Vi er i Norden vant til at score højt i internationale målinger. Nogle kårer os som verdens lykkeligste, andre påpeger, at vi hører til blandt verdens mindst korrupte, mens andre igen roser os for vores stabile, demokratiske og velfungerende velfærdssamfund. Det skal vi være glade for!

Men tingene kommer ikke af sig selv. Vi skal hele tiden kæmpe for at fastholde vores position som en stabil, konkurrencedygtig og innovativ region i verden. For presset udefra bliver større og større. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare øger omverdenens kendskab til det gode nordiske ”brand”, men også udnytter det gode nordiske samarbejde til at styrke og videreudbygge regionen. Norden må hele tiden tænke fremad og visionært, men også konkret og praktisk, hvis vi fortsat vil gøre os gældende på den europæiske og bredere internationale scene. Og netop det konkrete og det praktiske kan vise sig svært.

Hvis det skal lykkes, er det afgørende at vise, at Norden er en handlekraftig og resultatskabende region, der ikke bare kan, men også gør en forskel i de fem lande, i EU-samarbejdet og i international sammenhæng. Hvis vi kan vise de andre europæiske medlemslande, at de nordiske lande med et stærkt, praktisk og gnidningsløst regionalt samarbejde har fundet helt konkrete svar på fremtidens udfordringer, så kan vi være det gode eksempel og samtidigt bidrage til at fremme nordiske mærkesager.

Det danske formandskab vil bruge krisen som afsæt til fornyelse og styrkelse af grundlaget for fremgang og vækst. Kriser kan være gavnlige, hvis man forstår at justere sin adfærd i lyset af problemerne. Finanskrisen har lært os, at vi er sårbare og har behov for at stå sammen. Vi skal styrke hinanden, fremme vore interesser og vise vejen for andre på områder som klima, topforskning og fjernelse af grænsehindringer.

Klima, energi og miljø har igennem længere tid stået højt på både den nordiske og internationale dagsorden. Norden har været en drivkraft i de internationale klimaforhandlinger, men som vi alle ved, er der stadig et stort stykke arbejde at gøre efter det nyligt afsluttede COP15 i København. Norden skal fortsætte det ambitiøse arbejde i forhold til at opnå en international klimaaftale og påtage sig en dagsordenssættende rolle.

Det giver samtidig mulighed for at skabe ny konkurrencekraft med nye innovative idéer og metoder. De nordiske lande ligger allerede langt fremme inden for miljø- og energiteknologiområdet, men ambitionsniveauet kan og skal højnes yderligere. Vi vil i 2010 bidrage til at føre det store og ambitiøse nordiske Topforskningsinitiativ frem til mål. Og vi vil gøre en ekstra stor indsats for at fjerne barrierer og understøtte mobiliteten i Norden. Med andre ord: Det skal være lettere at være borger og virksomhed i Norden.

Væk med grænsehindringerne!

Der er i dag stadig grænsehindringer, der spænder ben for de personer og virksomheder, som ønsker at arbejde og leve på tværs af de nordiske grænser. Grænsehindringerne er der på trods af, at de nordiske lande længe har samarbejdet for at gøre det nemmere for virksomheder og personer at bevæge sig uhindret over grænserne.

Vi vil gøre en ekstra indsats for at få fjernet endnu flere hindringer, så de nordiske borgere og det nordiske erhvervsliv kan komme til at operere så uhindret som muligt på tværs af de nordiske grænser. Norden skal være affyringsrampe for virksomheders, forskeres og privatpersoners færd ud i Europa. Vi skal fjerne unødvendige grænsehindringer, så personer, varer, ideer og forskning kan flyde frit over landegrænserne, så man kan drage fuld nytte af Nordens geografiske nærhed og det holdningsmæssige og kulturelle fællesskab. Det fællesskab, som jo er noget helt unikt i europæisk og international sammenhæng, og som udgør hele fundamentet for Nordens store succes som homogen, kreativ og visionær region.

Eksempel: Det er fortsat sådan, at børn skal gå i skole i det land, hvor de er bosat. Det forhindrer børn i Øresundsregionen i at gå i skole i det land, hvor forældrene arbejder. Danske børn bosiddende i Sverige kan således ikke nødvendigvis gå i dansk folkeskole, ligesom svenske børn bosat i Danmark ikke nødvendigvis kan gå i svensk grundskole.

Et andet eksempel på en grænsehindring er manglende gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser i Norden. I dag kan folk med en erhvervsuddannelse ikke uden videre krydse de nordiske grænser for at arbejde. Danmark vil derfor arbejde på, at der iværksættes et samarbejde mellem de nordiske lande for at etablere et videns- og ressourcenetværk og et formaliseret nordisk samarbejde om anerkendelse af erhvervsuddannelseskvalifikationer.

I første omgang skal vi have et overblik over, hvor problemerne ligger og så finde praktiske og politiske løsninger. Det burde ikke være så svært. Vi har en god og lang tradition for at tale sammen og finde fælles løsninger, så vi kan få fuldt udbytte af Nordens talentmasse og gøre Norden til et attraktivt sted at bo og arbejde. Hvorfor ikke sætte os det mål at få fjernet en håndfuld hindringer hvert år, samtidigt med at vi forsøger at modvirke, at der opstår nye forhindringer – for eksempel som følge af ny lovgivning i Europa?

Ny EU-lovgivning kan skabe hindringer i Norden

De nordiske lande er i kraft af deres medlemskab af EU eller særlige aftaler (EØS) tæt knyttet til den Europæiske Union. Det betyder, at de nordiske lande alle er forpligtet til at følge de forskellige forordninger og direktiver, der udarbejdes på europæisk plan. Hvis landene ikke implementerer reglerne på samme måde, kan der opstå nye uforståelige og generende grænsehindringer, som underminerer og hæmmer den nordiske mobilitet og dermed det nordiske samarbejde. En sådan situation vil vi forebygge. Nye grænsehindringer skal ikke træde i stedet for dem, der bliver fjernet. Desuden kan et nordisk samarbejde i forbindelse med ny EU-lovgivning fungere som endnu et eksempel på et regionalt samarbejde inden for EU's rammer – også på dette område kan vi blive en foregangsregion.

Jeg kunne have nævnt mange andre områder: Kultur, sundhed og velfærd, skatteunddragelse, nordisk fødevaresikkerhed, pengeoverførsler, autorisationer, regler for genbrug af dåser, flasker, svenske krav om vinterdæk for kørende til og fra Bornholm osv.

Vi kan være stolte af det nordiske. Men vi skal ikke tage noget for givet. Vi skal blive ved med at pleje og styrke samarbejdet, så Norden også i fremtiden bliver en region i fremdrift, en region der scorer højt i internationale målinger om lykke, stabilitet og demokrati. Vi skal ikke bruge kræfterne på at skabe en egentlig politisk union (selvom den svenske debattør har argumenteret godt for det). Men vi skal udnytte det helt unikke, at befolkningerne i fem lande har et fælles værdiggrundlag og nærer samme tillid til staten, regionen og omverdenen. Vi skal drage nytte af, at Norden er en mental union.