Fredag den 25. marts sad 2,4 millioner danskere klinet til skærmen for at følge afgørelsen på talentshowet X-Factor. Midt i showet fik TV-Avisen dog ”lov” til at sende sin nyhedsudsendelse klokken 21.00, og her tonede et enormt containerskib fra A.P. Møller – Mærsk pludselig frem på skærmen.

”Emma Mærsk”, som skibet hedder, skal i lighed med den øvrige flåde fra det verdenskendte danske rederi til at lære at sejle mere miljørigtigt.I reportagen fra rederiets hovedkvarter på Esplanaden i København fortalte en af de øverste chefer, Eivind Kolding, at hans bonus fremover bliver afhængig af, at han kan levere markante nedskæringer af skibenes CO2-udledning.

Både han og andre fra rederiet fremhævede, at de regnede med at kunne spare penge på øvelsen, og at de i øvrigt satsede på at kapre flere af de kunder, som i stigende grad ønsker at købe ydelser fra selskaber, som arbejder aktivt for øget bæredygtighed.

Derpå blev der klippet over til en repræsentant fra en stor miljøorganisation, som modtog meldingen fra A.P. Møller – Mærsk med stående applaus.

Historisk skifte

Miljøfolkets jubel er forståelig. For blot få år siden ville de færreste have forestillet sig, at Danmarks berømte blå rederi ville springe ud som grøn aktør, men omslaget hos A.P. Møller – Mærsk Gruppen er langt fra tilfældigt. Rederiet har bevidst valgt at gå ind på den nye miljø- og klimadagsorden, som en stor del af klodens virksomheder følger i dag.

Da Nils Smedegaard Andersen, som er topchef i A.P. Møller – Mærsk, i slutningen af januar deltog i World Economic Forum’s årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, brugte han det meste af sin tid på at tale om bæredygtighed. Det samme gjorde en lang række ledere fra verdens største virksomheder og industrier, og til sammen illustrerede de, at et skelsættende skifte i erhvervslivet er i gang.

Uden at prale for voldsomt kan det fastslås, at mange af frontløberne findes i Norden, hvor ideen om bæredygtighed er slået an tidligst og har det stærkeste rodfæste hos såvel virksomhederne som hos politikerne.

I alle de nordiske lande arbejder parlamentarikere målrettet på at formulere mål for, hvordan kampen mod klimaforandringerne, indsatsen for et bedre miljø og udformningen af en solide business-case kan gå op i en højere enhed. Lykkes det, kan de nordiske lande både fastholde og styrke en konkurrencemæssig fordel i den nye grønne økonomi i de kommende år.

Ny energistrategi

I Danmark understreges udviklingen af, at den borgerligt-liberale regering under statsminister Lars Løkke Rasmussen indenfor de sidste par måneder har lanceret to store og vigtige planer, som har bæredygtighed og grøn økonomi som væsentlige omdrejningspunkter.

Tidligere på foråret offentliggjorde regeringen dokumentet – ”Energistrategi 2050” – som blandt andet indeholder mål for, hvordan Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændsler og omstille energiforsyningen til grøn energi.

Strategien beskriver en række af de virkemidler, der skal gøre Danmark til et grønt bæredygtigt samfund med en stabil energiforsyning. Alene frem til 2020 skal brugen af fossile brændsler i energisektoren reduceres med 33 pct. i forhold til 2009 ved at erstatte de fossile brændsler med vedvarende energi. Dertil kommer, at bruttoenergiforbruget i 2020 skal sænkes med 6 pct. i forhold til 2006 som følge af et markant fokus på energieffektivisering.

Når klima- og energiminister Lykke Friis fremhæver regeringens strategi, slår hun også på, at regeringen har presset på i blandt andet EU for at stille større krav til reduktion af CO2-udledningen fra biler, skibe og fly. Og hun forudser, at elbiler kommer til at spille en central rolle i takt med at især batteriteknologien forbedres, men gør det samtidig klart, at det vil tage tid, før el-bilerne kan indpasses intelligent og rentabelt i energisystemet.

Omstilling tager tid

Ifølge Lykke Friis er der mange vægtige argumenter for, at Danmark i 2050 skal gøre sig fri af de fossile brændsler:
Omstillingen gavner selvsagt klimaet. Og omstillingen reducerer afhængigheden af de lande, der har oli og gas, og dermed opnår Danmark en større udenrigspolitisk handlefrihed og uafhængighed af tvivlsomme og ustabile regimer.

Endelig vil omstillingen virke som et værn mod de kraftige prisstigninger på fossil energi, som forventes i takt med, at stadig flere mennesker på jorden efterspørger mere energi.
Lykke Friis henviser i den forbindelse til tal fra EU’s danske klimakommissær, Connie Hedegaard, som har oplyst, at EU-landenes energiregning for importeret olie alene i 2010 år steg med 400 mia. kr.

