Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Grænsearbejdere

For grænsearbejdere (personer som bor i et land og arbejder i et andet) gælder der til en vis grad særlige regler med hensyn til arbejdsløshedsdagpenge og beskatning. Du kan læse mere om disse regler i det følgende afsnit.

Lastbil

 

Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

Arbejdsløshedsforsikring for grænsearbejdere

Grænsearbejdere

Grænsearbejdere er personer som til daglig arbejder i et land og bor i et andet og kommer hjem mindst en gang om ugen. Grænsearbejdere er arbejdsløshedsforsikrede i det land hvor de arbejder.

Hvis personen bliver delvist arbejdsløs eller går på orlov, skal han eller hun melde sig ledig i det land hvor han eller hun arbejder og dermed udbetales arbejdsløshedsunderstøttelsen af a-kassen i det pågældende land

Hvis personen bliver helt arbejdsløs, skal han eller hun melde sig ledig i det land hvor han eller hun bor hvorved arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales af a-kassen eller en anden myndighed i det pågældende land.

Andre grænsearbejdere

Definitionen "andre grænsearbejdere" dækker over personer, som kommer hjem sjældnere end en gang om ugen. Andre grænsearbejdere skal være arbejdsløshedsforsikrede i det land, hvor de arbejder.

Hvis andre grænsearbejdere bliver helt arbejdsløse, har de ret til at vælge om de vil melde sig ledige i det land hvor de arbejder eller det land hvor de bor. Arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales af det land hvor man har meldt sig ledig.

Flere oplysninger om dagpenge i EØS-landene kan fås hos den lokale arbejdsformidling samt på Arbets- och näringsbyråns netsted.

Beskatning af grænsearbejdere

Borgere i grænsekommunerne

En person, som bor i ét land og arbejder i et andet, beskattes i bopælskommunen under forudsætning af at personen bor i en kommune ved grænsen mellem Finland og Sverige eller Finland og Norge og samtidig arbejder i en kommune på den anden side af grænsen i det andet land. Personen skal desuden opholde sig på sin permanente bolig i hjemlandet mindst 2 dage om ugen.

Til grænsekommuner mellem Finland og Sverige regnes på den finske side Tornio, Ylitornio, Pello, Kolari, Muonio og Enontekis og på den svenske side Haparanda, Övertorneå, Pajala og Kiruna.

Til grænsekommuner mellem Finland og Norge regnes på den finske side Enontekis, Enare og Utsjoki og på den norske side Karasjok, Kautokeino, Kåfjord, Nesseby, Nordreisa, Storfjord, Sör-Varanger og Tana.

Personer som ikke bor i grænsekommunerne

Hvis en person bor i et land og arbejder i et andet, men ikke i grænsekommunen, skal vedkommende betale kildeskat i det land, hvor arbejdet udføres. I Finland betaler personer der er begrænset skattepligtige kildeskat (35 %) i Finland Betaleren kan trække kildeskatten fra lønindkomst og naturalier inden skatten inddrives hvis reduktionen er nævnt på kildeskattekortet. Reduktionen udgør 510 € om måneden eller 17 € om dagen hvis lønnen udbetales flere gange om måneden. Personer der arbejder i Sverige betaler SINK-skat (25 %) til Sverige.

Du kan læse mere på Skatteförvaltningens netsted og på den nordiske skatteportal.

Tengt efni
  • Arbejde i flere lande samtidigt

    I dette afsnit kan du læse om bopæls- og arbejdsbaserede ydelser i Finland samt deres forbindelse til den nordiske konvention om social sikring og EU-forordningerne om fri bevægelighed og social sikring. Disse love og aftaler bruges også som grundlag for at vurdere andre nordiske statsborgeres rettigheder i forbindelse med socialforsikring i Finland.

  • Skat i Finland

    Hovedreglen er at man betaler skat i det land hvor man arbejder. Der er dog en del undtagelser fra denne regel. I dette afsnit kan du finde information om almindelig og begrænset skattepligt i Finland, forskellige skatter, skattekort, selvangivelse samt om situationer hvor arbejdsgiveren har hjemme i et andet land end Finland eller hvor en finsk arbejdsgiver sender medarbejderen til et andet nordisk land.

  • Upplýsingaþjónustan Halló Norðurlönd (Samtök)

    Halló Norðurlönd er upplýsingaþjónusta Norrænu ráðherranefndarinnar. Markmiðið er að auðvelda hreyfanleika einstaklinga á milli Norðurlandanna. Á vefsíðunni eru reglur sem gilda fyrir þá sem flytja til, stunda nám eða starfa í norrænu ríkjunum. Einnig er hægt að senda in spurningar um sérstök mál á sænsku, dönsku, norsku, finnsku og íslensku.

  • Udsendte medarbejdere

    I dette afsnit kan du finde yderligere information om udsendte medarbejdere, det vil sige medarbejdere som er midlertidigt udsendt til udlandet af en finsk arbejdsgiver.


 

Viltu spyrja Halló Norðurlönd?

Spurningar um flutning, vinnu og nám á Norðurlöndunum má senda með því að fylla út rafrænt eyðublað. Spurningum er svarað af starfsfólki upplýsingaþjónustunnar Halló Norðurlönd.