Mandat
Mandat for Arbejdsgruppen for fiskerispørgsmål under embedsmandskomiteen for fiskeri og havbrug (AG-Fisk)
1. Formål og opgaver
Stk. 1. AG-Fisk er etableret af embedsmandsgruppen for fiskeri og havbrug (EK-FJLS (Fiskeri og havbrug)) i ministerrådet for Fiskeri, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug.
Stk. 2. AG- Fisk er embedsmandsgruppens operative organ og løser opgaver fra embedsmandsgruppen, herunder
- At udvikle og iværksætte nye projekter
- At administrere fiskerisamarbejdets projekter
Stk. 3. AG-Fisk rådgiver embedsmandsgruppen og Nordisk Ministerråd i spørgsmål, der relaterer sig til marin ressourceudnyttelse, opdræt og fangst.
Stk. 4. AG-Fisk skal på vegne af Fiskerisamarbejdet deltage i relevant tværsektorielt samarbejde.
Stk 5. AG-Fisk kan – inden for rammerne af fiskerisamarbejdet - selv tage initiativer til drøftelser, projektsamarbejde og andre aktiviteter med eksterne partnere.
2. Medlemmer
Hvert land og selvstyrende område udpeger medlemmer til AG-Fisk fra den politiske fiskeriforvaltning (departementerne) og fra relevante forskningsmiljøer.
3. Sekretariat
AG-Fisk udpeger sin koordinator efter opslag i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Sekretariats procedurer og under forudsætning af følgende:
- At den pågældende er ansat i et forvaltningsorgan i ét af de nordiske lande eller Færøerne, Grønland og Åland
- At den pågældende har nødvendige administrative faciliteter til rådighed i forvaltningsorganet, incl. kontorfaciliteter
- At forvaltningsorganet har kontrakt med Nordisk Ministerråds sekretariat om koordinatorfunktionen
- At forvaltningsorganet har arbejdsgiveransvaret over for den pågældende
- At forvaltningsorganet administrerer fiskerisamarbejdets projekter
- At forvaltningsorganet har ansvaret for koordination, forvaltning og udbetaling af de økonomiske projektmidler i Fiskerisamarbejdet.
4. AG-Fisks formandskab og møder
Stk. 1. Formandskabet i AG- Fisk følger formandskabet i embedsmandskomiteen.
Stk. 2. Formandskabet i AG-Fisk har ansvaret for at løse de opgaver, embedsmandsgruppen har pålagt AG-Fisk.
Stk. 3. Formandskabet i AG-Fisk har ansvaret for, at gruppens egne initiativer bliver drøftet og nødvendig opfølgning besluttet.
Stk. 3. Koordinatoren for AG-Fisk indkalder gruppen til møder efter aftale med formandskabet.
Stk. 4. Koordinatoren for AG-Fisk udarbejder dagsorden til møderne i samarbejde med formandskabet.
Stk. 5. Koordinatoren udarbejder konklusionsresumé af møderne.
5. Mandatperiode
Dette mandat gælder fra 20. april 2009 til 31. december 2012.
