Præambel til overenskomsten den 14. juni 1993

Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, nedenfor benævnt som de kontraherende stater,

som d. 6. marts 1982 indgik en overenskomst om et fælles nordisk arbejdsmarked,

som finder, at overenskomsten mellem Sverige, Danmark, Finland og Norge af d. 25. august 1981 om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, og

som Island for visse personalegruppers vedkommende har tilsluttet sig, har været af stor betydning for en sikring af de nordiske borgeres adgang til hele det nordiske arbejdsmarked inden for disse arbejdsområder og for den medicinske og sociale udvikling i disse lande,

som finder, at de forskellige staters offentligt regulerede uddannelser af disse personalegrupper i de fleste tilfælde er ligeværdige,

som vil tilstræbe en tilstrækkelig uddannelseskapacitet for de nævnte personalegrupper i hver af de kontraherende stater samt en så ensartet uddannelse og lovgivning som muligt for disse grupper,

som konstaterer, at aftalen af d. 2. maj 1992 om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) indeholder regler om et fælles arbejdsmarked og en gensidig anerkendelse af kvalifikationer, som i visse tilfælde finder anvendelse på nordiske borgere, som ønsker at arbejde i et andet nordisk land,

som også konstaterer, at artikel 121 i EØS-aftalen levner mulighed for fortsat nordisk samarbejde,

som finder, at der også fremover vil være behov for nordiske regler om godkendelse af personalegrupperne i 1981-overenskomsten dels vedrørende personalegrupper og specialistkompetencer, som ikke omfattes af EØS-reglerne, dels i visse tilfælde vedrørende personer med uddannelse fra tredjeland, dels vedrørende nordiske borgere, som ellers ville få dårligere muligheder for at udøve deres erhverv i et andet nordisk land, end de har nu, jf. 1981-overenskomsten,

som således finder, at 1981-overenskomsten i væsentlig grad er mere fordelagtig for nordiske borgere end EØS-aftalen,

som også finder, at de bestemmelser i 1981-overenskomsten, som strider mod EØS-aftalen, ikke fremover kan være en del af en fortsat nordisk overenskomst, og at en fortsat nordisk overenskomst også i øvrigt bør tilpasses, således at den kan fungere i overensstemmelse med EØS-aftalen,

som endelig også finder, at en således tilpasset overenskomst bør gælde for samtlige erhvervsudøvere i de personalegrupper, som omfattes af overenskomsten,

er blevet enige om at indgå en ny overenskomst om et fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet med følgende ordlyd:

Præambel til overenskomsten den 11. november 1998

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som ønsker at ændre overenskomsten af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, er blevet enige om følgende ændringer:

Anvendelsesområde

Artikel 1

Denne overenskomst finder anvendelse på erhvervsudøvere som er borgere i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige - nedenfor benævnt som de kontraherende stater - og som tilhører en af de personalegrupper, som angives i bilag 1.

___

1 Ny ordlyd 1998.

Almindelige regler om godkendelse af erhvervsudøvere i anden kontraherende stat

Artikel 2

Den, som i en af de kontraherende stater har en ligestillet form for retlig godkendelse som erhvervsudøver, som opregnet i artikel 1, bilag l, skal have ret til på de i denne overenskomst fastsatte betingelser at få godkendelse i enhver af de øvrige stater, der har bestemmelser om sådan godkendelse.

Tilsvarende gælder dels for den, der har eller er berettiget til at få ansættelse som farmaceut i nogen af staterne, dels for den som uden at være farmaceut har ret til at ekspedere recept på apotek (d.v.s. farmaseut i Finland, adstodarlyfjafrædingur i Island, reseptar i Norge og receptarie i Sverige).

Erhvervsudøvere, som er blevet uddannet i en kontraherende stat som ikke har bestemmelse om godkendelse af det pågældende erhverv, skal i de tilfælde, som angives i artiklerne 5-12, have ret til at få godkendelse i de kontraherende stater, hvor en sådan godkendelse kræves.

