomisk krise, vi har en stor klimakrise, og de kriser er opstået, fordi man har ladet markedskræfterne styre. Det mærker vi konsekvenserne af stærkt her i Island, men også i de øvrige nordiske lande og i resten af verden. Derfor er det afgørende at lære af erfaringerne.

Det er afgørende at diskutere ejerskabet til naturressourcerne. Hvis vi skal sikre, at vores naturressourcer bliver udnyttet til en bæredygtig grøn vækst, er det livsvigtigt at sikre, at det er folket, der ejer alle naturressourcerne – både de levende og de ikke-levende. Ellers kan vi ikke sikre, at vi får en bæredygtig udnyttelse, og så risikerer vi at få nye kriser. Vi risikerer, at vi får ødelagt vores natur, at vi får ødelagt levevilkårene for mennesker her i Norden og andre steder i verden.

Derfor er vores bud fra Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, at folkets ejerskab til naturressourcerne skal sikres, og at vi skal sikre, at naturressourcerne bliver udnyttet på en bæredygtig vis til gavn for hele samfundet og ikke kun for, at nogle få kan tjene penge på dem.

Jeg vil gerne høre, om den demokratiske overvejelse indgår i statsministrenes overvejelser, altså om man forsøger at lære af de kriser og ikke bare gør de samme fejl igen.

Det är inte så att marknadsekonomin per se är perfekt för att i varje läge ta hand om miljön och så att säga säkra hållbarheten i samhället. Det är dock lite oklart för mig vad alternativet är och vilket fantastiskt miljölandskap det har skapat. Det vi försöker göra är väl trots allt att baserat på marknadsekonomin korrigera det som gör att det blir en överdriven användning av ändbara naturresurser och att vi dessutom försöker förena det så att vi ökar vår tillväxt samtidigt som vi minskar påverkan bland annat när det gäller växthusgasutsläpp. Där är jag då inte av den uppfattningen som framfördes här att the only way is down eller något sådant, eller om vi möjligen redan var nere på botten. Vi har en hel del tecken på att vi har lärt rätt mycket och att vi, inte minst i de nordiska länderna, blir allt bättre på att förena att göra vår närmiljö och vårt område renare med att samtidigt ha ekonomisk tillväxt. I den delen tror jag att vi faktiskt har framför oss decennier av ytterligare utveckling i den riktningen. Jag tror att det ligger i människans hand. Det handlar snarare, från mina utgångspunkter, om att vårda och utveckla marknadsekonomin.

Mér finnst þetta mjög mikilvæg spurning sem hér er sett fram sem ég tek af heilum hug undir. Það er í fyrsta lagi um sjálfbæra og vistvæna nýtingu og ekki síst að auðlindirnar séu sameign þjóðarinnar. Það er það sem við höfum verið að ræða mikið á Íslandi, að auðlindirnar séu sameign þjóðarinnar, hvort sem það er fiskurinn eða vatnið. Það verður örugglega ofarlega á baugi á Íslandi núna af því að við erum að endurskoða stjórnarskrá okkar með mjög sérstökum hætti. Sett á laggirnar sérstakt stjórnlagaþing sem þingmenn eiga ekki sæti á og hafa ekki rétt til þess að fara á. Þessir fulltrúar sem verða 25-31 talsins verða kosnir sérstaklega af þjóðinni í allsherjaratkvæðagreiðslu og þeir eiga að skoða stjórnarskrána alla. Ég er viss um að þetta verður stærsta málið að því er varðar endurskoðun á stjórnarskránni á Íslandi, þ.e. að auðlindirnar verði í sameign þjóðarinnar. Mér finnst þetta því mjög mikilvæg spurning sem hér kom fram.

Skandinavisk oversættelse:

Jeg synes det er et svært viktig spørsmål som her har vært stilt, og jeg stiller meg fullstendig bak det. Det handler for det første om bærekraftig og miljøvennlig utnyttelse og ikke minst om at det er viktig at naturressursene er nasjonens felles eiendom. Dette har vi snakket mye om på Island, at naturressursene er nasjonens felleseie, uansett om det gjelder fisken eller vannet. Dette kommer helt sikkert høyt på dagsorden på Island nå som vi holder på å revidere grunnloven vår på en helt spesiell måte. Det blir etablert en egen grunnlovforsamling der alltingsmedlemmene ikke tar del eller har lov til å bli valgt inn. Representantene som blir mellom 25-31 i tallet, blir valgt spesielt av nasjonen i en uravstemning, og de skal gjennomgå hele grunnloven. Jeg er sikker på at dette blir den største saken når det gjelder revisjon av den islandske grunnloven, altså at naturressursene blir i nasjonens felleseie. Derfor synes jeg at det var et viktig spørsmål som kom fram her.

Jo tak. På Grønland er det jo rent faktisk sådan, at retten til undergrunden ligger hos folket. Man har ikke en ejendomsret på Grønland. Men alligevel gør vi det, at vi, for at udnytte de mineraler, vi har i undergrunden, giver enkelte mineselskaber retten til både at efterforske og lave en mine det pågældende sted. Det, der så er vigtigt for os, er at sikre, at vi får en del royalties ud af det, og at minedriften bliver kørt på en miljømæssig forsvarlig vis.

Men man kan ligesom også gå ind og kigge på andre områder. Hvis vi for eksempel tager fiskeriet, kan vi se, at vi lige præcis i dag er i en ret vanskelig økonomisk vanskelig situation, netop fordi vi har et offentligt ejet aktieselskab, som står for en stor del af fiskeridriften, nemlig Royal Greenland, og der har vi så sidste år desværre været nødt til at putte en 0,5 milliarder danske kroner ind i selskabet for at undgå, at selskabet gik ned. Der kan man så sige, at der er andre private virksomheder, som ligesom har klaret sig noget bedre ud af det. Tak.

Situasjonen i Europa er alvorlig, og den økonomiske situasjonen i store land som Storbritannia, Frankrike, Spania og så videre er mer alvorlig enn jeg tror de fleste nordiske borgere aner. Det kan sette Europa langt tilbake økonomisk.

