Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Nordisk Råd ønsker livslang læring

30.10.14 | Nyhet
Valgerður Gunnarsdóttir
Photographer
Magnus Fröderberg/norden.org
De nordiske politikere ønsker at den arbejdsdygtige befolkning skal kunne uddanne sig gennem hele livet for at sikre en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Nordisk Råd foreslår derfor, at de nordiske regeringer skal etablere en strategi for et universelt efter- og videreuddannelsesprogram.

-En stadig voksende gruppe i vores nordiske samfund har svært ved at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. Derfor ønsker vi, med inspiration fra internationale initiativer som det skotske program 'Individual Learning Accounts (ILA), at de nordiske regeringer udarbejder en strategi for livslang læring, sagde Valgerður Gunnarsdóttir medlem af Nordisk Råds Kultur- og uddannelsesudvalg,

Problemet med en voksende del af befolkningerne, som ikke har de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, har ikke alene betydning for tilknytningen til arbejdslivet. Hvis man falder udenfor uddannelses- og arbejdslivet, har man også svært ved at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere.

Forslaget om, at de nordiske regeringer skal etablere en strategi for livslang læring blev vedtaget torsdag på Nordisk Råds Session i Stockholm.

Contact information