I bilag 2 er opregnet, i hvilke stater og for hvilke personalegrupper der gælder bestemmelser om godkendelse ved overenskomstens ikrafttræden.

___

1 Ny ordlyd 1998.

Artikel 3

Godkendelse som sygeplejerske i overensstemmelse med overenskomsten skal gælde dem, der har uddannelse som sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje. 
Sygeplejersker med anden uddannelse end til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje godkendes af de respektive stater efter individuel bedømmelse.

Særlige krav, som kan kræves for godkendelse

Artikel 4

Danmark kan som betingelse for ubegrænset autorisation som tandplejer kræve, at ansøgeren gennemfører en prøvetid eller består en egnethedsprøve. Ansøgeren skal have ret til at vælge mellem en prøvetid og en egnethedsprøve.

___

1 Ny ordlyd 1998.

Bestemmelser der vedrører personalegrupper, for hvilke regler om godkendelse ikke gælder i alle de kontraherende stater

Artikel 5

Ret til at få godkendelse som ergoterapeut i Danmark, Norge og Finland og idjupjalfi i Island har den, der i Sverige enten har arbejdsterapeuteksamen eller har gennemgået en af en behørig myndighed godkendt ældre uddannelse til arbejdsterapeut.

Artikel 6

Ret til at få godkendelse som optiker i Danmark Finland, Norge og Sverige har den, der i Island har fået godkendelse som sjóntäkjafrædingar efter at have gennemgået en uddannelse i en af de andre kontraherende stater, som kan ligge til grund for autorisation som optiker i denne stat.

___

1 Ny ordlyd 1998

Artikel 7

1 Artikel 7 udgår af overenskomsten, 1998.

Artikel 8

Retten til at få godkendelse som røntgenskøtare i Finland, røntgentæknar i Island og radiograf i Norge har

a) den, der i Danmark har fået bevis som radiograf i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinier og

b) den, der i Sverige har gennemgået sundheds- og sygeplejeliniens retning for diagnostisk radiologi (90 point) eller har gennemgået en af en behørig myndighed godkendt ældre uddannelse til røntgenassistent.

Artikel 9

Ret til at få godkendelse som mentalvårdare eller närvårdare i Finland, sjúkralidar rettet mod psykiatrisk pleje i Island og hjelpepleier inden for den psykiatriske sygepleje i Norge har

a) den, der i Danmark har fået bevis som social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent) eller som plejer i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinier fra 1977 eller senere, og

b) den, der i Sverige har opfyldt de for skötare i psykiatrisk vård gældende krav til uddannelse og praktik eller har en ældre uddannelse til skötare i psykiatrisk vård, der er godkendt af kompetent myndighed.

1 Ny ordlyd 1998.

Artikel 10

Ret til at få godkendelse som tandskötare eller närvårdare i Finland, adstodarmenn tannläkna i Island og tandsköterska i Sverige har

a) den, der i Danmark har gennemgået en fastlagt uddannelse til tandklinikassistent, og

b) den, der i Norge har gennemgået en fastlagt uddannelse til tannhelsesekretær.

___

1 Ny ordlyd 1998.

Artikel 11

Ret til at få godkendelse som tandtekniker i Finland og Sverige har

a) den, der i Danmark har gennemgået en 4-5-årig uddannelse til laboratorietandtekniker ved en teknisk skole eller ved en ældre uddannelse til laboratorietandtekniker, der er godkendt af kompetent myndighed, og

b) den, der i Norge har fået svendebrev i tandteknikerfaget.

___

1 Ny ordlyd 1998.

Artikel 12

Ret til at få godkendelse som primärskötare eller närvårdare i Finland, sjúkralidar i Island og hjelpepleier i Norge har

a) den, der i Danmark har fået bevis som sygehjælper eller social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent), og

b) den, der i Sverige har opfyldt de for undersköterska gældende krav til uddannelse og praktik eller har en tilsvarende ældre uddannelse, der er godkendt af kompetent myndighed.