Nå har de nordiske land kommet noe bedre ut av den økonomiske finanskrisen enn mange andre land. Det bør være et momentum for våre land til at vi bør utnytte det for å komme raskt på fote igjen. Men fokus på grønn teknologi og miljøvennlige løsninger er selvfølgelig en del av dette. Men denne utviklingen må være teknologifokusert, og den må være markedsfokusert. Det betyr at vi ikke må bruke offentlige midler på programmer som det ikke blir noe av av, og som markedene ikke etterspør. Man må ha teknologi som markedene etterspør, eller skape nye markeder. Derfor er det viktig med en riktig innretning av virkemiddelapparatet. Vi ser i Norge at vi har et virkemiddelapparat som er fokusert på hvor ideene kommer fra, men ikke på de gode ideer. Det gjør at det området av landet som jeg representerer, ikke har tilgang på noe særlig av offentlige midler til innovasjon. Derfor har jeg et spørsmål til statsministerne Stoltenberg og Reinfeldt. Gode ideer er grenseoverskridende. Hvordan kan vi i de nordiske landene gjøre vårt virkemiddelapparat mer moderne? Og er det mulig med en større samordning av det nordiske virkemiddelapparatet, slik at pengene går til de gode ideene og ikke nødvendigvis hvor de kommer fra?

Herr President! En del av vårt toppforskningsinitiativ har handlat om att försöka skapa forskningsresurser som är mer gränsöverskridande, just för att vi ser en risk att bli alltför nationella. Det handlar naturligtvis om att anslag ska kunna vara gränsöverskridande och att vi i realiteten har ett utbyte, som ju redan finns mellan nordiska länder, att vi kan ha professorer och liknande som går över gränsen.

I grunden handlar det naturligtvis också om att mellan våra länder hålla en fortsatt fri och öppen handel, att låta konkurrensen avgöra och att inte bli alltför protektionistiska i en värld som ropar mycket på detta. Det gäller naturligtvis också mellan våra nordiska länder. Jag tror inte att vi ska slå oss för bröstet och tro att vi inte har några sådana tendenser mellan oss, för det har vi visst. Det är därför det kan vara viktigt att prata om det.

For det første er det klart at en alltid kan få til et samarbeid over landegrensene. Samarbeid om forskning er veldig bra. Der har Nordisk Råd spilt en positiv rolle, og det skal vi ta vare på og styrke.

For det andre er det slik at når vi snakker om Norge, som spørsmålet refererte til, har staten betydelige nasjonale forskningsprogrammer, og mesteparten anvendes i sentrale deler av Norge. Men så har vi enkelte statlige virkemidler som er sterkere i utkantstrøk enn i sentrale deler av Norge, nettopp for å bidra til å opprettholde bosetting og aktivitet i de delene av landet som ikke i utgangspunktet får fordel av alle de andre kreftene som trekker i retning av de sentrale strøkene.

Men igjen er jeg litt overrasket, for det er ikke slik at staten skal ta ansvaret for all innovasjon. Det viktigste er at har man en god idé, så man kan tjene penger på den. Det er markedet som styrer når det gjelder om man får gode inntekter. Og så har vi et utmerket bankvesen, som skal kunne finansiere det.

Så igjen appellerer jeg til høyresidens tro på markedet. Dere må ha større tro på markedet, evnen til innovasjon, evnen til finansiering, evnen til å ta risiko. Tro på markedet!

Etter denne appellen om å tro på markedet finner jeg enda større grunn til å stille det spørsmålet jeg hadde forberedt.

Jeg har en sterk følelse, når jeg lytter til statsministeren, av at grønn vekst er en vekst på den tradisjonelle vekstens premisser. Det er vel og bra – vi trenger den type vekst – men jeg tror at grønn vekst må være noe mer. Grønn vekst må være en sosial vekst, grønn vekst må være en vekst i livskvaliteten.

Jeg tror vi i de nordiske land mangler mål på hvordan vi skal bedømme framgangen i våre samfunn når det gjelder hva som betyr mest for enkeltmenneskenes hverdag. Det er en stor aktivitet internasjonalt nå for å utvikle nye mål for livskvalitet. Den britiske statsministeren snakker om brutto nasjonal livskvalitet som et nytt mål, ikke til erstatning for brutto nasjonalinntekt, men som et supplement. Mitt første spørsmål er om noen av de nordiske statsministrene tar den hansken?

Det andre spørsmålet handler om felles nordisk nytte. Vi har hørt mye i dag om ambisiøse planer i hvert enkelt land, men vi har hørt svært lite om de nordiske statsministrene har en felles strategi. Ser de noen komplementære aspekter ved det å samarbeide når det gjelder grønn vekst? Fins det synergier? Fins det en felles nordisk nytte? – Statsministre, har dere et nordisk prosjekt når det gjelder grønn vekst?

Tak. For det første vil jeg gerne sige til Dagfinn Højbråten, at det da uomtvisteligt er sådan, at økonomisk vækst ikke kan stå alene. Og det er jo ikke kun materiel velstand, der afgør menneskeligt velbefindende. Derfor er det jo relevant at sætte sig andre mål end bare vækst. Men i en situation, hvor Europa kommer langsommere ud af krisen end resten af verden, vil jeg mene at man skal være lidt varsom med blot at opfinde en anden vægt at veje vores velstand på. Jeg har stor sympati for de tanker om at arbejde med supplerende mål for samfundsudviklingen, men det rokker ikke ved, at vi er nødt til at få den rene, økonomiske vækst tilbage som forudsætning for velstand og velfærd. Der må man bare konstatere, at det andre steder i verden går stærkere end i Europa. Man kan glæde sig over, at det går lidt bedre i Norden end i resten af Europa, men det går stærkere i resten af verden. Hvis vi er på vej til at tabe et langdistanceløb, kan det jo ikke nytte noget, at vi bare beslutter os for at stille op i en anden disciplin, der hedder happiness eller noget andet. Så respekt for, at vi skal sætte os andre mål, men det kan ikke skygge for de barske realiteter, nemlig at vi er nødt til at få den økonomiske vækst igen.

