Halldór Ásgrímsson er fra 1. januar 2007 ny generalsekretær for Nordisk Ministerråd. I løbet af sin lange politiske karriere har Halldór en stor del af æren for at forvandle Island til et åbent, velhavende og internationaliseret samfund. Og han udtaler, at Norden ikke har andre muligheder end at se globaliseringen i øjnene og prøve kræfter med den i fællesskab. Den ny generalsekretær bebuder ingen revolutioner i Nordisk Ministerråds virksomhed, men siger at han tror på kontinuitet.

Sømand - revisor - politiker

"Jeg har mine rødder i det gamle islandske samfund," fortæller Halldór Ásgrimsson. Som ung havde Halldór Ásgrímsson traditionelle jobs både ved landbruget og fiskeriet, men allerede tidligt valgte Ásgrímsson et andet karriereforløb, end der var lagt op til. "Jeg tog ud på fiskeri, fra jeg var fjorten, og jeg havde mest lyst til at blive sømand. Men jeg var altid søsyg, og så havnede jeg i noget andet," fortæller Halldór

Halldór valgte tidligt at studere driftsøkonomi ved Islands Universitet i Reykjavik og afsluttede en uddannelse som statsautoriseret revisor, allerede da han var blot 23 år. Halldór supplerede herefter sin uddannelse med studier i udlandet, blandt andet i Bergen og i København. Fra sin hjemkomst 1973, efter at have uddannet sig og boet i to andre nordiske lande, satte Halldór kurs mod det politiske arbejde.

30 år i politik

Hjemme igen i Island blev Halldór tilbudt et kandidatur på Fremskridtspartiets opstillingsliste i Østfjordenes valgkreds op til altingsvalget 1974. Denne plads tog han imod, og det blev en beslutning med store konsekvenser. Han sad i parlamentet fra 1974 til 2006 med kun et enkelt års pause. Halldór var således altingsmedlem i mere end tre årtier, og havde ministerposter i knap 20 år, senest som statsminister.

I slutningen af sin politiske karriere stillede Halldór op tættere på magtens centrum, i hovedstaden Reykjavik, hvad man kan se som et led i hans bestræbelse på at forvandle Fremskridtspartiet fra et bonde- og landboparti til et moderne liberalt parti, der får tilslutning i hovedstaden i lige så høj grad som i de spredt bebyggede områder i Island.

Sent i sit politiske liv besluttede Halldór at træde tilbage som statsminister efter at have siddet i stolen knap to år. Han forklarede selv, at det var en pludselig og usædvanlig beslutning. Halldór udtalte, at han måtte tage ansvaret for Fremskridtspartiets dårlige resultat ved kommunalvalget i maj. Der findes ikke mange fortilfælde på Island, hvor partiledere har forladt frontlinjen uprovokeret som følge af et valgnederlag. Ville han måske være forbillede for andre islandske politikere?

"Nej, jeg vil ikke påvirke andre, fortæller Halldór "Jeg synes, at det var gået mig udmærket i politik, og jeg synes selv, at jeg har opnået godt udbytte på flere forskellige områder. Men jeg kom til det resultat, at nu var tidspunktet kommet for mig, og at det var på tide med forandring."

International sammenhæng og den nordiske arv

Halldór er nordist og taler med overbevisning som en sådan. "Vi voksede op med at læse de islandske sagaer, heriblandt de norske kongers sagaer og Snorres Edda. Så bliver man klar over, hvor tidligt det nordiske samfund bliver til, og hvor tætte forbindelserne mellem de nordiske lande er allerede længe inden år 1000, men også i tiden efter. Det var en blomstringsperiode i Islands historie, hvad der ikke mindst skyldtes de nordiske forbindelser. Jeg er af den opfattelse, at denne arv er den største rigdom, vi islændinge har, og at det er vigtigt for os at dyrke den. Vi står i stor taknemmelighedsgæld til de øvrige nordiske lande, fordi de var villige til at anerkende Island som deres jævnbyrdige, selv om vi er langt det mindste land og som følge heraf bidrager mindst økonomisk til det nordiske samarbejde.

Nu er vi blevet en del af den store verden med de fordele og ulemper, der følger deraf. Dér bliver man nødt til at klare sig, konkurrencen er hård. Den store forandring består i, at globaliseringen i realiteten har gjort alle de nordiske stater til små lande. Der er ikke den samme forskel, som der var nogle årtier tilbage. Det betyder ikke længere så meget, om en nation har 500.000 indbyggere, fem millioner eller ti millioner, de er alle sammen små lande. Vi er nødt til at stå sammen. For blot ti år siden hørtes mange røster, der hævdede, at det nordiske samarbejde var en anakronisme, og at det eneste, der betød noget, var det europæiske samarbejde. Jeg er derfor glad for den enighed, der herskede på Nordisk Råds session i 2006 om, at landene er nødt til at styrke det nordiske samarbejde."

De nordiske lande tættere sammen i EU

Halldór har i islandsk politik været en varm fortaler for, at et EU-medlemskab blev sat på dagsordenen. Hvilke konsekvenser mener han det ville have for det nordiske samarbejde, hvis alle landene blev medlemmer af EU?

"Det nordiske samarbejde ville uden tvivl blive styrket. De nordiske lande ville i så fald kunne stå på samme grundlag og have samme indflydelse inden for Europa. Derved ville det nordiske samarbejde blive tættere. Jeg har taget del i dette samarbejde gennem hele min politiske løbebane, og det kan ikke nægtes, at Island og Norge i et vist omfang har en position som udenforstående i forbindelse med det europæiske samarbejde. Det nordiske samarbejde er dog det mest effektive instrument, vi har, til at få en eller anden form for indflydelse. Vi får ikke noget igennem inden for EU undtagen med hjælp fra og i tæt samarbejde med de nordiske medlemslande."