___

1 Ny ordlyd 1998.

Artikel 12 a

Ret til at få godkendelse som laboratorieskötare i Finland, meinatæknar i Island og bioingeniör i Norge har

a) den, der i Danmark har gennemført en fastlagt uddannelse til hospitalslaborant, og

b) den, der i Sverige har gennemført en högskoleuddannelse til biomedicinsk analytiker eller en tilsvarende ældre uddannelse til laboratorieassistent, der er godkendt af kompetent myndighed.

___

1 Ny artikel 1998.

Artikel 12 b

Ret til at få godkendelse som fodterapeut i Danmark, fotvårdare i Finland, fótaadgerdafrædingur i Island og fotterapeut i Norge har den, der i Sverige har gennemgået fotterapeutuddannelse som overbygningsuddannelse inden for kommunal voksenuddannelse eller tidligere uddannelse til fotvårdsspecialist (specialkursus i gymnasieskolen).

1 Ny artikel 1998.

Artikel 12 c

Ret til at få godkendelse som talterapeut i Finland og logoped i Sverige har

a) den, der i Island har fået godkendelse som talmeinafrædingar efter at have gennemgået den uddannelse i Finland eller Sverige, som kan ligge til grund for autorisation som logoped i dette land, og

b) den, der i Norge har bestået universitetseksamen i spesialpedagogikk med specialisering i logopedi eller videreuddannelse i spesialpedagogikk med specialisering i logopedi ved högskola.

___

1 Ny artikel 1998.

Bestemmelser ved godkendelse af personalegruppe

Artikel 13

Før en af de kontraherende stater indfører bestemmelser om godkendelse af en personalegruppe som opregnet i artikel 1, bilag 1, og som ikke tidligere har været genstand for en sådan regulering i den pågældende stat, skal staten optage forhandlinger om vilkårerne for godkendelse med de øvrige stater, som overenskomsten gælder for med hensyn til denne personalegruppe.

Artikel 14

Såfremt regler om godkendelse af en personalegruppe, nævnt i artikel 1, indføres i en stat, hvor sådanne regler ikke gælder ved overenskomstens ikrafttræden, og overenskomsten har fundet anvendelse på personalegruppen, så ophører bestemmelserne om personalegruppen i artiklerne 5-12 med at gælde.

Personalegruppen omfattes derefter af hovedreglen om godkendelse i en kontraherende stat.

Meddelelse om vedtagne nyordninger skal i god tid, før deres ikrafttræden, sendes til det svenske udenrigsministerium.

Godkendelse af specialistkompetence

Artikel 15

Såfremt en læge eller tandlæge har fået specialistanerkendelse i en af de kontraherende stater, har vedkommende ret til tilsvarende anerkendelse i en anden kontraherende stat under forudsætning af, 
at vedkommende har erhvervet og vedblivende har ret til selvstændigt virke som læge, respektive tandlæge i denne stat, og at det pågældende område i modtagerstaten er godkendt som et speciale ifølge de bestemmelser, som i denne stat indeholder regler om lægers, respektive tandlægers ret til at betegne sig som speciallæger, respektive specialtandlæger.

Artikel 16

Har en optiker fået kompetence som kontaktlinseoptiker i Danmark Finland, Norge og Sverige skal vedkommende have bevis på samme kompetence i de øvrige stater.

Ret til at få bevis på kompetence som kontaktlinseoptiker i anden kontraherende stat, jf. stk. 1, forudsætter, at optikeren har fået godkendelse som optiker i den anden stat og fortsat har en sådan godkendelse.

___

1 Ny ordlyd 1998.

Ansøgning om godkendelse og beslutning

Artikel 17

Den, som søger om godkendelse i henhold til denne overenskomst, skal over for den centrale sundhedsmyndighed, respektive veterinærmyndighed eller tilsvarende myndighed i den pågældende stat godtgøre, at vedkommende opfylder vilkårene i overenskomsten.