I forhold til det med synegier: Jeg synes, at der er mange. Vi har jo sat et arbejde i gang i globaliseringsforum, der er nedsat en task-force – vi vender tilbage til det – og senest her til morgen har vi jo diskuteret helt konkret, hvordan vi kan videreudvikle det nordiske elmarked, for det med at bruge hinandens synergier handler jo også om sådanne konkrete tiltag. Den satsning, der har været på vedvarende energi i Danmark, er jo i høj grad knyttet til vindenergien. Den kan man sige rigtig meget om - bortset fra når det ikke blæser. Derfor vil en yderligere satsning på vindenergi jo forudsætte, at vi får endnu bedre internationale energilinjer. Og hvis man kigger på Norden, så kan man jo sige, at vi har valgt komplementære vedvarende energiressourcer, nemlig vand, vind og i visse lande nuklearenergi, og jo tættere vi kan binde det sammen også i forhold til slutbrugeren, jo bedre vi kan indtænke vedvarende energi i det nordiske elnet ved at udvikle smartbridge og andet, jo mere kan hvert land jo satse på sine egne styrkepositioner. Så det behøver ikke kun at være et spørgsmål om forskning og det meget langsigtede samarbejde. Det handler også om noget så konkret som at få det nordiske elmarked til at fungere endnu bedre.

Arvoisa puheenjohtaja! Ensinnäkin tähän talouden kasvuun. Olen hyvin pitkälti samaa mieltä kuin Lars Løkke siitä, että talouskasvua mitataan meillä tietyillä mittareilla, ja hirveän paljon se ei siitä muuksi muutu, että talouden kasvua on pakko saada aikaan, jotta myös tässä pohjoismaisessa mallissa sitä jaettavaa sitten riittää. Mutta on myös hyvä kehittää muunlaisia talouskasvua vähän laajemmin mittaavia mittareita. Mekin olemme hallitusohjelmassamme tämän ottaneet huomioon. Meilläkin on tavoitteena olla mukana tässä kehitystyössä. Se pelkkä puhdas talouskasvun mittaaminen ei tietenkään ole hyvä asia, vaan on hyvä katsoa myös sitä sosiaalista, ja miksei myös ympäristöulottuuvuutta.

Sitten tästä pohjoismaisesta yhteistyöstä ja sen lisäarvosta. Minusta on erittäin tärkeää, että me tässä pohjoismaisessa yhteistyössä nimenomaan katsomme sitä, että pystymme luomaan sitä lisäarvoa, ja että se yhteistyö, mitä teemme, on sellaista, että saavutamme siinä sellaisia tuloksia, joita yksin emme saavuttaisi. Olen kyllä toisaalta myös sitä mieltä, että pohjoismaisessa yhteistyössä arvo on myös se kanssakäyminen. Aina ei pidä tuijottaa pelkästään niitä tuloksia ja sitä lisäarvoa. Molempiakin tässä tarvitaan.

Mutta minusta yksi konkreettinen esimerkki tämmöisestä lisäarvosta on kyllä se, mihinkä Lars Løkke tuossa viittasi, eli pohjoismaiset sähkömarkkinat ja niiden kehittäminen. Meillähän tavoitteena on se, että vuoteen 2015 mennessä saataisiin todelliset loppukäyttäjämarkkinat. Jo muutenkin nämä pohjoismaiset sähkömarkkinat kyllä kelpaavat esimerkiksi, ei ainoastaan eurooppalaisessa vaan myös maailmanlaajuisessakin mittakaavassa. Niiden jatkokehittämisessä, vaikka nytkin ollaan pitkällä, on vielä mahdollisuuksia, samoin kuin laajentamisessa Baltian maihin, missä on jo ensimmäisiä askeleita otettu. Tässä on mielestäni yksi esimerkki näistä hyvistä uusimmista ja konkreettisista lisäarvoesimerkeistä.

Skandinavisk oversættelse:

Ärade ordförande! För det första om denna ekonomiska tillväxt. Jag är i mycket hög grad av samma åsikt som Lars Løkke att vi mäter ekonomisk tillväxt enligt vissa indikatorer och hemskt mycket förändras situationen inte av att vi måste få till stånd ekonomisk tillväxt för att vi sedan skall ha tillräckligt med att fördela även i denna nordiska modell. Men det lönar sig också att utveckla andra indikatorer som mäter ekonomisk tillväxt lite bredare. I vårt regeringsprogram har vi beaktat detta. Även vårt mål är att delta i denna utveckling. Att enbart mäta ren ekonomisk tillväxt är naturligtvis inte något bra utan det lönar sig att även studera den sociala och varför inte miljödimensionen.

Sedan om detta nordiska samarbete och dess mervärde. Enligt mig är det ytterst viktigt att vi i detta nordiska samarbete uttryckligen ser till att vi kan skapa mervärde och att vårt samarbete är sådant att vi uppnår resultat som vi inte klarade av var för sig. Å andra sidan är jag nog av den åsikten att umgänge är ett annat värde i det nordiska samarbetet. Vi bör inte alltid endast stirra oss blinda på resultat och mervärdet. Vi behöver nog bägge två.

Men enligt mig är ett konkret exempel på sådant här mervärde nog det som Lars Løkke hänvisade till, det vill säga den nordiska elmarknaden och dess utveckling. Vårt mål är ju att skapa en verklig slutanvändarmarknad senast år 2015. Även i övrigt kan nog denna nordiska elmarknad vara en förebild inte endast i europeiska utan även i globala sammanhang. Fastän vi redan nu kommit långt i dess vidareutveckling finns det fortfarande möjligheter och den kan utvidgas till de baltiska staterna, där det redan tagits några första steg. Detta anser jag vara ett exempel på nyttigt och konkret nyligt mervärde.

President! Jag tycker att det var en mycket bra fråga, den om att det också ska finnas en social växt.

Även livskvalitetsbegreppet är mycket viktigt. Ofta när vi talar om hållbar utveckling tänker vi på ekologi och ekonomi, men den sociala dimensionen är det tredje benet när det gäller begreppet hållbar utveckling.

Det är viktigt att vi även på sikt tryggar välfärden och tryggheten för människorna. Det är nämligen de enskilda människorna som formar framtiden. Välmående människor är med och bygger framtiden och tar också ett större ansvar för en välfungerande samhällsutveckling om det hela är stabilt och man har ett liv som är fyllt av livskvalitet. Den dimensionen är alltså viktig.

