Handikapp

Fotograf

Johannes Jansson/norden.org

Flytning og bolig

Ifølge artikel 9 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester skal de ansvarlige myndigheder hjælpe personer med nedsat funktionsevne med at flytte. Du kan finde generel information om boligforhold i Finland i afsnittet "Bolig i Finland".

De lokale myndigheder er ansvarlige for at gøre det muligt for en person med nedsat funktionsevne at flytte hvis

• personen flytter af egen fri vilje
• personen har særlige bånd til det land han eller hun skal flytte til
• det menes at personens livssituation vil blive forbedret i det nye land

Hvis en person med nedsat funktionsevne selv mener at en flytning vil forbedre hans eller hendes livssituation, er dette i sig selv en tungtvejende grund til at flytningen skal gennemføres. Du kan kontakte hjemkommunen for at få hjælp med flytningen. Nævn om nødvendigt artikel 9 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester.

Handikapboliger

Nogle kommuner tilbyder såkaldte handikapboliger til personer med nedsat funktionsevne. Muligheden for at få en handikapbolig afhænger af hvilken kommune man flytter til og hvilken form for bolig det er muligt for den pågældende at bo i.

Når det gælder boliger til handikappede, skal man være opmærksom på at kommunerne i Finland har ansvaret for gennemførelsen af visse sociale tjenester uanset prisen hvilket vil sige at kommunerne hvad disse tjenester angår har en særlig servicepligt.

Servicebolig

I henhold til § 8 i lov om service og støtte på grund af handikap skal kommunen blandt andet sørge for en handikapegnet bolig til svært handikappede personer hvis disse på grund af handikap eller sygdom har behov for en sådan service for at klare de funktioner som hører til en normal livsførelse. Dette gælder dog ikke personer i institutionspleje.

I henhold til § 10 i bekendtgørelse om handikapservice udgøres en handikapegnet bolig af selve boligen samt de services som er nødvendige for beboeren i det daglige liv. En person, som på grund af sit handikap eller sin sygdom fortløbende og på forskellige tidspunkter af døgnet eller på anden vis i særlig stor udstrækning har behov for en anden persons hjælp for at klare sine daglige gøremål og som ikke har behov for kontinuerlig institutionspleje, betragtes i henhold til samme bekendtgørelse som svært handikappet i forbindelse med tildeling af en handikapegnet bolig. Kun svært handikappede personer har altså ubetinget ret til at få denne service. Også handikappede har en lovfæstet ret til ovennævnte service, men loven giver ikke ubetinget ret til denne service.

I henhold til § 17 i lov om social forsorg skal kommunen varetage den sociale service, blandt andet beboerservice, hvis den handikappede ikke får tilstrækkelig eller passende service eller støtte på baggrund af andre love. I henhold til § 10 i bekendtgørelsen om social forsorg arrangeres der beboerservice i handikapegnede boliger og i støtteboliger hvor vedkommendes mulighed for at bo selvstændigt eller overgang til at bo selvstændigt støttes gennem socialt arbejde og anden social service.

Ud over det som er beskrevet ovenfor, er kommunen i henhold til § 9 i lov om handikapservice forpligtet til at erstatte rimelige udgifter til ændringer af boligen samt til anskaffelse af redskaber og anordninger i boligen. Kommunerne har altså en lovfæstet pligt til at tilbyde svært handikappede forskellige tjenester i tilknytning til boligen som en del af handikapservice.

Når det gælder spørgsmål som vedrører flytning er det en god idé at kontakte den nye hjemkommune. Her kan du få oplysninger om boligsituationen for handikappede i den pågældende kommune. Eventuelt kan du bede din nuværende kommune om at tage kontakt til den nye hjemkommune.

Hjælper, hund og hjælpemidler

Mange handikappede har brug for en hjælper for at få hverdagen til at hænge sammen. Dette gælder naturligvis også ved rejse og flytning.

Personlig hjælper

Ved en permanent flytning fra et nordisk land til et andet, skal der ansøges om at få bevilget støtte til en personlig hjælper hos den nye hjemkommune. Sagsbehandlingen kan være lang, og derfor er det vigtigt at kontakte den nye hjemkommune i god tid.

Ved et kortvarigt besøg i et andet nordisk land, bevilger kommunen i visse tilfælde støtte til en medrejsende hjælper. Ved rejser, arbejde eller studier af længere varighed (højst et halvt år), vil kommunen kun i meget få tilfælde betale for udgifter til en hjælper. Du kan få yderligere oplysninger om støttemulighederne hos din hjemkommune. Du kan finde en oversigt over finske kommuner på kunnat.net.

Førerhund

Der findes ikke særlige bestemmelser i den finske lovgivning om indførsel af førerhund til Finland. Førerhunde er således omfattet af de samme regler som andre hunde. Du kan finde de gældende regler for indførsel af hunde i afsnittet At rejse med kæledyr og husdyr i Finland.