Strategien rummer ikke en komplet køreplan frem mod 2050, og det har udløst kritik fra oppositionen. Politikerne fra oppositionen mener, at regeringen mere detaljeret skulle have anvist, hvordan målet om uafhængighed af fossile brændsler skal opfyldes, ligesom kritikerne anklager regeringen for ikke at have sat tilstrækkeligt ambitiøse mål for reduktionen af energiforbruget.

På regeringens vegne har Lykke Friis argumenteret for, at der skal være plads til at blive klogere på vejen mod endemålet, og derfor giver det ikke mening med en detaljeret plan frem til 2050.

Ministeren understreger, at energireduktionen skal ske i et tempo, så eksempelvis både boligejere og virksomheder kan nå at omstille sig. Og hun anfører, at det er mest omkostningseffektivt at vælge nye energieffektive løsninger, når der alligevel bliver brug for at udskifte udstyr eller renovere bygninger. Forceres tempoet, må velfungerende udstyr skrottes, og det vil gøre omstillingen unødigt dyr.

Endelig fastholder hun, at alle initiativer skal være finansierede, at der må tages hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne, og at omstillingen ikke må slå hul i statskassen.

Træfningerne mellem regering og opposition kan imidlertid ikke skjule, at stort set alle politikere på Christiansborg er enige om at satse målrettet på at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler og skabe en mere bæredygtig fremtid.

Grøn vækst i Vækstforum

At bæredygtighed for længst har flyttet sig fra at være en dagsorden for langhårede hippier og øko-flippere, viser et andet nyt udspil fra regeringen. Udspillet illustrerer, at bæredygtighed i dag tænkes langt ind i de enkelte landes vækststrategier.

For nylig udkom regeringens Vækstforum med en rapport, som rummer forslag til en ny vækststrategi for Danmark. Deltagerne i Vækstforum – som rummer topledere fra landets største virksomheder – foreslår politikerne at følge 10 hovedanbefalinger.

Det 10 punkt handler om ”lønsom grøn vækst”, og blandt de helt konkrete forslag er, at Danmarks forspring på energiområdet skal udnyttes bedre, og at der skal gøres mere for at sikre en mere effektiv anvendelse af energi.

I rapporten gentages en række af pointerne fra ”Energistrategi 2050” om, at en udfasning af fossile brændsler og øget anvendelse af vedvarende energi vil imødegå de globale klimaforandringer og øge forsyningssikkerheden.

Derudover fastslås det, at en mere effektiv udnyttelse af energien vil reducere energiudgifternes andel af BNP og gøre dansk økonomi mere robust over for fremtidige stigninger og udsving i energipriserne.

Konkrete anbefalinger

Blandt de konkrete råd fra Vækstforum er blandt andet:

• Eftersyn af beskatningen på energi. Det kan blandt andet være med til at understøtte reduktionen af fossil energi, sikre øget samfundsøkonomisk effektivitet, sunde offentlige finanser, styrke konkurrenceevnen og være med til at udbygge vedvarende energi og sikre et fortsat incitament til energieffektivisering.

• Mere energieffektivisering. Der skal gennemføres omkostningseffektive tiltag til energieffektivisering, herunder justeringer af bygningsstandarder.
• Vedvarende energi skal være konkurrencedygtig i forhold til fossile brændsler. Det kan ske gennem fortsatte brugerbetalte tilskud til produktion af vedvarende energi.
• Der skal udarbejdes langsigtede udbudsplaner for vedvarende energi for at kunne tiltrække relevante producenter/investorer, og udbudsprocedurerne skal forbedres for at opnå en omkostningseffektiv udbygning af den vedvarende energi.
• Transmissionskapaciteten mellem Danmark og nabolande skal styrkes. Danmark skal arbejde for, at det danske el-marked bliver en del af et integreret indre marked for energi i EU. Det bliver en særlig udfordring, at fremtidens energisystem bliver baseret på vedvarende energi, hvor produktionen svinger – det gælder især vindkraft – og der vil være behov for at opbygge intelligente el-systemer og styrke transmissionskapaciteten både i Danmark og i EU.
• Det strategiske fokus i forskning, udviklings- og demonstrationsprogrammerne på energiområdet skal styrkes.

Læser man de nye rapporter, får man et klart billede af et skelsættende skifte, som altså også har ført til en ny kurs for de gigantiske og forurenende containerskibe på verdenshavene. Der kan være uenighed om tempoet. Men den grønne kurs ligger fast.

Innlegget står for forfatterens egen regning