Takk. Bare et kort svar på Dagfinn Høybråtens uro over mitt syn på markedet. Jeg mener at markedet er en elendig herre, men en utmerket tjener. Det mener jeg er en god måte å formulere hvordan markedet skal håndteres på. Markedet trenger rammer, reguleringer og styring, men styrt på den rette måten, er markedet et effektivt virkemiddel for å nå ulike mål, også miljømål eller sosiale mål. Og det er jo grunnen til at alle de nordiske landene har valgt å bruke CO₂-avgifter i stor grad. I Norge er det det enkelttiltaket som har gitt den klart største reduksjonen i utslipp av CO₂, og det har den tilleggseffekten at det har spart statsbudsjettet – ikke gitt utgifter på statsbudsjettet, men gitt inntekter på statsbudsjettet – som vi kan bruke til andre gode formål. Det er også grunnen til at Europas viktigste tiltak for å redusere utslippene i Europa, er et system med tak på utslippene, klimakvoter, og altså at det skal koste å forurense. Dette er to ulike måter å bruke markedet på, som jeg mener fører til store og raske reduksjoner, men som i tillegg gjør at fellesskapet slipper å bruke store utgifter på ting som forurenser, som det bør betales for. Og det er den troen på markedet jeg mener vi skal ha, og som jeg mener er avgjørende, spesielt i klimapolitikken.

Så spurte Dagfinn Høybråten om et nordisk prosjekt. Det er mange nordiske prosjekter, men ett av dem ble jo tatt opp i globaliseringsforum der det ble satt i gang et prosjekt for å se på hvordan nordiske land kunne gå sammen om å bidra til lavere utslipp i en gruppe av utviklingsland innenfor for eksempel en kraftsektor eller en eller annen tungindustri. Det er nå enighet i miljøkomiteen om at man bør gjøre en nordisk visibility studie i samarbeid med utvalgte uland for å se på nettopp om noen nordiske land kan gå sammen med en gruppe uland. Jeg tror det er et godt nordisk prosjekt, spesielt fordi det er lite framgang i de globale forhandlingene. Hvis Norden kunne vise en gruppe uland hva man kan få til ved å samarbeide, så vil det være et vesentlig bidrag til store reduksjoner, men også framgang i forhandlingene. Så det er en utfordring til oss alle at vi følger opp det forslaget som kom fra Nordisk Råd selv om en slik visibility studie.

Jag vill också framföra ett varmt tack till samtliga ministrar för mycket intressanta bidrag i den här debatten.

Jag vill lyfta fram grön tillväxt ur ett globalt perspektiv. Efter klimatmötet i Köpenhamn antogs Copenhagen Accord, att upprätta och finansiera en grön klimatfond. Det lyftes också upp Redd-ordning, det vill säga hur vi ska kunna reducera klimatgasutsläpp som nu sker genom att vi har en stor avskogning. Klimatfonden beräknades röra sig om 30 miljarder US dollar 2010-2012 och 100 miljarder US dollar efter 2020.

Ska vi lyckas få en grön växt som vi talar om här i dag och ett hållbart samhälle, där vi också har hört om en halverad utsläppsnivå men samtidigt en befolkningsökning som vi vet eskalerar, kommer det att krävas nationella, nordiska, europeiska och globala insatser.

Jag vänder mig till samtliga ministrar - men jag antar att tiden inte räcker till – och speciellt Finlands statsminister som blivande ordförande i Nordiska ministerrådet: Är ministern beredd att i Nordiska ministerrådet driva frågan hur vi nu ska kunna få på plats den gröna klimatfonden, Redd, eventuellt Redd+ som det har talats om och också Nordens möjligheter att bidra till grön teknologiutveckling?

Tak, hr. præsident. Jeg vil gerne følge op på det spørgsmål, som fru Line Barfod rejste, nemlig ejendomsretten til ressourcerne og en bæredygtig forvaltning af ressourcerne. Norden er jo måske verdens rigeste region, når det gælder naturressourcer, både levende og ikke-levende, og ikke mindst Nordatlanten har jo et enormt ansvar for disse rige ressourcer. Så det må vel være en klar fællesnordisk sag, at vi støtter ideen om, at det er folkene i Nordatlanten, folkene i Norden, som har ejendomsretten til ressourcerne, og at man kan forvalte dem på en bæredygtig måde.

Men mit spørgsmål er faktisk til Norges statsminister, og det er, for det første om han støtter idéen om, at man i grundloven indfører, at naturresourcerne er folkets ejendom, og for det andet hvorfor Norge går sammen med EU, når det gælder fælles ressourcer i Nordatlanten. Nu tænker jeg på makrel, sild og blåhvilling og andet. Hvorfor står man ikke sammen i Norden og i Nordatlanten, når det gælder disse fælles ressourcer? Norge går i stedet sammen med EU, som efter min mening ikke har en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Det var jo i statsministrenes innlegg en tydelig rød tråd, som jo understreket betydningen av at vi klarer utviklingen mot det vi kan kalle for en grønn økonomi. Jeg tror hele Nordisk Råds parlamentariske forsamling er enig i at hvis vi ikke klarer en slik utvikling, vil vi heller ikke greie å uvikle våre egne økonomier. Det ligger en stor utfordring i dette, og det er enighet om det – og det er bra.

Jeg har tre refleksjoner. Det første er at jeg mener at utviklingen dog strekker seg lenger enn det temaet som vi snakker om nå. Det handler om at den framtidige organiseringen av Europas og verdens økonomi ikke kan være basert på at verdens befolkning stadig bruker mer og mer fortere og fortere. Jeg tror ikke det kommer til å gå. Jeg tror ikke at motoren i den materielle utviklingen kan være at vi bruker stadig mer på en sånn måte at det blir det viktigste. Den nordiske velstanden har vært bygd på den mekanismen, men den vil på et eller annet punkt nå et tak. Jeg vil gjerne høre statsministerens refleksjoner rundt det, og gjerne også en refleksjon rundt det selfølgelig vanskelige spørsmål: Hvordan kan vi skape oppslutning i vår befolkning om dette?

Et annet punkt er at jeg er helt enig med vår statsminister Stoltenberg i hans refleksjoner rundt markedet. Men også her er det et lite tillegg: Markedet vil ikke håndtere situasjonen uten en sterk politisk styring. Da må vi ha sterke demokratier, og vi må ha en sterk politikk for å klare det. Der er det en uenighet i høyre- og venstredimensjonen, også i denne forsamling. Jeg er helt sikker på at skal vi makte å imøtekomme det som sies fra statsministerens side her, er det en erkjennelse som vil komme fram, og jeg vil gjerne også høre noen synspunkter på det.