Godkendelse skal gives de ansøgere, der opfylder de ovenfor nævnte vilkår, med mindre der foreligger omstændigheder, som kan medføre tilbagekaldelse af godkendelsen.

De centrale myndigheder i de kontraherende stater skal gensidigt meddele hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at godkende ansøgninger.

Tilbagekaldelse af godkendelse m.m.

Artikel 18

Er en godkendelse blevet tilbagekaldt af den stat, som oprindeligt meddelte den, skal den af en anden kontraherende stat senere meddelte godkendelse tilbagekaldes. I øvrigt kan den senere godkendelse kun tilbagekaldes efter gældende regler i den stat, som har meddelt godkendelsen.

Hvis en behørig myndighed tilbagekalder en godkendelse vedrørende en ehvervsudøver, som har opnået godkendelse i flere af de kontraherende stater, skal den berørte centrale myndighed i den eller de andre stater underrettes om foranstaltningen eller tilbagekaldelsen samt om grundlaget herfor. Sådan underretning skal også ske, hvis der er foretaget begrænsning i erhvervsudøverens ret til fra apotek at ordinære lægemidler eller alkohol, eller hvis vedkommende frivilligt har givet afkald herpå eller på retten til at udøve sin virksomhed.

Almindelige principper

Artikel 19

Af EØS-aftalen følger, at en arbejdstager, der er borger i en stat, som omfattes af aftalen, har ret til at søge om og opnå stilling i en anden stat, der også er omfattet af aftalen. Af EØS-aftalen følger også, at denne arbejdstager ikke må behandles anderledes end statens egne borgere, når det gælder bl.a. ansættelsesfordele og sociale goder.

Af EØS-aftalen følger endvidere, at staterne i visse tilfælde skal træffe passende foranstaltninger for at gøre det muligt for en person, der ønsker at opnå stilling i en anden stat, som omfattes af EØS-aftalen, at indhente oplysninger om den lovgivning, som regulerer erhvervsudøvelsen. Det følger ligeledes af EØS-aftalen, at staterne i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, skal tilbyde de pågældende personer mulighed for at erhverve de sprogkundskaber, som kræves for at udøve erhvervet i værtslandet.

Ansættelse inden for et område, som reguleres af denne overenskomst, bør - også selvom dette ikke følger af EØS-aftalen - ved besættelse af en stilling i en anden kontraherende stat ligestilles med tilsvarende tjeneste udført i sidstnævnte stat.

Artikel 20

Den, der ansætter personale, som omfattes af denne overenskomst, skal overholde bestemmelserne i overenskomsten af d. 6. marts 1982 om et fælles nordisk arbejdsmarked samt de retningslinier for nordisk arbejdsformidling, som fastlagdes i forbindelse med dens gennemførelse. 
De berørte centrale myndigheder i de kontraherende stater bør følge udviklingen på arbejdsmarkedet i de respektive stater, og såfremt særlige foranstaltninger findes påkrævet give meddelelse herom til den kommision, som er nedsat i henhold til artikel 8 i ovennævnte overenskomst. 
De centrale myndigheder bør til stadighed give hinanden de meddelelser og oplysninger, som er af betydning for bedømmelsen af udviklingen på arbejdsmarkedet i de kontraherende stater.

Artikel 21

De kontraherende stater skal i fællesskab følge overenskomstens gennemførelse og vedtage de ændringer og gøre de tilføjelser, som udviklingen kan give anledning til.

Ikrafttræden

Artikel 22

Under forudsætning af, at samtlige parter har meddelt det svenske udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt, træder overenskomsten i kraft samme dag som EØS-aftalen. Hvis nævnte forudsætning ikke er opfyldt, når EØS-aftalen træder i kraft, træder overenskomsten i kraft 30 dage efter den dag, hvor det svenske udenrigsministerium fra samtlige parter har modtaget meddelelse om, at overenskomsten er godkendt.

