Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Stor interesse for at brande Norden – her er de prækvalificerede

20.10.16 | Nyhet
Nordisk Ministerråd har gennemført prækvalifikation af bureauer og konsortier til EU-udbuddet ”Branding of the Nordics”, der skal videreudvikle og aktivere det nordiske brand.

Ved udløbet af fristen for ansøgning om prækvalifikation den 07. oktober 2016 klokken 12.00, har Nordisk Ministerråd modtaget 34 ansøgninger. Samtlige ansøgninger er nu vurderet med henblik på udvælgelse, og det står klart, hvilke 5 virksomheder og konsortier fra den store pulje, der skal give tilbud på opgaven. De 5 prækvalificerede ansøgere er:

  • Brooklyn Brothers & Íslenska
  • Mensch, AREA9, Ole Lund og BIG Architects
  • Perfect Fools/hasan & partners
  • Prime Public Relations
  • We Are North (Lead Agency, e-Types, MediaCom, Co Comms, 1508, Gullers Grupp og PR-operatørene)

 

Udbudsstrategien har virket

Profileringsprojektet har med sine 34 ansøgninger vist sig at have stor appel i alle 5 nordiske lande, ligesom der også er kommet ansøgninger fra bl.a. USA, Tyskland og England. En stor del af ansøgerfeltet består af teams, der er sammensat af både store og små virksomheder, og flere af dem er også tværnationale. I alt har op imod 100 nordiske kreative virksomheder været involveret i budgivningen. 

Vi er glade for at se hvor mange aktører, der har fundet sammen i konstellationer på tværs af grænserne. Selvom ikke alle interesserede er blevet shortlistet, så håber vi, at vi med udbuddet har medvirket til at skabe nye nordiske alliancer, som også vil bestå fremover.

Tobias Grut, som er Brand Manager hos Nordisk Ministerråd, siger om ansøgerfeltet:

- Vi er meget glade for, at så mange kvalificerede ansøgere fra hele Norden har budt på opgaven. Det viser dels, at vi har formået at scope en interessant opgave, men også at udbuddet har været skåret, så det har appelleret til mange typer af bureauer. Og så er vi selvfølgelig glade for at se hvor mange aktører, der har fundet sammen i konstellationer på tværs af grænserne. Selvom ikke alle interesserede er blevet shortlistet, så håber vi, at vi med udbuddet har medvirket til at skabe nye nordiske alliancer, som også vil bestå fremover. Nu står vi i den lykkelige situation, at vi har 5 ambitiøse kandidater, der på hver sin måde kan komme med et spændende og nytænkende bud på et samlende brand for Norden.

Forståelse for de nordiske værdier

Udarbejdelse af et placebrand for Norden, kræver at mange forskellige færdigheder inden for såvel design, brandaktivering og kommunikation bliver sat i spil.

Der har i udvælgelsen været lagt vægt på de forskellige teams erfaringer og individuelle kompetencer, og på baggrund heraf udvalgt fem kreativt stærke teams, der på hver deres måde vil kunne medvirke til at sætte Norden og de nordiske styrkepositioner på den internationale dagsorden.

Desuden har der været lagt særlig vægt på ansøgernes forståelse for de nordiske værdier samt nordisk- og international erfaring i de fremviste cases, herunder også forståelse for politiske processer.

 

Vinderen af udbuddet ”Branding of the Nordics” offentliggøres den 5. december 2016.

Om Nordic Brand Alliance (NBA)

Udbuddet ”Branding of the Nordics” er et samarbejde med Design denmark (Dd), som er initiativtager til Nordic Brand Alliance – et åbent samarbejde på tværs af Nordens design-, kommunikations- og reklameorganisationer.

Om det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Læs mere på www.norden.org