Til slutt skal jeg bare si at uten stabile økonomier vil dette aldri gå. Befolkningen vil ikke slutte opp om det. Vi ser tendenser i Europa. Se hva de nå gjør i Storbritannia – voldsomme kutt! Det vil skape ustabilitet. Det vil skape nye klasseskiller. Det vil undergrave muligheten til å skape en grønn økonomisk utvikling i Europa – og også i Norden.

Puheenjohtaja! Vastaan tuohon yksityiskohtaiseen kysymykseen, joka koski Suomen puheenjohtajakautta ja sitä, miten ilmastokysymyksessä erityisesti nämä rahoitusmekanismit ovat tässä Suomen puheenjohtajuusohjelmassa esillä. Tietenkin nämä ilmastokysymykset ovat keskeisesti esillä, mutta aivan näin yksityiskohtaisesti ei meillä sitten pohjoismaisella tasolla tämän niin kuin rahoituksen osalta linjata, mutta voi sanoa, että nämä puheenjohtajuusvuoden linjaukset eivät millään tavalla sulje pois sitä, etteikö tehdä työtä sitten tämän tällaisen kansainvälisen rahoituksen puolesta.

Skandinavisk oversættelse:

Ordförande! Jag besvarar den detaljerade fråga som gällde det finländska ordförandeskapet och hur klimatfrågan och särskilt dessa finansieringsmekanismer framgår av programmet för det finländska ordförandeskapet. Dessa klimatfrågor har naturligtvis en central ställning men riktigt så här detaljerat dras det inga riktlinjer för dem eller finansieringen på nordisk nivå, men jag kan säga att dessa riktlinjer för ordförandeskapsåret utesluter på inget sätt arbete för att främja sådan här internationell finansiering.

Når det gjelder makrell, så mener jeg at den skal forvaltes på en bærekraftig måte som andre fiskeriressurser. Jeg mener at noe av det vi har greid i Barentshavet, i Norskehavet, i det nordatlantiske fiskerisamarbeidet, er at vi i all hovedsak har greid å forvalte fiskeriressursene på en bærekraftig måte, og bedre enn veldig mange andre land. Det skyldes at vi har forhandlet fram kvoter, blitt enige om fordeling mellom landene, og så holdt oss til de kvotene og nedkjempet ulovlig fiske.

Jeg mener at det er et problem at det nå foregår fiske på makrell uten at det er enighet om kvotene. Det er jeg kraftig motstander av. Jeg mener at det veldig undergraver en bærekraftig, miljøvennlig forvaltning av disse ressursene, og jeg mener at det er helt i strid med det som er en forsvarlig, ansvarlig og bærekraftig forvaltning av fiskeriressurser. Så det som er Norges standpunkt, er at vi må sette oss ned og forhandle og bli enige om kvotene og så holde oss til de kvotene. Alt annet innbærer bare at alle land fisker alt de kan, og at makrellstammen blir ødelagt. Det er et problem for miljøet, for naturen, men det er også et problem for de økonomiske interessene til de involverte landene over tid når man har fisket ut og ødelagt stammene. Det er makrell.

Kort: Når det gjelder naturressurser ellers, tror jeg det er litt uheldig å ha et absolutt prinsipp om at staten skal eie alle naturressurser. Jeg mener at man må skille. I Norge har vi innført et lovverk som gjør at staten eier alle naturressurser i grunnen, altså i kontinentalsokkelen, olje og gass. Vi eier all vannkraft. Vi har noe som heter hjemfallsrett som gjør at den tilfaller staten etter en tid. Men for eksempel at staten skal eie all jord – det prøvde man seg på i Sovjetunionen – det har vi gitt opp i Norge.

Nej, det er ikke kun om makrel. Men når vi taler om fiskeriressourcer, vil jeg sige, at vi i vores lovgvining har det, som på færøsk jo hedder (der tales færøsk), og taler man skandinavisk, hedder det folkets ejendom. Jeg tror, at mange færinger har svært ved at forstå, hvordan det skal udmønte sig i konkrete ting, og der arbejder vi nemlig med en såkaldt ressourcerente, sådan at man føler, at man har del i ejerskabet til ressourcerne. Så jeg tror selvfølgelig, det er meget interessant, at man tager det her spørgsmål op, for når vi snakker om bæredygtig vækst, er det jo meget vigtigt, at regeringerne, folkene, har ejendomsretten over ressourcerne.

Kommer det til spørgsmålet om makrel, synes jeg, at man, hvis der er noget i naturen, som ændrer på, hvordan fiskebestandene færdes, altid skal kunne tage det op til forhandling igen, for det er også sådan på Færøerne, at makrellen i øjebliket er ved at spise al den anden fisk, som svømmer. Så det er alvorligt, også med hensyn til, hvordan man håndterer spørgsmålet om makrellen. Tak.

Nokkur orð um makríl. Ég minnist þess ekki að hafa nokkurn tíma verið ósammála vini mínum Jens Stoltenberg. En mér finnst að Noregur verði að viðurkenna að Ísland á skýlausan rétt samkvæmt hafréttarsamningum til veiðar á makríl í okkar lögsögu. Það er óásættanlegt, þegar fyrir liggur stóraukin ganga makríls í íslenskri lögsögu á undanförnum árum þar sem hlutfall Íslands af heildarveiðum hefur verið 17%, að nú eigi að skammta okkur rúmlega 3%. Það er algjörlega óásættanlegt.

Skandinavisk oversættelse:

Noen ord om makrell. Jeg kan ikke huske å noen gang ha vært uenig med min venn Jens Stoltenberg, men jeg synes at Norge må innrømme at Island har en udiskutabel rett ut fra Havrettstraktaten til makrellfiske i vår jurisdiksjon. Det er uakseptabelt når det har vært en stor økning av makrell i islandsk jurisdiksjon de siste år, der Islands andel av den totale fangsten har vært 17 prosent, at vi nå bare skal få sirka 3 prosent. Det er helt uakseptabelt.

Tak, præsident, og tak til ministrene. Vi hørte om en version 1.0, som var meget national, og så hørte vi om version 2.0. Og vi hørte jo, at der hele kredsen rundt næsten var enighed om, at denne plan måske er det, der skal drives frem. Men der er nogle barrierer, som jeg ser, og dem vil jeg gerne spørge til: Er I alle indstillet på med grøn vækst at skabe et nordisk hjemmemarked?

