I den senere tid er der i Island - ganske som i de øvrige nordiske lande - foregået store diskussioner om kvinders magt inden for erhvervslivet og deres andel i ledelsen af de største virksomheder. De fleste af dem, der deltager i denne diskussion, synes at være enige om, at det er fuldstændig utilfredsstillende, så få kvinder der leder store virksomheder i Island. Ikke desto mindre går det langsomt - nogle siger utrolig langsomt - med at øge antallet af kvinder på de øverste ledelsesposter inden for erhvervslivet. Nøglespørgsmålet i diskussionen er dette: Vil forretningslivet selv indse nødvendigheden af bedre at udnytte de ressourcer, kvinder råder over, eller bliver politikerne nødt til at lovgive, sådan som det nu ser ud til at skulle ske i Norge og Sverige, for at sikre kvindernes position i erhvervslivet?

Antallet af kvindelige direktører for islandske storvirksomheder blev for nylig forøget med hele 100% på én gang, da Ragnhildur Geirsdóttir, en 33-årig ingeniør, blev valgt til direktør for FL Group, som bl.a. er moderselskab for det internationale luftfartselskab Icelandair. I forvejen fandtes Rannveig Rist, direktør for ÍSAL, den canadiske aluminiumsgigant Alcans fabrik i Island. Rannveig Rist er stadig den eneste kvinde, der sidder som bestyrelsesformand i en islandsk storvirksomhed, idet hun i nogle år har varetaget dette hverv hos det statsejede telefonselskab Síminn.

Få kvinder ved roret

Hvis vi holder os til de største virksomheder, de, der er ledende inden for forretningslivet, er det ikke urimeligt at gå ud fra de 15 firmaer, der tilsammen danner ICEX 15, som er udvalgsindeks for Børsen, Kauphöll Íslands. Da runden af generalforsamlinger inden for ICEX 15-firmaerne sluttede sidste forår, viste det sig, at antallet af kvinder i firmaernes bestyrelser var gået ned. Af de 87 bestyrelsesposter var to, eller 2,3%, besat med kvinder, og 85, eller 97,7%, besat med mænd. Andelen af kvinder havde på det tidspunkt ikke været lavere siden år 2000, men i 2004 lå det på 5,3%.

Billedet er næsten det samme, hvis man ser på resultaterne af Nordic 500-undersøgelsen, som blev offentliggjort i december i fjor og omfattede de 500 største virksomheder i Norden. Kun 14 islandske firmaer nåede med på listen. Blandt dem, der var registreret på Børsen, lå kvindernes andel i bestyrelsen på ca. 5%, i Danmark og Finland var den på knap 15%, ca. 19% i Sverige og knap 25% i Norge. Her må man huske på, at det ikke var alle børsnoterede selskaber i Island, der var med på listen. Hvis man ser på alle de 44 firmaer, der på samme tid var registreret på Børsen, viser det sig, at kvindernes andel i bestyrelsen kun var på 3,4%.

Resultaterne af Nordic 500-undersøgelsen viste derimod også, at i Island var kvindernes position i virksomhedernes daglige ledelse betydelig bedre. Omkring 15% af medlemmerne af den daglige ledelse hos de islandske virksomheder på listen var kvinder, nogenlunde samme andel som i Sverige. Hos de norske og finske virksomheder var denne andel ca. 12% og i Danmark ca. 6%.

Blandt dem, der har fortolket resultaterne, er der ikke enighed om, hvad forklaringen er på denne “høje” andel af kvinder i virksomhedernes daglige ledelse, sammenlignet med, hvor få kvinder, der er i bestyrelsen for islandske virksomheder. Det er fristende at komme med den forklaring, at der ved ansættelse af ledere især bliver set på erfaring, kvalifikationer og uddannelse. Når der skal vælges medlemmer til bestyrelsen for en virksomhed, er det derimod personlige forbindelser, der gør udslaget; mænd vælger deres jagt- og fiskekammerater, klubkammerater, gamle skolekammerater osv. Valgerður Sverrisdóttir, industri- og erhvervsminister, formulerede dette høfligt, da hun sagde, at forklaringen på det kunne være, at kapitalejere først og fremmest var mænd. De kastede ikke blikket uden for “deres stærke, men ensidige netværk” ved valg af bestyrelsesmedlemmer.