Hjælpemidler

Der findes ikke generelle regler for ind- og udførsel af hjælpemidler i de nordiske lande, da der findes forskellige regler for de forskellige hjælpemidler. Det har blandt andet betydning om hjælpemidlet anses for at være flyttegods, om man har fået hjælpemidlet med støtte fra det offentlige, om hjælpemidlet bæres på kroppen og om hjælpemidlet er omfattet af landets toldregler. Derfor afgøres spørgsmål om indførsel som regel på baggrund af særlig lovgivning.

Hvis der er tale om et midlertidigt ophold i Finland, som eksempelvis ferie eller besøg hos slægtninge, kan hjælpemidlerne frit medbringes fra et nordisk land til et andet.

Hvis man planlægger at flytte permanent fra et andet nordisk land til Finland, anbefales det at man kontakter sin nuværende kommune og den kommende kommune i Finland for konkret vejledning. Du kan finde kontaktoplysninger til de finske kommuner på kunnat.net.

Lægemidler

De nordiske lande har som en del af Schengen-aftalen forpligtet sig til lempelige regler for indførsel af lægemidler. Indførsel af lægemidler behandles i afsnittet "Toldregler i Finland".

Schengen-aftalen omfatter samtlige EU-lande (bortset fra Storbritannien og Irland), samt Norge og Island. En privatperson som rejser til Finland kan indføre medicin i en mængde der svarer til et års personligt forbrug. Dette gælder for alle lægemidler som ikke er anført på den finske fortegnelse over narkotika.

Ved indførsel af lægemidler som indeholder et narkotikaklassificeret stof kræves der en skriftlig lægeerklæring hvori det bekræftes at lægemidlet indføres af helbredsmæssige årsager til eget personligt brug samt et bevis for lægens ret til at udskrive lægemidlet Desuden må man fra Schengen-lande til Finland kun indføre en mængde som svarer til 30 dages forbrug, og fra lande uden for Schengen-aftalen en mængde som svarer til 14 dages forbrug.

Hvis du er tvivl om hvorvidt dit lægemiddel indeholder narkotikaklassificerede stoffer, kan du bede din læge om en skriftlig erklæring. Du kan også ringe til det finske toldvæsens informationsservice på +358 (0)20 690 600 og spørge hvilke regler der gælder for netop dit lægemiddel. Flere oplysninger kan også fås hos Säkerhets- och utvecklingscentret för läkemedelsområdet (Fimea). Opdateret lovgivning som gælder for narkotika findes på Finlex' netsted.

Bil

Der gælder de samme regler for indførsel af en handikapbil til Finland som for indførsel af andre biler. Indførsel af bil behandles i afsnittet Bil i Finland.

Bilafgift

Personer med nedsat funktionsevne kan fritages for bilafgift uden at ansøge om det hvis der findes en anmærkning i bilregistret om tilbagebetaling af bilafgift i henhold til § 50 eller 51 i lov om bilafgift. Hvis personen har parkeringstilladelse for handikappede, kan han eller hun ansøge om at blive fritaget for afgiften.

Man skal ansøge igen hver gang man skifter bil, samt når parkeringstilladelsens gyldighedstid er udløbet. Fritagelse for bilafgiftens grundafgift kan kun bevilges for ét køretøj ad gangen til en og samme person. Uanset om ansøgningen er godkendt, skal bilafgiften betales på forfaldsdatoen. Hvis ansøgningen godkendes, tilbagebetales afgiften til den bankkonto som er angivet i ansøgningen.

Du kan finde yderligere information på TraFis netsted.

Tilbagebetaling af bilafgift

I henhold til § 51 i lov om bilafgift kan man i Finland ved den første registrering af en bil, hvis ejer eller indehaver er handikappet, tilbagebetale den bilafgift som indgår i prisen for bilen, enten helt eller delvist. Tilbagebetalingen af afgiften baseres på sværhedsgraden og typen af handikap, og der findes et maksimumbeløb for støtten. Vurderingen af handikappets sværhedsgrad og type foretages altid af en læge.

Du kan få yderligere information hos toldmyndigheden i Hangö som også behandler ansøgningerne på 020 690 601. Du kan også besøge

Trafiksäkerhetsverket (TraFi) og toldmyndighedens netsteder.

Nedsættelse af bilafgift

I visse tilfælde kan bilafgiften tilbagebetales på grund af handikap i form af en nedsættelse af bilafgiften. Toldmyndigheden kan bevilge nedsættelse af bilafgiften i henhold til § 50 i lov om bilafgift. Således kan afgiften af tungtvejende årsager tilbagebetales, enten i sin helhed eller i et omfang som anses for rimeligt. Bilafgiften er for eksempel blevet tilbagebetalt som nedsættelse til forældre hvis bil er en nødvendighed for transporten af et svært handicappet barn. Du kan få yderligere information hos toldmyndigheden.