Det er jo en klar konstatering – som vi også hørte det fra Stoltenberg – at en stor del af økonomien skal komme fra det private erhvervsliv. Men det private erhvervsliv mener, at vi er i en situation, hvor der er alt for mange barrierer, når det handler om at lave et nordisk hjemmemarked. Og et nordisk hjemmemarked vil jo være det, der virkelig kan få en betydning for os – også med hensyn til at kunne udvikle en videre eksport, altså når der er et grundlag, man kan frembringe sine varer på i et hjemmemarked.

Så det er mit spørgsmål.

Tak. Vi snakker grøn vækst, vejen ud af krisen og bæredygtighed. For nogle er der jo kommet andre ting oven i krisen, og det er - apropos den diskussion, der lige har været – uanset hvem der ejer hvad. Nye udfordringer og muligheder åbner sig, men hvis der samtidig lægges hindringer i vejen for, at man kan leve af det, man har gjort altid og gør i øjeblikket, hvad skal man så gøre?

Jeg har et konkret spørgsmål til Færøernes og Grønlands repræsentanter og til samtlige statsministre. Der kører i øjeblikket en kampagne imod hvalfangst. I hvert fald har de danske folketingsmedlemmer i deres mailboks fået et sted mellem 500 og 700 mails rettet mod hvalfangst. Hvad gør man på Færøerne for at oplyse om traditionen og fangsmetoderne i forbindelse med hvalfangst? Og med hensyn til Grønland: Hvor kraftigt har det på nuværende tidspunkt indvirket økonomisk, at EU har lavet den nye særlovgivning?

Til de andre statsministre vil jeg stille spørgsmålet: Hvad gør I, og hvad vil I gøre sammen for at støtte de to selvstyrende områder på det her område?

Tak, hr. præsident.

Jeg vil også gerne tage spørgsmålet om forvaltningen af ressourcer og ejerskab, som er blevet taget op af flere her, op. Vi har i Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe sagt, at vi mener, at naturressourcerne altid skal benyttes til samfundets bedste. Og det er livsvigtigt under en finanskrise at sikre folkets ejerskab af alle naturressourcer.

Der må jeg så til min gamle studiekammerat Jens Stoltenberg sige, at vi ikke mener al jord. Det skal han ikke være bange for.

Islands statsminister har snakket om en revision af den islandske grundlov, og jeg vil gerne stille et spørgsmål til lagmand Kaj Leo Johannesen, for jeg har forstået, at der i det færøske forslag til en grundlov står, at naturressourcerne skal være samfundets ejendom, og at de, som benytter dem, skal betale for det til samfundet. Er der bred politisk enighed om dette på Færøerne, og støtter lagmanden dette forslag? Er der nogen konstitutionelle komplikationer ved en færøsk grundlov, blandt andet med hensyn til forholdet til Danmark? Og er det meningen, at forslaget til en færøsk grundlov skal udlægges til folkeafstemning?

Herr president!

Vi är alla eniga om att Norden har en stor möjlighet att bli en riktig och viktig aktör globalt i utvecklandet av energieffektiva lösningar och förnybara energiformer. Förverkligandet handlar nu om vilja och, inte minst, om en målmedveten politisk vilja.

Jag vill utvidga den här diskussionen om grön tillväxt till Nordens närområden och det hav som omger oss. Mycket positivt har skett i vårt närområde tack vare ett internationellt samarbete där de nordiska länderna har en central betydelse. Det gäller både Östersjön och Barents.

På ett stort vattenforum i Moskva för en dryg vecka sedan konstaterades stora framgångar i reningen av avloppsvatten i S:t Petersburg, Kaliningrad och Lenoblast. Det har till stor del varit möjligt tack vare lån som beviljats av finansieringsinstitut och fonder NDEP, NIB och Nefco.

Det är viktigt att de nordiska länderna också i fortsättningen är villiga att satsa i dessa miljöfinansieringsfonder. Genom att finansiera miljöprojekt skapar vi förutsättningar för en ekologiskt hållbar ekonomisk tillväxt i Nordens närområden, med positiva återverkningar också på Norden.

Min fråga till statsministrarna är hur de ser på betydelsen av dessa nordiska och nordliga finansieringsinstituts framtid och betydelse som verktyg för en grön tillväxt.

Først og fremmest er det rigtigt, at vi får mange e-mail angående drab på grindehvaler på Færøerne, og vi prøver at svare på hver eneste af dem for at oplyse om, hvordan vi behandler hvaler på Færøerne, og det, som vi selvfølgelig kører meget hårdt på, er de stolte principper, som vi altid diskuterer i nordisk regi, nemlig at det er bæredygtig fangst. Det er det, som vi foretager ud fra de bedste oplysninger, som vi hidtil har om hvalfangst. Den er bæredygtig på alle måder.

Vi sætter strengere og strengere regler op for os selv for, hvordan et drab skal foregå, og i forhold til for 20 år siden tror jeg, der er stor, stor forskel på, hvor vi vælger de forskellige steder til at dræbe grindehvaler. For det er ikke alle steder, som er egnede til drab på grindehvaler. Så det, som vi kan gøre på Færøerne, er at værne om, at vi har en bæredygtig måde at dræbe grindehvaler på Færøerne på, og det håber vi så på at andre også kan respektere. Så det er ressourceforvaltning, når det er bedst.

Når det kommer til den nye styrelsesordning, som mange kalder en grundlov, er det en brav kamp på Færøerne. Det er helt rigtigt, at det også er en gammel kamp. Vi har haft en gammel styrelsesordning fra 1995. Vi arbejder nu med den nye. Nogle partier vil kalde den en grundlov, nogle partier vil kalde det en ny styrelsesordning. Vi fra mit parti vil sige, at vi har en af slagsen, og at vi ikke har brug for to. Det, som vi arbejder på, er at få en konsensus om det. Det, som vi kæmper med i øjeblikket, er det, som vi kalder det rigsretlige, altså hvordan vi stadfæster vores position i forhold til omverdenen, og det ser ud til, at de fleste partier er med på at lave nogle forandringer, således at vi gør det i et godt samarbejde med også Danmark. Det er vores mål.

