Aftale mellem Danmark, Finland, Sverige og Norge om afskaffelse af kørselsblad ved lejlighedsvis buskørsel i Norden. I henhold til artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 11/98 af 11. december 1997, om fælles regler for international personbefordring med bus.
Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige,
som henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 11/98 af 11. december 1997, om fælles regler for international personbefordring med bus, og i særdeleshed til artikel 11 og 18, stk. 1,
er enedes om følgende:
Udførelse af lejlighedsvis personkørsel imellem Danmark, Finland, Norge og Sverige er fra og med den 1. januar 2004 fritaget fra kravet om, at kørselsblad skal medføres i bussen i overensstemmelse med i artikel 11 i Rådets forordning om fælles regler for international personbefordring med bus.
Aftalen træder i kraft 30 dage efter, at den er undertegnet.
En aftalepart kan opsige aftalen ved skriftligt anmeldelse til Norges udenrigsministerium, som oplyser de øvrige aftaleparter om modtagelsen og indholdet af en sådan anmeldelse.
Opsigelsen gælder kun den part, som har opsagt aftalen, og den får virkning seks måneder efter at Norges udenrigsministerium har modtaget meddelelsen om opsigelse.
Originalen deponeres hos Norges udenrigsministerium, som sender en bekræftet kopi til de øvrige aftaleparter.
Som bevis herpå har behørigt bemyndigede repræsenter undertegnet denne aftale.
Oprettet i Edinburgh den 2. september 2003 i et eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk, idet alle tekster har samme gyldighed.
Danmark, Finland, Island, Sverige og Norge
Dagsetning 02/09 2003
Staðsetning: Edinburgh
15/01 2004