Nordisk Råd sætter integration på dagsordenen
Velfærdsudvalget i Nordisk Råd arbejder med konkrete forslag til hvordan man kan fremme integrationen i alle de nordiske lande. Onsdag mødtes de nordiske politikere med den norske statssekretær Henriette Westhrin fra Barne- Likestilling- og Inkluderingsdepartementet i Oslo.
-Det er nødvendigt at vi nu på nordisk niveau sætter ind overfor de stigende sociale problemer i disse boligområder og her er inkludering i særligt arbejds- og foreningslivet helt afgørende, siger Vigdis Giltun.
- Fotograf
- Johannes Jansson/norden.org
-Ingen har lyst til at bo i en ”ghetto”, og ved at bruge dette ord om socialt udsatte områder som Groruddalen i Oslo kan vi risikere at gøre problemerne større end de i virkeligheden er, sagde Henriette Westhrin. Hun fortalte at der i Norge nu sker en gradvis omlægning af offentlige støtteordninger fra kontante ydelser til tilbud om aktiviteter for derigennem at styrke integrationen af indvandrere.
-Vi har haft stor succes med at tilbyde gratis pasning af 4-5 årige børn i 20 timer om ugen i udvalgte boligområder. Det har betydet at alle børn kommer i børnehave og er langt bedre rustet, når de begynder i skolen, fortalte statssekretæren.
Vigdis Giltun fra Fremskridtspartiet i Norge er med i den arbejdsgruppe, som netop nu er ved at lægge sidste hånd på en række konkrete forslag til hvordan man kan fremme integrationen og undgå såkaldt ”ghettofisering” af nordiske boligområder.
-Det er nødvendigt at vi nu på nordisk niveau sætter ind overfor de stigende sociale problemer i disse boligområder og her er inkludering i særligt arbejds- og foreningslivet helt afgørende, siger Vigdis Giltun. Hun understreger endvidere, at det er nødvendigt at satse særligt på kvindernes deltagelse i samfundet blandt andet gennem en bedre sproglig oplæring.
Velfærdsudvalgets forslag forventes fremsat til Nordisk Råds Session i København i november.
Kontakter
Vigdis Giltun
Telefon
+47 2331 3050
E-post
vigdis.giltun@stortinget.no
Beate Christine Wang
Telefon
+45 33 96 04 42
E-post
bcw@norden.org