Ja, ingen kommentarer til det. Men jeg kan da sige, at jeg følger rigsfællesskabet og også modtager en del mails om grindefangst, og dem forsøger vi også at svare på. En del af spørgsmålene var jo rettet et spcifikt sted hen, så jeg tror, at jeg vil indskrænke mig til spørgsmålet fra Ole Vagn Christensen, som rullede den vision ud, at der var behov for et større hjemmemarked end det nationale for at drive den grønne teknologiudvikling. Det er jeg hundrede procent enig i. Jeg tror, at vi skal kigge længere end til Norden.

Der er et betydeligt perspektiv i at udvikle EU's indre marked til at blive et grønt indre marked. Der er selvfølgelig, i forbindelse med man gør det, en betydelig opgave i at sikre, at hele EØS tænkes med, og at den nordiske tænkning om miljø- og energistandarder med videre lægges til grund for udviklingen af et europæisk grønt indre marked. Det synes jeg, at der er et perspektiv i. Der er ingen tvivl om, at kan man udvikle et grønt indre marked med en halv milliard mennesker, vil det være drivende i forhold en erhvervs- og teknologiudvikling, og det vil være af stor betydning for at fastholde de styrkepositioner, som vi har i forhold til den grønne teknologi.

Jeg tror, at jeg vil indskrænke mig til den ene bemærkning og så i øvrigt takke for en god debat.

Jag noterar också att här finns en väldig efterfrågan på skattefinansierad styrning av grön tillväxt och gröna investeringar.

Tidigare frågades hur vi ska ha kontakt med näringsliv och liknande. Precis som Lars Løkke redogjorde för ledde jag en särskild svensk hållbarhetskommission med fackliga företrädare och företrädare för näringsliv och akademier. Den ständigt återkommande utgångspunkten, framför allt från forskarvärlden, är att styrmedel är bättre än subventioner när det gäller klimatförändringar.

Det är bättre att ha tydliga styrmedel som sätter rätt pris på utsläppen, men världen över efterfrågas i stället kraftiga subventioner av olika slag som inte sällan gränsar till snedvridning av konkurrensen. Det har jag stött på i Japan, det finns mycket av det i USA, och det har efterfrågats en hel del här i dag.

Det finns ett krav på grundläggande forskningsresurser som vi måste säkerställa, och vi måste ha de ekonomiska styrmedlen. I Norden använder vi dem i större utsträckning än någon annanstans.

Via styrmedlen måste vi få en konkurrenskraft som gör det gröna kommersiellt gångbart och intressant. Det finns en efterfrågan på detta i världen.

Jag ska samtidigt säga att även vi har innovationspengar, och i det här gränslandet diskuterar vi hur det exakt ska se ut. Jag tror dock, som sagt, mer på forskningens synsätt att man ska använda tydligare styrmedel framför subventioner.

Það var talað hér áðan um að við ættum ekki bara að tala um grænan vöxt, það ætti líka að tala um félagslegan vöxt. En það er nú einu sinni svo að atvinnuuppbygging, og kannski ekki síst grænn hagvöxtur, er hin hliðin á félagslegum vexti og á velferðarkerfinu. Ég held sannarlega að það séu tækifæri nú og ég finn áhuga hér í salnum, sem við forsætisráðherrarnir hljótum að taka eftir og vinna með að efla samvinnu og áætlanir um grænan vöxt. Spurt var: Er hægt að vinna saman að grænum hagvexti, grænni atvinnuuppbygginu, þvert á flokka? Svar mitt við því er: Já.

Á Íslandi, eins og annars staðar, er hart tekist á um atvinnuuppbygginguna en eins og ég nefndi í framsöguerindi mínu hér áðan er full samstaða um það á Alþingi, og hefur verið samþykkt um það tillaga sem allir flokkar standa að, bæði til hægri og vinstri og miðjuflokkar, að taka á grænum hagvexti og grænni atvinnuuppbyggingu. Við erum líka að taka að borðinu í þessu skyni, til þess að byggja upp hagvöxt og auka atvinnu á Íslandi, verkalýðshreyfinguna og aðila vinnumarkaðarins. Ég er sannfærð um að þetta verður eitt af stóru málunum í þeirri atvinnusköpun og atvinnuuppbyggingu sem vonandi fer fram á næstunni milli allra flokka á Íslandi.

Skandinavisk oversættelse:

Det ble her tidligere sagt om at vi ikke bare burde diskutere grønn vekst, men at man også burde snakke om sosial vekst. Det er likevel engang slik at arbeidslivsutvikling, og ikke minst grønn økonomisk vekst, er den andre siden av sosial vekst og av velferdssystemet. Jeg tror sannelig at det er en mulighet nå – og jeg merker en interesse her i salen som vi statsministrene må legge merke til og arbeide med – for å styrke samarbeidet og planer om grønn vekst. Det ble spurt: Er det mulig å arbeide sammen for en grønn økonomi og en grønnere arbeidslivslivsutvikling på tvers av partiene? Mitt svar er: Ja.

På Island, som andre steder, debatteres det heftig om arbeidslivsutviklingen, men som jeg nevnte i innledningstalen min her tidligere, er det full enighet på Alltinget om at vi skal arbeide videre med grønn økonomisk vekst og en grønnere arbeidslivsutvikling, og et forslag om dette har blitt godkjent av alle partier både på høyre- og venstresiden og i sentrum. Vi samarbeider også med fagforeningene og partene i arbeidslivet i den hensikt å styrke den økonomiske veksten og øke sysselsettingen på Island. Jeg er overbevist om at dette blir ett av de store spørsmålene for alle islandske partier når det gjelder den arbeidsskapingen og arbeidslivsutviklingen som forhåpentligvis vil foregå i den kommende tiden.

Jag vill tacka Christina Gestrin för att hon tog upp frågan om Östersjön. Jag hade också tänkt förära den med min tid, men den var, tyvärr, lite för kort för det. Det får komma nästa gång. Jag tycker att den frågan är så viktig, och vi har från Ålands sida lyft upp den på mötet med statsministrarna i dag.

Jag anser att det är viktigt att statsministrarna håller sin hand över den här frågan, pekar med hela handen och alldeles klara på att man gemensamt är med i internationella arbetet för att se att det går framåt.

