Side-alternativer
Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Journalister ser på velfærdstrusler

Professor Joakim Palme, en af Nordens førende forskere og eksperter i den nordiske velfærdsmodel, er blandt hovednavnene på Nordisk Journalistcenters store journalist-kursus, det seks uger lange "Aarhus 2012 - Nordens globale udfordring" 3. september–13. oktober.

29.03.2012

Kurset gennemføres for 55. gang og sætter i år for alvor fokus på de globale trusler for den nordiske kultur og den nordiske samfundsmodel. Kurset tager i år ruten Aarhus-Reykjavik-Bruxelles-Stockholm.

Med felt-studier i Aarhus (indvandring, økonomi mv) og Island (økonomisk storhed og fald) ser kurset på bl.a. økonomiske, klimatiske og indvandringsmæssige stress-faktorer, som tester det nordiske samfunds fremtids-perspektiver. I Bruxelles afsøges det politiske EU-miljø for forklaringer - og hele kurset samles op på Nordens Velfærdscenter i Stockholm, hvor bla. Joakim Palme, professor ved Uppsala Universitet, taler.

Palme har været en markant skikkelse i den nordiske velfærdsdebat. Han ledede bl.a. den svenske velfærdskommission (1999-2001) og er internationalt anerkendt for sin ekspertise på nordisk og international socialpolitik.

"Aarhus 2012 - Nordens globale udfordring" er et hektisk og actionpræget seks ugers efteruddannelseskursus for nordiske journalister, primært finansieret af Nordisk Ministerråd.

Tilmelding senest 9. april  

Kontakter

Anders Lange
Telefon +45 89 440 560
E-mail al@dmjx.dk