Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

- Vi er ikke naive

28.01.16 | Nyhet
Hans Wallmark
Photographer
Johannes Jansson/norden.org
Hans Wallmark om det nedkølede samarbejde med Rusland.

Nordisk Råd, Baltisk Forsamling og nordiske og baltiske medlemmer af Europaparlamentet mødtes i dag i Bruxelles, for at diskutere EU's østlige nabolande som Ukraine og Hviderusland. I den forbindelse blev også forholdet til Rusland drøftet.

Hans Wallmark og Wille Rydman, begge præsidiemedlemmer, repræsenterede Nordisk Råd til dagens session i Bruxelles, hvor fokus primært var de nuværende og fremtidige aktiviteter mellem de nordiske og baltiske lande.

- De nordiske-russiske relationer er permanent forandrede grundet situationen i Ukraine. Tilliden til Rusland er brudt sammen. Truslen fra Rusland kommer udefra med repræsentationen af russiske tropper, men den kommer også indefra i form af et kraftfuldt propagandaapparat.

- Vi har således, de sidste to år, styrket vores forhold med Ukraine og andre Østeuropæiske partnerskabslande, sagde Hans Wallmark.

- I de nordiske lande har vi oplevet 200 års intern fred mellem vores lande, så vi kender udmærket vigtigheden af fredelige relationer på tværs af grænserne. Men vi er ikke naive.

 Flygtningekrisen i Mellemøsten og Europa

- I de nordiske lande har vi oplevet 200 års intern fred mellem vores lande, så vi kender udmærket vigtigheden af fredelige relationer på tværs af grænserne.

- Men vi er ikke naive. Situationen i Ukraine er en reminder om, at Europa ikke er immun over for konflikter. Siden sidste år har vi i Europa også være vidner til en forværring i konflikten i Syrien og andre steder i Mellemøsten, hvilket har ført til, at Europa står ansigt til ansigt med et flygtningeproblem idet mange flygtninge og migranter forsøger at komme nord på.

- Vi har holdt parlamentariske møder i samarbejde med Baltisk Forsamling, Visegrad-landene inklusiv Polen, Benelux Parlamentet og Østeuropæiske partnerskabslande, tilføjede Wallmark.

Wille Rydman holdt oplæg om de nordiske landes engagement i forhold til de Østeuropæiske partnerskabslande herunder også Hviderusland. Formanden for Europaparlamentets Belarus delegation, Bogdan Andrzej Zdrojewski og Jan Widberg, leder af Nordisk Ministerråds kontor i Letland var begge til stede på dagen og gav deres besyv fra podiet.