Erhvervsministeren lægger pres

Sverrisdóttir har taget kampen op for at øge antallet af kvinder på indflydelsesrige poster i islandske erhvervsvirksomheder. Hun vil imidlertid ikke gå lige så langt som Ansgar Gabrielsen i Norge og Mona Sahlin i Sverige, og direkte true virksomhederne med love, hvis de ikke lever op til målsætningen om at udligne forskellen mellem kønnene på ledende poster. I den målsætning for industri- og erhvervsministeriet, som Sverrisdóttir lagde frem i fjor, siger hun, at hun vil overveje, om det vil være rigtigt at fastsætte regler for kønnenes andel i bestyrelsen for islandske virksomheder med henblik på at øge kvindernes andel. Hendes fremgangsmåde siden da har dog snarere været i samme ånd som hos Patricia Hewitt, hendes britiske kollega og bygget på formaninger og opfordringer til virksomhederne.

Således sendte Sverrisdóttir i sidste måned landets 80-90 største virksomheder et brev, hvori hun opfordrede til “konstruktiv diskussion” om kvindernes position i deres bestyrelser. Til Morgunblaðið sagde hun, at der var tale om en “venlig anmodning og slet ikke en trussel om kommende lovgivning”, da det ikke var ønskeligt at behøve at vedtage love for at øge kvindernes andel i virksomhedernes bestyrelser. Ministeren ville ikke sige noget om, hvordan hun ville reagere, hvis anmodningen ikke bar frugt.

Valgerður Sverrisdóttir har endvidere nedsat et udvalg, som skal anspore til at vælge kvinder til ledelser inden for islandsk erhvervsliv. I uformelle samtaler med virksomhedernes ledere har udvalget, som er under ledelse af Þór Sigfússon, direktør for Islands Handelskammer, opfordret til at give flere kvinder en chance - og samtidig udnytte den chance, der for firmaerne vil ligge i at bane vej for kvinderne.

De, der er positivt stemt over for disse fremgangsmåder, peger på, at det er i virksomhedernes egen interesse at øge antallet af kvinder på indflydelsesrige poster. På den måde vil man nyde godt af deres uddannelse og evner, som ellers kunne risikere at gå til spilde.

Det er ikke kun regeringen, der lægger pres på erhvervslivet for at få øget antallet af kvinder i bestyrelserne. Græsrodsgrupper af kvinder er dukket op og har foreslået veluddannede kvinder med stor erfaring i ledelsesarbejde inden for private virksomheder.

Resultatet er begyndt at vise sig - men meget, meget langsomt. Nu er generalforsamlingsrunden hos de selskaber, der noteres på Børsen, godt og vel halvvejs, og hvis man ser på de største virksomheder, er antallet af kvinder i bestyrelsen blevet øget hos tre. Én kvinde mere kom ind hos Landsbankinn, én hos Samskip og én hos Bakkavör Group.

Pres på erhvervsministeren

Adskillige, ikke mindst på den politiske venstrefløj, synes ikke, at der gøres nok. Borgmesteren i Reykjavík, Steinunn Valdís Óskarsdóttir, skrev i sidste måned en temmelig skarp artikel, hvori hun pegede på, at den offentlige sektor klarer sig meget bedre end den private sektor, når det handler om at øge antallet af kvinder på indflydelsesrige poster. Borgmesteren kan selv pege på, at der i gruppen af øverste ledere i Reykjavik by findes en ligelig fordeling mellem kønnene. Ifølge Óskarsdóttir, må regeringen fjerne al tvivl og svare på, hvordan den har tænkt sig at holde erhvervslivet tilstrækkelig meget til ilden i ligeberettigelsesspørgsmålet.

“Alle de veluddannede og kvalificerede kvinder, som nu har givet til kende, at de er parat til at påtage sig hverv af denne art, har ret til at få svar,” skrev borgmesteren. “Det er muligt at opnå resultater, også i erhvervslivet, men til dette formål behøves mere end bønskrifter og opfordrende breve.”

Samme tone anslår Þórunn Sveinbjarnardóttir, altingsmedlem for Samlingsfronten (Det Socialdemokratiske Parti), der på Altinget spurgte Valgerður Sverrisdóttir, om hun havde tænkt sig at følge den norske regerings metoder til at øge antallet af kvinder i bestyrelserne. Hun brød sig ikke om svaret. “Og hvad har erhvervsministeren tænkt sig at gøre, hvis det viser sig, at erhvervslederne overhovedet ikke har respekteret hendes anmodning og positive støtte? Virker positive strøg med hårene og blide trusler på de øverste ledere i islandsk erhvervsliv? Vil det åbne deres øjne for kvinderne omkring dem?” spørger Sveinbjarnardóttir i en artikel, som hun offentliggør på sin hjemmeside.

Hvis resultatet, efter årets generalforsamlingsrunde, bliver, at der fortsat vil være mindre end 10% kvinder i bestyrelserne for islandske erhvervsvirksomheder, er det klart, at presset for at rette op på deres andel gennem lovgivning vil vokse betydeligt.

Innlegget står for forfatterens egen regning