Den nordiske bioøkonomis fire styrkeområder

Fantastiske muligheder i bioøkonomi

Nordisk Bioøkonomipanel blev etableret i forbindelse med det islandske formandskabsprogram for det nordiske samarbejde i 2014, der havde bioøkonomi som et af sine fokusområder. Panelet har fået til opgave at lave et udkast til en fælles nordisk strategi, som understøtter en bæredygtig omstilling til bioøkonomi og stimulerer innovation i regionen.

“Bioøkonomi omfatter de dele af økonomien, som på en ansvarlig måde anvender fornyelige biologiske ressourcer fra land og vand til gensidig gavn for virksomheder, samfundet og naturen,” forklarer Hörður G. Kristinsson, som er Chief Science Innovation Officer på Matís og formand for Nordisk Bioøkonomipanel. “Bioøkonomien giver os fantastiske muligheder for at fremme den bæredygtige vækst og udvikling i de nordiske lande og vil være altafgørende for, at verden kan nå FN's globale mål for bæredygtig udvikling.”

Cases illustrerer trends i den nordiske bioøkonomi 

Som et led i forberedelserne til den nye strategi har Nordisk Bioøkonomipanel, Nordisk Ministerråd og den danske tænketank Sustania indsamlet og analyseret information og data om 25 innovative nordiske bioøkonomi-cases. De er blevet bedømt ud fra fem udvalgte kriterier for bæredygtig og innovativ bioøkonomi. Målet har været at finde frem til de væsentligste trends inden for brugen af biologiske ressourcer i regionen og at identificere metoder til at optimere ressourceeffektiviteten og værdiskabelsen i bioøkonomien.

“De 25 cases er vidt forskellige og kommer fra forskellige industrier,” siger Kristinsson. “Ved at analysere deres miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige indvirkning har vi fået viden om, hvad der er karakteristisk for regionens bioøkonomi og identificeret nogle af de bedste praksisser for bioøkonomi i Norden. Denne viden bliver en helt central byggesten i den fælles nordiske strategi.”

Erstat, opgrader, cirkuler og samarbejd

De udvalgte cases illustrerer fire hovedtemaer, som panelet har identificeret som styrkeområder i den nordiske bioøkonomi:

• ’Erstat’ handler om at gøre en indsats for at erstatte fossile og andre ikke-bæredygtige materialer med biobaserede alternativer.
• ’Opgrader’ handler om at skabe produkter og tjenester med større værdi af ressourcer fra hele værdikæden.
• ’Cirkuler’ handler om at skabe en cirkulær bioøkonomi, der bruger affald og restprodukter i produktionen og tager højde for økosystemets bæredygtighed og evne til at regenerere.
• ’Samarbejd’ beskriver de initiativer, hvor tværsektorielt samarbejde er en afgørende faktor. Cases i denne kategori omfatter strategiske offentligt-private partnerskaber med deltagelse fra industri, myndigheder og forskningsinstitutioner og samfund, der har opstillet ambitiøse mål for en omstilling til en bæredygtig og cirkulær bioøkonomi.

“Disse fire styrkeområder er hjørnestenene i den nordiske bioøkonomi, men hvad vigtigere er, så udstikker de også en retning for bæredygtig forandring,” siger Liv la Cour Belling, som er Project Officer i Nordisk Ministerråd.

Formålet med case-kataloget er at skabe inspiration til udarbejdelsen af en ny fælles nordisk strategi for bioøkonomi. Strategien vil tage højde for de enkelte nordiske landes nationale tilgange til bioøkonomi og opmuntre til samarbejde, videndeling og teknologiudveksling på tværs af landegrænserne og mellem bioøkonomiens forskellige sektorer.

Den nordiske bioøkonomistrategi vil ligge klar i slutningen af 2017 og blive underskrevet af de nordiske samarbejdsministre.

Ny publikation: Nordic Bioeconomy – 25 cases for sustainable change