Støtte til anskaffelse af bil

I henhold til handikapserviceloven kan man bevilge støtte til anskaffelse af en brugt eller ny bil. Støtten kan svare til halvdelen af de reelle udgifter til bilen. Nedsættelsen af bilafgiften, godtgørelsen for den gamle bil samt eventuelle andre tilskud til bilen bliver trukket fra støtten. Man kan søge om støtte til anskaffelse af egen bil også selv om man ikke har fået tilbagebetaling af bilafgift.

I henhold til trafikforsikringsloven og lovene om ulykkestilfælde og skader kan kun en svært handikappet person som arbejder få støtte til anskaffelse af egen bil.

Tilpasning af bil

I henhold til handikapserviceloven får en handikappet person godtgørelse for alle nødvendige ændringer af en standardbil (blandt andet ratudstyr, servomotor, drejeligt sæde, lift til kørestol). Udgifterne til ændringer godtgøres fuldstændigt, dog inden for bevillingens rammer idet der ikke er tale om en subjektiv rettighed. I henhold til handikapserviceloven kan man desuden godtgøre halvdelen af udgifterne til udstyr som forenkler brugen af bilen (for eksempel et ekstra varmeapparat).

Også forsikringsselskaber som tilbyder trafik- og ulykkesforsikringer betaler godtgørelse for udgifterne til ændringer af bilen. Du kan finde yderligere information i afsnittet Bankkonto og forsikring i Finland.

Parkeringstilladelse for handikappede

Politiet kan bevilge parkeringstilladelse for svært handikappede eller for transport af svært handikappede. Man ansøger om parkeringstilladelse via en blanket som fås på den lokale politistation. Ansøgningen kan også udfyldes elektronisk på politiets netsted.

For at få parkeringstilladelse skal man mindst være i invaliditetsklasse 11 (når det gælder synsstyrke mindst invaliditetsklasse 17). Ansøgningen skal altid suppleres med en lægeerklæring hvori det også er godt at nævne at den er skrevet netop med henblik på ansøgning om parkeringstilladelse for handikappede. Parkeringstilladelsen er personlig, og den gælder også i de øvrige EU-lande.

Rabat på trafikforsikring

Nogle forsikringsselskaber tilbyder handikappede rabat på trafikforsikringen. Du kan få yderligere information hos dit forsikringsselskab.

Du kan læse mere om brug af bil for personer med nedsat funktionsevne på Invalidförbundets, TraFi's og toldmyndighedens netsteder.

Klagemuligheder

Social service

Hvis en person som modtager social service ikke er tilfreds med afgørelser, tjenester, hjælp, pleje eller behandling, kan han eller hun

• kontakte lederen af den afdeling som har taget beslutningen
• kontakte socialombudsmanden
• skrive en klage til ledelsen af den enhed som tilbyder tjenesten
• ansøge om ændring af beslutningen i kommunen
• klage til domstolen
• indgive klage til tilsynsmyndigheden.

Den som søger om sociale ydelser og forsørgelsesstøtte har ret til at få en skriftlig afgørelse. I beslutningen oplyses der om hvor man kan ansøge om ændring. Man kan inden for 14 dage søge om ændring af en beslutning som er taget af tjenestemænd inden for social- og sundhedsområdet, enten hos socialforvaltningen i kommunen eller en tilsvarende instans. Hvis man er utilfreds med en beslutning som er taget en myndighed eller et selskab (eksempelvis FPA eller forsikringsselskabet) kan man søge om ændring af denne hos et klagenævn som fungerer som første klageinstans.

Man har ret til at søge om ændring af socialforvaltningens beslutning hos forvaltningsdomstolen inden for 30 dage. Retten til at appellere til den højeste klageinstans, som er den højeste forvaltningsdomstol (HFD) afhænger af forvaltningsbeslutningens sagsindhold. Hvis sagen vedrører økonomisk støtte eller tjenester som indgår i kommunens særlige servicepligt, og som personen har ret til uanset hvilket beløb kommunen har reserveret til disse, kan han eller hun søge om ændring af beslutningen gennem en klage til HFD uden klagetilladelse. I dette tilfælde er klagefristen 30 dage fra og med modtagelsen af meddelelsen om beslutningen. Husk at i andre sager end økonomisk støtte eller tjenester som indgår i den særlige servicepligt, må man ikke appellere uden en klagetilladelse bevilget af HFD. Det er temmelig svært at få denne tilladelse.

Ombudsmand og justitskansler

På nationalt niveau overvåges myndigheder og ansatte inden for den øvrige offentlige sektor af både riksdagens justitieombudsman og statsrådets justitiekansler. Dem kan man klage til hvis man har mistanke om at en myndighed eller en tjenestemand ikke har fulgt loven eller opfyldt sine forpligtelser. Ombudsmanden og justitskansleren kan dog ikke ændre eller ophæve forvaltningsbeslutninger som en myndighed tidligere har taget. De kan give en henstilling eller en advarsel til en tjenestemand eller indlede en efterforskning i form af en forundersøgelse.