Side-alternativer
Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Manu Sareen og Bertel Haarder i debat om kulturel mangfoldighed

Manu Sareen, den danske minister for nordisk samarbejde og Nordisk Råds nyvalgte præsident Bertel Haarder deltager på mandag kl. 17 i debat om ”Det unge Norden og kulturel mangfoldighed” i Den Sorte Diamant i København. Den kontroversielle norsk/pakistanske skuespiller Shabana Rehman er også med sammen med Eskil Pedersen, leder af Arbeiderpartiets Ungdomsorganisation (AUF), som var vidne til de tragiske begivenheder på Utøya i sommer.

28.10.2011

Den kontroversielle norsk/pakistanske skuespiller Shabana Rehman deltager også i arrangementet

Fotograf
NIFIN

 -Hvis vi ønsker nordiske samfund, hvor alle griber de muligheder som videnssamfundet byder på, er det helt essentielt at tage del i uddannelsessystemet. Og hvis vi ønsker åbne og mangfoldige samfund, skal alle bidrage til at udvikle kulturlivet i Norden – også de som kommer ’udefra’ og som har en anden etnisk baggrund end nordisk, udtaler Manu Sareen forud for debatarrangementet.

”De åbne nordiske samfund” er hovedtemaet for Nordisk Råds Session, som finder sted i København fra 1.-3. november. Debatmødet, som er en del af kulturfestivalen TING, varmer op til debatten mellem de nordiske statsministre og politikere.

Debatmødet er arrangeret for at markere 40 året for den nordiske kulturaftale af Nordens institut i Finland, Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd, Nordisk Kulturfond og Norden i Fokus.

Kontakter

Louise Hagemann
Telefon +45 21 71 71 41
E-post loha@norden.org

Manu Sareen
Telefon 33 92 33 90
E-post km@km.dk