Document Actions
Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku.

Nordisk Miljømærkenævn

Nordisk Miljømærkenævn er et forum for principielle vurderinger og operative beslutninger, som gælder miljømærkningen i de nordiske lande. Dette gælder bland andet at definere en strategi for arbejdet med den nordiske miljømærkning.

Alle centrale beslutninger vedrørende prioriteringer og kriterier for miljømærkningen skal tages på nordisk niveau. Det er endvidere vigtigt at arbejdet med Svanen udføres efter samme praksis i de deltagende lande. Forbrugere og producenter skal kunne kende Svanemærket som en fælles nordisk ordning.

Arbejdet hermed reguleres af Nordisk Ministerråds beslutning af 19. juni 2001 om mål og principper for nordisk miljømærkning og Nordisk Miljømærkenævn (NMN).

NMN tager beslutninger under hensyntagen til at arbejdet skal ske i overensstemmelse med ISO 14024-standarden for miljømærkning.

NMN afrapporterer årligt til Nordisk Ministerråd. Nordisk Miljømærkningsnævn har også til opgave:

  • at tage beslutninger om valg af produktgrupper,
  • at udnævne ekspertgrupper i tillæg til høringer,
  • at fastsætte kriterierne for miljømærkningen,
  • at fastsætte ens principper for miljømærkningen,
  • at samordne markedsføring og koordinering af eventuelle informationsindsatser på nordisk niveau,
  • at styrke en målsætning om ens behandling i alle deltagende lande, samt
  • at revidere regelsættet og procedure.

 

Tengiliður

Mia Rahunen
Sími: +45 33 96 02 61
Tölvupóstur: