Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Nordisk Råds præsident fordømmer attentaterne i København

15.02.15 | Nyhet
Höskuldur Þórhallsson
Photographer
Audunn Nielsson/norden.org
Nordisk Råds præsident, Höskuldur Þórhallsson, fordømmer weekendens terrorangreb i København og udtrykker rådets støtte til Danmark og de berørte.

– Jeg fordømmer angrebene. De var bevidst rettet mod ytrings- og meningsfriheden som er helt grundlæggende værdier i vores nordiske velfærdssamfund og i Nordisk Råd, siger Höskuldur Þórhallsson.

– Derfor skal vi fortsætte kampen mod ekstremisme og fordomme i vores samfund, og vi skal i fællesskab værne om åbenheden og ytringsfriheden som er karakteristiske for livet og hverdagen i Norden, siger Höskuldur Þórhallsson.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde. Menneskerettigheder, demokrati, ligestilling og retsstatsprincipper har været grundlæggende værdier for Nordisk Råd siden begyndelsen i 1952.