Ny udfordringer

Halldór ser frem til sine nye udfordringer som ny generalsekretær for Nordisk Ministerråd: "Jeg får nu mulighed for at gå ind i et politisk felt, som jeg hele tiden har været meget interesseret i. Jeg er glad for at have truffet denne beslutning og for, hvor godt man har taget imod mig."

På spørgsmålet om, hvor Halldór vil lægge sine prioriteringer i det nye job, svarer Halldór i første omgang afventende:

"Jeg har aldrig gået ind for revolutioner. Jeg har altid troet på kontinuitet og har tænkt mig at fortsætte med at bygge på den basis, der er blevet etableret her. Men selvfølgelig er det landenes regeringer, der lægger linjerne, og statsministrene har besluttet, at de nordiske lande skal styrke og øge deres samarbejde på internationaliseringens arena, på områder som uddannelse, forskning, ny teknologi og andre dele, som har indflydelse på landenes konkurrenceevne. Det finder jeg meget fornuftigt."

Halldór siger, at der er adskillige store spørgsmål der skal tages fat om, og nævner her miljøspørgsmål og kampen mod organiseret kriminalitet. "Samarbejdet med naboområderne står også højt på ministerrådets dagsordenen. Det vigtigste er samarbejdet med de baltiske stater og det nordvestlige Rusland. De baltiske stater er nået utrolig langt på kort tid, og jeg tror, at det ikke mindst hænger sammen med et tæt samarbejde med de nordiske lande. Det er et helt unikt samarbejde. Hvis der havde eksisteret en lignende form for samarbejde på Balkan, er jeg overbevist om, at der ville have hersket en helt anden situation dér, for nu at nævne et eksempel. Kontakterne til Rusland er meget vigtige, og dem vil jeg lægge stor vægt på."

Muligheder i polarsamarbejdet

Halldór nævner endvidere det regionale samarbejde i Nordvest med Grønland, Island, Færøerne og Nordnorge som vigtigt. "Dette samarbejde hænger tæt sammen med det samarbejde der allerede finder sted i de nordligste egne, i Arktisk Råd, Barentsrådet og EU´s såkaldte nordlige dimension. Jeg har gennem mange år været interesseret i samarbejdet mellem landene omkring Nordpolen, og jeg synes, det er vigtigt, at der er blevet lagt så stor vægt på det. Det er ikke mindst vigtigt pga. udnyttelsen af naturresurser og miljøproblemer. Heri ligger der også en god mulighed for at gøre samarbejdet tættere både med Rusland og USA. Men igen viser det sig, at samarbejdet mellem små lande bliver endnu mere betydningsfuldt, hvis det lykkes at sætte det i forbindelse med nogle større helheder. Fuldstændig på samme måde som det nordiske samarbejde nyttiggøres inden for det europæiske samarbejde, kan vi udnytte det dér, i vores forbindelser med Rusland og USA."

Halldór er meget optaget af klimaspørgsmålene på grund af de virkninger, som drivhuseffekten kan have på de nordlige regioners følsomme natur. "Hvis der opnås en aftale om at bruge skatter og andre metoder til at få flere brændstofbesparende biler på gaderne, vil det i sig selv være et større fremskridt end Kyoto-aftalen. USA deltager ikke i dette samarbejde, og ej heller de store lande i Asien, såsom Indien og Kina. Men hvis det lykkes os at udvikle ny teknologi, mere brændstofbesparende biler, flyvemaskiner og skibe samt nye energikilder, så er der mulighed for at opnå store resultater. Jeg synes, at Norden bør lægge sig i selen i disse sager."

Stærkere sammen

Halldór Ásgrímsson er ikke bekymret for, at de grundlæggende nordiske værdier om indbyrdes hjælp, velfærd, lighed og prioritering af den nationale kultur vil forsvinde, selv om de nordiske lande lægger vægt på at øge deres konkurrenceevne under globaliseringen. "Tværtimod. Globaliseringen er en kendsgerning. Jeg tror, at de nordiske lande vil kunne blive meget stærkere i verden, hvis de arbejder sammen. Hvis ikke de gjorde det, ville de glide fra hinanden, og det ville de nordiske værdier lide under. Vi bliver nødt til at udvikle os under hensyntagen til de kendsgerninger, der tegner sig. Vi må se på fremtiden i lyset af realiteterne, og det gør vi meget bedre sammen end hvert land for sig."

Fakta om Halldór Ásgrímsson

Født i Vopnafjörður 8.september 1947.

Statsautoriseret revisor fra Islands Universitet 1970, videreuddannelse ved handelshøjskolerne i Bergen og København 1971-1973.

Lektor ved Institut for Handel og Virksomhedsøkonomi ved Islands Universitet 1973-1975.

Medlem af Islands Alting 1974-1978 og 1979-2006.

Fiskeriminister 1983-1991. Justits- og kirkeminister 1988-1989. Udenrigsminister 1995-2004. Statsminister 2004-2006. Minister for nordisk samarbejde 1985-1987 og 1995-1999.

Formand for Fremskridtspartiet 1994-2006. Var tidligere næstformand fra 1980.

I en årrække medlem af den islandske delegation i Nordisk Råd og formand for denne 1982-1983 og 1993-1995.

I Nordisk Råds præsidium 1981-1983 og 1991-1995.

Formand for Midtergruppen i Nordisk Råd 1992-1995.

Privat er Halldór gift med lægesekretær Sigurjóna Sigurðardóttir. Sammen har de tre døtre.