Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Åbent udbud – Nordisk Arktisk Samarbejdsprogram 2015-2017

17.11.15 | Nyhet
Isfjell
Photographer
Nikolaj Bock
Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram har nu åbnet for ansøgninger om projektstøtte i 2016 til såvel nye projekter som til videreførelse af eksisterende projekter. Sidste ansøgningsfrist er den 18. januar 2016.

Formålet med Det Arktiske Samarbejdsprogram er at støtte processer, projekter og initiativer, der bidrager til at fremme bæredygtig udvikling og er til gavn for den arktiske befolkning under de forhold, der gør sig gældende som følge af globalisering og klimaforandringer.

Arktis står på tærsklen til store forandringer, som vil påvirke de arktiske samfund og den arktiske befolkning på flere områder. Derfor har Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram 2015-2017 anlagt en tilgang med mennesket i centrum, som har fokus på at bidrage helt konkret til at finde nye veje og muligheder for befolkningerne i den arktiske region og deres leveforhold, som forandrer sig både socialt og på anden vis.

Det Arktiske Samarbejdsprogram er udarbejdet således, at det bidrager til samordning og koordinering af alt arbejde, der vedrører Arktis, inden for Nordisk Ministerråds og dets institutioners rammer. Inden for de overordnede målsætninger og fokusområder, der præsenteres herunder, vil følgende blive prioriteret i perioden 2015-17:

  • Aktiviteter, som inkluderer arktisk og nordisk medvirken og ligger inden for de målsætninger, fokusområder og kriterier, der er opstillet af Det Arktiske Samarbejdsprogram.
  • Aktiviteter, der følger op på og udbreder resultaterne af nordiske initiativer, som vedrører Arktis, herunder resultater fra Det Arktiske Samarbejdsprogram.
  • Aktiviteter, der er i tråd med aktuelle politiske prioriteringer, herunder prioriteringer i Nordisk Ministerråd, Arktisk Råd og de arktiske staters respektive strategier.

Læs mere om det arktiske program på www.Nordregio.se

Download ansøgningsblanket:

På engelsk

På dansk

Retningslinjer for ansøgning:

På engelsk

På dansk