När det gäller stora miljöfinansierade projekt kan Åland med sin lilla ekonomi förstås inte bidra så mycket, men i det lilla arbetet gör vi väldigt mycket, och det är just där som jag tror att man måste jobba. Man måste jobba på ett sådant sätt att enskilda företagare och enskilda människor bidrar till att göra Östersjömiljön bättre.

Vi har ett intressant projekt på gång på Åland där vi håller på och bygga upp ett reningsverk i Östersjön. Musselodling tar bort övergödningsämnen, vilket vi sedan använder till energi. Det är kanske en av räddningen för Östersjön.

Ensinnäkin näistä pohjoismaisista kotimarkkinoista. Vierailin juuri Kiinassa, jossa vuonna 2025 on ainakin 25 kaupunkia, jossa on vähintään 25 miljoonaa asukasta, eli pohjoismaiset markkinat ovat kyllä kotimarkkinoina hyvin pienet. EU-tason markkinat alkavat olla jo oikeaa kokoluokkaa. Eli meidän pitää pystyä tällaisten sisämarkkinoiden luomiseen nimenomaan Euroopan laajuisella tasolla ollenkaan kuitenkaan väheksymättä sitä työtä, mitä pohjoismaisella tasolla tehdään esimerkiksi juuri energia- ja sähkömarkkinoiden osalta.

Det var mycket bra att Christina Gestrin tog upp den här frågan gällande Östersjön. När det gäller betydelsen av NDP, NIB och Nefco har de naturligtvis ganska stor betydelse, men vi måste också minnas att de bara är tilläggsinstrument. Det är ju så att den gröna tillväxten borde man skapa huvudsakligen på marknaden och med hjälp av dem. Men det står också i Finlands ordförandeskapsprogram för ministerrådet att vi borde stärka NDP:s och Nefcos ställning ytterligare, också som miljöfinansieringsinstrument.

Skandinavisk oversættelse:

För det första om denna nordiska hemmamarknad. Jag besökte just Kina där det kommer att finnas åtminstone 25 städer med minst 25 miljoner invånare år 2025, det vill säga den nordiska marknaden är nog mycket liten som hemmamarknad. Marknaden på EU-nivå börjar redan vara av lämplig storlek. Det vill säga vi måste kunna skapa en sådan här inre marknad uttryckligen på europeisk nivå, naturligtvis utan att underskatta det arbete som utförs på nordisk nivå till exempel i samband med energi- och elmarknaden.

Det var mycket bra att Christina Gestrin tog upp den här frågan gällande Östersjön. När det gäller betydelsen av NDP, NIB och Nefco har de naturligtvis ganska stor betydelse, men vi måste också minnas att de bara är tilläggsinstrument. Det är ju så att den gröna tillväxten borde man skapa huvudsakligen på marknaden och med hjälp av dem. Men det står också i Finlands ordförandeskapsprogram för ministerrådet att vi borde stärka NDP:s och Nefcos ställning ytterligare, också som miljöfinansieringsinstrument.

Når det gjelder nordisk hjemmemarked, er det svart og sagt mye fornuftig om det. Bare kort: Alt som bygger ned grensehinder, blir også bygget ned i et nordisk hjemmemarked, og alt som utvikler markedene, ved å stille miljøkrav og ved å stille rensekrav, gjør at det skapes markeder for nye produkter. Så det må vi gjøre mer av.

Når det gjelder hvalfangst, som jeg også fikk spørsmål om, må jeg bare si at det nye med det er at norske diplomater kan veldig mye om hval – overraskende mye, egentlig. Det er det også behov for, for når vi kommer ut i den store verden, oppdager vi at overraskende mange mennesker tror at en hval er én type dyr – punktum – og at det i diskusjonen er synspunkt der en på en måte er for eller mot å drepe fugl, som om det var én fugl. Vi bruker mye tid på å forklare at det er mange ulike typer hval, og at noen hval er truet, annen hval er ikke truet. Vi har mange hundre ansatte i norsk utenrikstjeneste som bruker ganske mye av sin tid på dette.

Jeg synes vi har hatt en interessant debatt her om eiendomsrett til naturressurser, med klare innslag av ideologiske overtoner. Her vil jeg si at jeg er tilhenger av sterkt statlig eierskap, offentlig eierskap, til naturressurser. Vi har praktisert det i Norge. Staten eier for eksempel oljen og gassen og en del andre naturressurser. Men som sosialdemokrat er jeg pragmatisk. Det betyr at jeg tror den type prinsipper må tilpassses litt det landet man lever i, tilpasses den historien og de nasjonale forutsetninger. Den viktigste naturressursen verden har, er jord. Og den mener jeg definitivt ikke staten bør eie, i hvert fall ikke som prinsipp.

Vann er en viktig naturrressurs. I Norge har vi mye privat eiendomsrett til vann. Du kan bore og finne vann, og du eier det. Dette gjør man kanskje annerledes i Saudi-Arabia. Derfor mener jeg vi alt i alt skal være ganske pragmatiske når det gjelder dette spørsmålet.

Jo, tak. Der blev stillet et spørgsmål om EU's særlove. Jeg går ud fra, at det er sælskind, der menes. I den henseende kan jeg så sige, at det indtil nu er rimelig begrænset, hvad den særlov har betydet. Hele den debat, der er foregået i EU om sælskind, har betydet, at sælskindsbranchen i Grønland er i knæ. Det er svært for de familier, der lever af det, at få en omsætning, som er stor nok. Så hele debatten har alt i alt været meget negativ på Grønland.

Når vi går ind og taler om hvalfangst, vil jeg sige, at vi også har bæredygtig hvalfangst i Grønland. Vi retter os efter de anbefalinger, der kommer fra NAMCO, IWC arbejder vi også sammen med, og det er så derfra, vi får kvoterne. Det hænger jo også sammen med de kulturelt traditionelle erhverv, som vi har på Grønland. Jeg er også meget enig i, at det private erhvervsliv også skal være et bærende element i at få grøn vækst, men det betyder samtidig for os som politikere, at vi skal kunne stille krav, og at vi også skal kunne give nogle gulerødder til det private erhvervsliv. Vi skal skabe rammerne. Eksempelvis har vi i Grønland fjernet indførselsafgifter på elbiler, sadan at man kan få fremmet det. Den slags skal vi have mere af. Tak.