Side-alternativer
Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Andrew Willis - EU Observer

EU kæmper for at regulere banksektoren

Næsten to år efter de første tegn på en nær forestående kreditklemme dukkede op rundt omkring i verden, er den Europæiske Union nået et godt stykke igennem den reformdagsorden, der skal forhindre en gentagelse af den økonomiske krise, som har udraderet en stor del af den økonomiske fremgang, som regionen har opnået gennem det seneste årti.

14.04.2010

Nogle er dog blevet overraskede over forandringernes langsommelige tempo, og Den Internationale Valutafonds direktør Dominique Strauss-Kahn advarede i denne måned EU-ambassadørerne om, at en række nøgleaktører var begyndt at slå bremserne i.

- Viljen til at foretage varige ændringer er allerede ved at aftage, sagde han til europaparlamentsmedlemmerne i Bruxelles.

Ifølge analytikere er det EU's knudrede beslutningsproces, den heftige lobbyvirksomhed fra særlige interessegrupper og indenrigspolitiske anliggender, der har trukket tempoet ned.

- Beslutningsprocessen i EU har ikke tendens til at reagere specielt hurtigt, når der er tale om grundlæggende reformer, siger Fabian Zuleeg, som er cheføkonom ved European Policy Centre, en tænketank med base i Bruxelles.

- For de individuelle lande kan de politiske omkostninger være høje, selvom fordelene på langt sigt er tydelige, siger han med henvisning til de strejkevarsler og tiltagende sociale brydninger, der følger i kølvandet på barske økonomiske reformer.

Zuleeg afviser dog tanken om, at EU har ladet en "alvorlig krise gå til spilde", men han siger også, at størstedelen af arbejdet stadig mangler at blive gjort.

Ny finansiel arkitektur

Den vigtigste af EU's bestræbelser indtil nu må nok siges at være den igangværende gennemgang af tilsynet med regionens finansielle arkitektur, efter at den seneste tids begivenheder har udstillet det som værende noget "sammenflikket".

I takt med at finanskrisen hastigt spredte sig fra USA til Europa og tvang regeringer til at bruge milliarder på at redde banker, der ansås for at være for vigtige for systemet til at bukke under, blev de tilsynsførende i stigende grad anklaget for at have sovet i timen eller ikke have de rette værktøjer.

På baggrund af en ekspertrapport udfærdiget under ledelse af den tidligere franske nationalbankdirektør, Jacques de Larosiere, fremsatte EU-Kommissionen i september 2009 et forslag om at etablere tre nye institutioner, der skal føre tilsyn med hhv. bank-, forsikrings- og værdipapirsektoren under et overordnet stabilitetsnævn, som skal overvåge potentielle trusler mod EU's finansielle system som en helhed.

Ifølge planen ville disse tre nye myndigheder få bemyndigelse til at føre tilsyn med nationale myndigheder, f.eks. Financial Services Authority (FSA) i London, og sikre håndhævelse af en fælles rettesnor for virksomheder.

Men kritikere som Kommissionens formand Jose Manuel Barroso har udtalt, at en efterfølgende kompromisaftale mellem medlemslandene, der blev indgået af EU's ledere i december for at sikre, at de nye myndigheder ikke kunne gribe ind i nationale anliggender, indtil videre havde udvandet planerne.

Nu hvor medlemsstaterne indleder forhandlingerne med Europaparlamentet for at nå frem til en endelig aftale – med en målsætning om at få de nye institutioner på plads ved udgangen af 2010 – har europaparlamentsmedlemmerne antydet, at de vil presse på for at sikre, at disse myndigheder faktisk får reelle beføjelser.

Europa 2020

Andre peger på, at det er de strukturreformer, der eventuelt skal udføres under EU's nye 10-års-plan for økonomien, 'Europe 2020', som i øjeblikket er til forhandling, der er nøglen til, at EU-landene kan rejse sig fra den økonomiske recession, der fulgte i kølvandet på den globale økonomiske krise.

En meddelelse fra kommissionen tidligere på måneden antydede, at EU's ledere vil enes om fem overordnede mål, der skal sikre Europas fremtidige vækst og stabilitet på langt sigt.

Målsætningen inkluderer en beskæftigelsesgrad på 75 % i EU i år 2020, at 3 % af EU's BNP investeres i forskning og udvikling, og at EU-landenes miljømæssige mål implementeres.

Derudover siger dokumentet, at 40 % af de unge skal tage en videregående uddannelse, og at 20 millioner færre mennesker skal være i fare for at ende i fattigdom.

Men selvom planen har potentiale til at blive fantastisk, er det de færreste i Bruxelles, der tror på, at landenes regeringer kan blive enige om tilstrækkeligt ambitiøse mål og implementeringsmekanismer, der skal sikre, at de bliver overholdt.

- Politikere har ikke noget incitament til at nå målsætningerne, hvis det ikke fremmer deres politiske mål," udtalte Ben Butters, som er Director of European Affairs i erhvervsorganisationen Eurochambres.

- Skrappe reformer falder ikke i god jord hos de stemmeberettigede.

EU's ledere skal diskutere strategien på de europæiske topmøder i marts og juni, og Europaparlamentet er en af de parter, der taler for brugen af incitamenter – såsom større udbetalinger fra EU's strukturfond – til regeringer, der formår at opfylde de aftalte målsætninger.

Derivater og hedgefonde

Finanskrisen har også fået parti-ideologerne til at sætte øget fokus på komplekse finansielle derivaters destabiliserende effekt og stiller skarpt på de alternative investeringsfondes plumrede univers.

Især CDS'er (credit default swaps) er kommet under lup efter græske beskyldninger om, at spekulanter brugte forsikringslignende produkter til at spille hasard med Grækenlands økonomi.

Michel Barnier, der er EU-kommissær for det indre marked og finansielle tjenesteydelser, har meddelt, at han har tænkt sig at fremlægge et udkast til lovgivning om derivater i juni måned, på trods af at analytikere advarer om, at en eventuel løsning skal være globalt funderet, da handlen i modsat fald blot vil blive flyttet til retskredse med mere lempelige regler.

Det britiske parlamentsvalg, som sandsynligvis vil finde sted i maj, har sat en midlertidig stopper for EU's planer om at indføre strammere regler for hedgefonde og venturefirmaer.

Selvom det afgående spanske EU-formandskab ikke har noget imod at vente nogle uger på en medlemsstats endelige beslutning, har man bebudet, at man ikke vil afholde sig fra at gennemføre en afstemning om de eksisterende forslag om at indføre strammere regler og større gennemsigtighed, inden formandskabet skifter ved udgangen af juni.

Eurozone-reform

Efterhånden som politikerne forsøger at stramme op på procedurerne og tage de første skridt mod strukturreformer, kommer EU's svækkede offentlige finanser i stadig stigende grad i fokus.

Underskud og gæld har nået nye højder, hvilket har fået kreditvurderingsselskaber til at sænke adskillige medlemsstaters kreditvurdering og statsgældsbeviserne til at stige.

Den nuværende krise i Grækenland har medført øget fokus på eurozonens slappe budgetregler, divergerende konkurrenceevne, underskud på handelsbalancen og fraværet af en nødfinansieringsmekanisme – alt sammen områder som kan blive genstand for fremtidige reformer.

Og alt imens EU arbejder på at implementere de nye standarder, der er blevet aftalt på G20-niveau, har analytikerne været hurtige til at påpege, at det i en globaliseret verden er nødvendigt, at andre gør det samme, for at det skal gøre en mærkbar forskel.

Innlegget står for forfatterens egen regning

Kontakt

Michael Funch
E-post:

Søk i Analys Norden