Videnskabelig gennemslagskraft og Open Access

- Vi må sørge for, at der sker noget på området.’ Ordene er Sofie Carsten Nielsens, dansk minister for Uddannelse og Forskning, som lagde oplagt ud til debatten på ESOF tirsdag den 24. juni 2014 om "Scientific impact and Open Access".

Debatten, som var delt i to dele – først paneldebat på Carlsberg Akademi og senere en helt åben diskussion mellem alle interesserede på Café Elefanten – tog spørgsmålet op om, hvordan vi bedst håndterer nye metoder og modeller til at måle videnskabelig gennemslagskraft.

Gennem de senere år har Open Access til forskningsresultater nemlig skabt nye muligheder for, hvordan forskerens viden når et bredere publikum. Den åbne og gratis tilgang til forskerens arbejde påvirker mange af de processer, der traditionelt har været med til at sprede ny viden.

Forskeren har et ansvar

Fokus denne tirsdag var på forskerens rolle i udgivelsen af sit arbejde i Open Access. §27 i FN’s menneskerettighedserklæring fastslår, at ”enhver har ret til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.” Den enkelte forsker har altså et formidlingsansvar. Og Open Access gør det lettere at nå ud til en større offentlighed, end hvis der kun publiceres i et tidsskrift, som er dyrt at købe sig adgang til. At publicere i Open Access er en demokratisk handling, som spreder viden gratis.

Der er dog en udfordring for forskeren, som også skal tænke på sin karriere. Som det fungerer i dag, opnår forskeren nemlig en stor del af sin gennemslagskraft gennem publicering i betalingstidsskrifter. Og nogle tidsskrifter tillader ikke uden videre, at forskningsartiklerne også lægges gratis tilgængelige på internettet. Dermed kan forskeren opleve at stå i et dilemma mellem at fremme egen karriere og at handle demokratisk.

Lektor ved Nottingham University Janine Swail var inviteret for tage udgangspunkt i dette dilemma. Hendes pointe var, at de fleste forskere meget gerne vil publicere i Open Access, men at der kan være et pres fra universitetsledelserne om at foretrække publicering via klassiske tidsskrifter. Og som forsker må man tænke på sin karriere – ’publish or perish’ (publicer eller forsvind) beskriver det pres, der ligger på den enkelte forsker. Universitetsledelserne ønsker naturligvis størst mulig respekt omkring deres ansatte. Så hvad er løsningerne på dette dilemma?

Ny dansk Open Access-strategi

Open Access startede som en bevægelse, men er i dag en del af forskningens virkelighed, og der opstår hele tiden nye måder at måle den gennemslagskraft, som den gratis tilgængelige viden har. Dagens vigtigste pointe, der gik igen i mange argumenter var den simple, at Open Access ikke længere er besværligt eller noget ’Obscure Alternative’, som det var for 10 år siden. Det er tværtimod en hel naturlig følge af, at vi i dag søger vores viden gennem internettets søgemaskiner.

Der blev diskuteret mange aspekter og veje fremad. Grundlæggende har Open Access stor politisk opbakning af den årsag, at når det offentlige finansierer forskning, så skal offentligheden også have adgang til forskningen. Den danske forskningsminister benyttede lejligheden til at offentliggøre en ny dansk Open Access-strategi, der har som første mål, at ’der i 2017 via digitale arkiver – repositorier – er uhindret, digital, adgang for alle til 80 procent af alle danske fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner, der er publiceret i 2016.’

Nordisk Ministerråd  har netop lanceret egen Open Access-platform, hvor alt, der finansieres af det nordiske regeringssamarbejde, inden for de kommende år gøres gratis tilgængeligt. Det vil sige, at det bliver naturligt at publicere i Open Access, hvis man modtager finansiering herfra. Databasens målgruppe er bred, og det er meningen, at fx beslutningstagere og embedsmænd og alle andre med interesse kan gå ind og gratis og let finde de seneste kortlægninger og analyser, der omhandler Norden.

Samme tendens fremhævede Alan Leshner, der lancerer et gratis online Science Magazine til næste år. Så de fremadrettede løsninger, der tegnede sig under debatterne, bestod af politisk velvilje og interesse, nye kommercielle modeller fra forlagsverdenen, og sammenhæng mellem Open Access og bevillinger fra de råd og fonde mv., som også finansierer forskningen, og ikke mindst lyst og vilje til at sprede sine resultater fra forskerside og dermed påtage sig ansvaret for, at den nye viden bliver brugt og udviklet af andre til gavn for os alle sammen.