Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Kreative industrier skaber jobs for unge i Arktis

30.01.17 | Nyhet
Unge
Photographer
norden.org/Mette Mjöberg Tegnander
Det er nødvendigt at være mobil for at kunne uddanne sig, hvilket betyder, at unge, der er vokset op i landdistriktområderne i Arktis, er de mest mobile af alle i Norden. Erhvervslivet i landistrikterne udvikler sig og flere og flere får jobs indenfor de kreative industrier, bioøkonomi og turisme viser et nyt studie fra den nordiske forskningsinstitution Nordregio .

Kreative erhvervsmuligheder

- Primære industrier har traditionelt været fundamentet for økonomien i Nordens Arktiske regioner, men et nyt studie viser et stort potentiale indenfor de mindre traditionelle industrier siger forfatter og senior forsker Anna Karlsdottir.

- Bæredygtig udvinding af naturresourer er grundlaget for nye erhvervsmuligheder indenfor f.eks. bioøkonomi og andre mere videns intensive aktiviteter såsom forskning, udvikling og innovation. Voksende industrier som f.eks. øko turisme og kreative industrier med fokus på kulturelle events, lokalt produceret mad, håndværk, kunst og film produktion ser også ud til at være lovende.

Den islandske filmindustri er også et godt eksempel på en blomstrende kreativ industri, der opnået international anerkendelse. Filmindustrien i Island er støttet af Ministeriet for industri der tilbagebetaler producenter omkostningerne for optagelser og programmer udviklet i Island. Omdrejningspunktet for den internationale midnatssols festival i Sodankylä i Lapland regionen i Finland er også film. Dette er en festival i vækst og til 30 års jubilæet i 2015 var der mere end 30.000 internationale gæster.  

De Arktiske regioner i Norden har potentiale til at blive internationalt forbillede for bæredygtig erhvervsudvikling, innovation og forskning. Der er stigende fokus på at opgradere bio-resourcer til at producere f.eks. fødevarer, fodder, biomaterialer og biogas. Bioraffinering bidrager til at forny eksisterende skovindustrier og det er en vigtig mekanisme til at støtte regional udvikling. Maritim planlægning af havområder spiller også en central rolle for bioøkonomien på Island, Færøerne, Grønland og kystregionerne i Nordnorge og der er potentiale til at udvikle en innovativ martim industri baseret på alger og andre biologiske ressourcer, hvilket kan bidrage med nye erhvervsaktiviteter som supplement til de eksisterende.

 

De fleste af mine venner er flyttet fra Færøerne for at læse eller arbejde. Jeg har besluttet at blive indtil jeg har taget min bachelor eksamen, men jeg bliver også nødt til at flytte for at kunne fortsætte mine studier, siger Barbara Apol, bosiddende i Tórshavn. 




Forskel mellem uddannede og arbejdsmarkedet i Arktis

En af de store udfordringer for regionerne i Arktis er manglen på diversitet i de økonomiske aktiviteter, investeringer og sociale resourcer. En trend blandt unge er at de lever en mobil livsstil, hvor de pendler mellem hjem, arbejde og studier i forskellige lande og byer. Dette er blevet almindeligt blandt unge generelt, men de unge der er vokset op i bygderne i Grønland flytter når de er 10 år til større byer for at kunne fortsætte med at gå i skole.

Mulighederne indenfor de mere vidensbaserede og kreative industrier er begrænsede på grund af blandt andet mangel på en ordentlig internet adgang. Flere piger end drenge tager videregående uddannelser, hvilket medfører, at der i de arktiske regioner bor flere mænd. Når pigerne har taget deres uddannelse, har de ofte svært ved at finde et job passende til deres kvalifikationer, hvilket betyder at de bosætter sig i de større byer. En af de byer, der er vokset mest i Nordens Arktis, er Tromsø. Dette er i høj grad på grund af universitetet, og forsknings og innovations samarbejdet med erhvervslivet i regionen, hvilket betyder, at mange studerende også kan få job efter de har færdiggjort studierne.

Adgang til videreuddannelse og kompetenceopbygning er imidlertid vigtigt for alle regioner for at kunne sikre konkurrencedygtighed og udvikling blandt alle typer af små og store industrier i Nordens Arktis. 

Resultaterne præsenteret i denne pressemeddelelse er udviklet gennem en Foresight Analyse. Det er en metode baseret på 20 workshops med deltagere fra de Arktiske regioner hvor borgere, beslutningstagere i offentlige hverv og politikere har delt deres perspektiv på de nuværende muligheder og udfordringer for fremtidens udvikling i Arktis. Studier er udført af Nordregio på bestilling af den Nordisk Arktiske arbejdsgruppe udvalgt af embedsmandskomitéen for regional udvikling under Nordisk Ministerråd. 

Se rapporten her