Side-alternativer

Ny Nordisk Mad til mange – sundere patienter, børn og unge

Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk råd anbefaler Nordisk Ministerråd at arrangere en konference om produktion af sund mad til mange, indenfor rammen af programmet Ny Nordisk Mad.

04.11.2010
Ole Vagn Christensen
Fotograf
Johannes Jansson/norden.org

- Forslaget om en konference, skal ses som starten på en kampagne med fokus på Ny Nordisk Mad til mange. Konferencen skal bidrage til at finde partnerskaber og innovative løsninger på sundhedsfremmende mad til mange, siger Ole Vagn Christensen fra Socialdemokraterne i Nordisk Råd.

Hospitaler, skoler og idrætshaller er eksempler på steder der i det daglige er centrum for mere end 5 millioner måltider. Derfor er der brug for en indsats på dette område med at involvere aktørerne såsom f.eks. institutioner/ kommuner, producenter af madvarer og storkøkkener, i at skabe et innovativt samarbejde.

Ny teknologi, medarbejderdreven innovation, forskning og best practice fra de nordiske lande kan være vigtige redskaber i denne sammenhæng.

Målet er at sikre en bedre madkultur i disse offentlige og private institutioner til gavn for de nordiske borgere. Ny Nordisk Mad er et succesfuld projekt, som Socialdemokraterne i Nordisk Råd anser for at være den perfekte ramme for dette.

Kontakter

Kristina Aaltonen
Telefon +45 61 62 34 92
E-post skraa@ft.dk