Hvis Island ikke er parat til at lade overenskomsten finde anvendelse for alle de personalegrupper, som er opregnet i artikel 1, bilag 1, og for hvilke bestemmelser om godkendelse gælder i Island, skal Island skriftligt underrette det svenske udenrigsministerium herom i forbindelse med deponeringen af ratifikationsdokumentet. Island kan derefter når som helst på samme måde meddele, at landet er parat til at anvende aftalen på een eller flere af de øvrige personalegrupper, som er opregnet i artikel 1, bilag 1. Selv om Island ikke er parat til at anvende nærværende overenskomst på samtlige personalegrupper, så skal overenskomsten i de anvendelige dele alligevel gælde for de øvrige parter i deres indbyrdes forhold, for så vidt angår samtlige de personalegrupper, der er angivet i artikel 1, bilag 1.

Det svenske udenrigsministerium skal underrette de kontraherende stater om modtagelsen af disses deponering af ratifikationsdokumenter og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden. 
Det svenske udenrigsministerium skal ligeledes underrette de kontraherende stater om

a) beslutninger som træffes i henhold til artikel 14, stk. 2, og

b) opsigelse i henhold til artikel 25 samt det tidspunkt, hvorfra opsigelsen træder i kraft.

Artikel 23

Hvis nogen af de kontraherende stater indfører regler for en ny personalegruppe, som omfattes af overenskomsten, så gælder overenskomsten for denne personalegruppes vedkommende på samme måde som for de personalegrupper, som allerede er reguleret ved overenskomstens ikrafttræden.

Artikel 24

Når denne overenskomst træder i kraft ophæves overenskomst af d. 25. august 1981 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet samt veterinærvæsenet, til hvilken overenskomst Island har tilsluttet sig, aftalen af d. 27. august 1987 om ændring af 1981-overenskomsten samt tillægsprotokol hertil samt 
aftalen af d. 28. februar 1990 om ændring af 1981-overenskomsten samt ændring af tillægsprotokol hertil.

Slutbestemmelser til overenskomsten den 14. juni 1993

Opsigelse m.m.

Artikel 25

Enhver af de kontraherende stater kan opsige denne overenskomst ved skriftligt at underrette det svenske udenrigsministerium. Hvis overenskomsten er blevet opsagt af en af staterne, ophører den med at gælde efter den frist, som er angivet i stk. 3.

Efter at overenskomsten er trådt i kraft for en bestemt personalegruppe, kan enhver af de kontraherende stater meddele, at den ikke længere ønsker, at overenskomsten skal gælde for denne personalegruppe. Sådan meddelelse skal gives til det svenske udenrigsministerium. Såfremt nogen af staterne har givet en sådan meddelelse, så ophører overenskomsten med at gælde for den pågældende personalegruppe efter den frist, som er angivet i stk. 3. 
Opsigelser og meddelelser i henhold til nærværende bestemmelse får virkning med et varsel på 6 måneder til ophør den 1. juli eller 1. januar.

Artikel 26

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det svenske udenrigsministerium, som fremsender bekræftede genparter til de øvrige stater. 
Til bekræftelse heraf har de undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet nærværende overenskomst. 
Udfærdiget i Arjeplog den 14. juni 1993 i eet eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, som alle har samme gyldighed.

Slutbestemmelser til overenskomsten den 11. november 1998

Artikel 14

Aftalen træder i kraft den første dag i måneden efter, at samtlige parter har meddelt det svenske udenrigsministerium, at aftalen er godkendt.

Det svenske udenrigsministerium skal underrette de øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttræden.

Denne aftale gælder, så længe overenskomsten af 14. juni 1993 er gældende.

Artikel 15

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det svenske udenrigsministerium, som fremsender bekræftede genparter til de øvrige stater.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet nærværende aftale.

Udfærdiget i Oslo den 11. november 1998 i eet eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, som alle har samme gyldighed.

Bilag 1 og 2:

Personalegruppens betegnelse

Undirritun samnings

Dagsetning 14/06 1993

Staðsetning: Arjeplog