Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Stemmeret i Finland

I dette afsnit kan du læse om hvordan de nationale og kommunale valg i Finland afholdes, og om hvem der har stemmeret til disse.

Nordiske statsborgere har på visse vilkår stemmeret og er valgbare ved finske kommunalvalg og vejledende kommunale folkeafstemninger. Dette gælder også for statsborgere i nordiske EU-lande ved valg til Europa-Parlamentet. Kun finske statsborgere har stemmeret ved Riksdags- og præsidentvalg samt ved nationale folkeafstemninger. Du kan læse mere om valg på Justitieministeriets netsted.

Kommunalvalg

Finske statsborgere, samt statsborgere i andre EU-lande, Island og Norge, har stemmeret ved kommunalvalg i Finland hvis de fylder 18 år senest på valgdagen og den pågældende kommune har været deres hjemkommune i mindst 51 dage op til valgdagen.

Statsborgere i andre lande har også stemmeret hvis de fylder 18 år senest på valgdagen og den pågældende kommune har været deres hjemkommune i mindst 51 dage op til valgdagen. De skal desuden have haft en hjemkommune i Finland i mindst to sammenhængende år.

En person er valgbar i sin hjemkommune, og kan således stille op til kommunalvalget, hvis han eller hun har stemmeret ved det pågældende valg og ikke er under værgemål (umyndig).

Der afholdes kommunalvalg den fjerde søndag i oktober hvert fjerde år. Det næste kommunalvalg afholdes i oktober 2012.

Valg til Europa-Parlamentet

Finske statsborgere, som fylder 18 år senest på valgdagen, er uafhængigt af bopæl stemmeberettigede ved valg til Europa-Parlamentet som afholdes i Finland.

Statsborgere fra andre EU-lande, som fylder 18 år senest på valgdagen og som i henhold til "Lag om hemkommun" har haft en hjemkommune i Finland i mindst 51 dage op til valgdagen, har også stemmeret, medmindre de har mistet stemmeretten i det EU-land hvor de er statsborgere. Stemmeretten er dog betinget af at de tilmelder sig valglisten i Finland. Man skal registrere sig hosmagistratensenest 80 dage før valget. Man kan bruge Befolkningsdatacentralens blanketved registreringen.

En stemmeberettiget kan kun stemme én gang i ét EU-land ved det samme valg til Europa-Parlamentet: enten i hjemlandet eller i det land hvor vedkommende bor.

En finsk statsborger, som inden for den gældende frist har registreret sig som vælger ved valget til Europa-Parlamentet i et andet EU-land, er ikke stemmeberettiget ved det finske valg til Europa-Parlamentet.

Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. Næste gang er i juni 2014.

Valg til Riksdagen

Alle finske statsborgere, som fylder 18 år senest på valgdagen, er uafhængigt af bopæl stemmeberettigede ved valg til Riksdagen. Valglisten indhentes fra det finske folkeregister (befolkningsdatasystemet) 51 dage inden valget. Det er således kun finske statsborgere, som har registreret sig inden valglisten udarbejdes, som har stemmeret ved valg til Riksdagen.

I henhold til grundloven er enhver stemmeberettiget, som ikke er umyndig, valgbar og kan således stille op som kandidat. Dog kan professionelle militærfolk og højtstående embedsmænd i staten ikke vælges til Riksdagen. De skal forlade deres stillinger for at være opstillingsberettigede.

Der afholdes valg til Riksdagen hvert fjerde år. Næste gang er i april 2015.

Præsidentvalg

Finske statsborgere, som fylder 18 år senest på valgdagen, er uafhængigt af bopæl stemmeberettigede ved det finske præsidentvalg. Valglisten indhentes fra det finske folkeregister (befolkningsdatasystemet) 51 dage inden valget. Det er således kun finske statsborgere, som har registreret sig inden valglisten udarbejdes, som har stemmeret ved præsidentvalget.

 

Republikkens præsident vælges med seks års mellemrum ved direkte valg. Det næste valg afholdes i januar 2018. Republikkens præsident skal være indfødt finsk statsborger.

Folkeafstemninger

Ved vejledende kommunale folkeafstemninger gælder de samme regler for stemmeret som ved kommunalvalg.

Ved vejledende nationale folkeafstemninger gælder de samme regler for stemmeret som ved valg til Riksdagen. Hidtil har man afholdt to nationale folkeafstemninger i Finland: om ophævelse af forbudsloven i 1931 og om medlemskab af Den Europæiske Union i 1994.

Læs mere på Justitieministeriets netsted.

Tengt efni
  • Upplýsingaþjónustan Halló Norðurlönd (Samtök)

    Halló Norðurlönd er upplýsingaþjónusta Norrænu ráðherranefndarinnar. Markmiðið er að auðvelda hreyfanleika einstaklinga á milli Norðurlandanna. Á vefsíðunni eru reglur sem gilda fyrir þá sem flytja til, stunda nám eða starfa í norrænu ríkjunum. Einnig er hægt að senda in spurningar um sérstök mál á sænsku, dönsku, norsku, finnsku og íslensku.
  • Öresund Direkt (Samtök)

    Öresund direkt er upplýsingaþjónusta, sem miðlar opinberum upplýsingum til almennings og atvinnulífs á Eyrarsundssvæðinu.
  • Statsborgerskab i Finland

    I dette afsnit kan du læse om at få finsk statsborgerskab ved fødslen eller via en anmeldelse eller en ansøgning. Desuden kan du finde oplysninger om særlige vilkår vedrørende ægtefælle, medansøgere og børn samt om dobbelt statsborgerskab.
  • Anmeldelse af flytning i Finland

    I dette afsnit kan du finde information om folkeregistrering, personnummer, flytteanmeldelse og din hjemkommune når du flytter til Finland. Åland er omfattet af de samme regler som Finland, og derfor behandles det selvstyrende område som en del af Finland i denne tekst. I Finland hedder folkeregistret befolkningsdatasystemet.

 

Viltu spyrja Halló Norðurlönd?

Spurningar um flutning, vinnu og nám á Norðurlöndunum má senda með því að fylla út rafrænt eyðublað. Spurningum er svarað af starfsfólki upplýsingaþjónustunnar Halló Norðurlönd.