MR-FJLS arbejder for at sikre tillid og tilgang til gode madvarer, fremme kostvaner, som bidrager til bedre sundhed hos nordiske borgere, og udvikle de muligheder, som findes i nordiske råvarer og madkultur. Et vigtigt element i ministerrådets arbejde er at styrke og fremme relevant forskning og udvikling.

Ministerrådet satser aktivt på tværgående aktiviteter, både internt mellem EK-FJLS afdelingerne samt i samarbejde med andre sektorer i Nordisk Ministerråd.

Struktur

Ministerrådets embedsmandsstruktur består af én embedsmandskomité (EK-FJLS) med fem integrerede afdelinger, som er selvstændige og samarbejdende enheder: nemlig en eksekutivkomité og fire afdelinger for henholdsvis fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug. Eksekutivkomitéen og de fire afdelinger har alle status som embedsmandskomité.

Ministerrådet finansier en række institutioner,  samarbejdsorganer og arbejdsgrupper. De bidrager indenfor deres respektive områder til at opnå de politisk fastsatte mål.

Fiskerisektoren

Fiskerisektoren sætter fokus på biologisk bæredygtighed ved bland andet at konkretisere princippet om økosystemtilnærmelse i fiskerierne, fremme teknologisk udvikling i sektoren samt at arbejde for fisk som sund mad fra et sundt havmiljø.

Arbejdet med økonomisk bæredygtighed skal bl.a. sætte fokus på de økonomiske rammebetingelser, som kan øge værdiskabelsen i fiskeriindustrierne.

Arbejdet med den sociale bæredygtighed skal fremme udvikling af rammebetingelser, som kan sikre fiskefolkenes velfærd og udvikle kystsamfundenes fremtidsmuligheder.

Jordbrugssektoren

Jordbrugssektoren fokuserer på bevarelsen af genetiske ressourcer og arbejdet med bæredygtig udnyttelse af bioenergi. Disse elementer er centrale i arbejdet med at sikre et fleksibelt landbrug og håndteringen af klimaforandringer.

Desuden fokuseres på arbejdet med landdistrikts- og erhvervsudvikling.

Arbejdet med at fremhæve de kvaliteter og muligheder, som ligger i nordiske madvarer er en kerneopgave, som gennemføres bl.a. gennem programmet ”Ny nordisk mad”, og som har tætte relationer til fiskeri- og levnedsmiddelsektorerne.

Levnedmiddelssektoren

Levnedsmiddelsektoren tager i sit arbejde udgangspunkt i den nordiske borger som forbruger og fokuserer på fire emner: at beskytte forbrugerne mod sundhedsrisiko med god fødevaresikkerhed; at øge indsatsen for dyresundhed og – velfærd, at fremme god mærkning, markedsføring og sporbarhed af fødevarer; og at opmuntre til sunde madvarer og livsstil.

Skovbrugssektoren

Skovbrugssektorens faglige kerneområder er erhvervsudvikling, skovbrug og bioenergi. Der lægges fokus på skovens lokale og regionale betydning samt på at fremme økonomiske, økologiske, sociale og kulturelle værdier.

Bioenergi og klima bliver stadig mere fremhævet i samarbejdet. Overordnet sikres et bæredygtig skovbrug i Norden gennem forskning, udvikling og uddannelse; særlig gennem forskningssamarbejde i Samnordisk Skovforskning (SNS) samt netværksdannelse og viden- og erfaringsudveksling.

Mål og visjoner

Et konkurrencekraftigt Norden vil med en bæredygtig udnyttelse af de biologiske naturressourcer tilgodese menneskenes behov for en god livskvalitet og sikre levnedsmidler og bidrage til en positiv global udvikling.
Det nordiske samarbejde om fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug skal overordnet bidrage til at:

• Udvikle en konkurrencekraftig produktion
• Forbedre den nordiske landes forudsætninger for at møde klimaforandringerne og udfordringerne forbundet med disse
• Sikre den genetiske mangfoldighed for de kommende generationer
• Støtte en bæredygtig udvikling af kyst- og landsbyer i Norden og kulturen i disse
• Videreudvikle den nordiske velfærdsmodel med vægt på god folkesundhed og dyrevelfærd samt en god dyrebeskyttelse.

Samarbejdets vision og prioriteter er udmøntet i rammeprogrammet 2009-2012. Formandskabsprogrammet for de enkelte år præciserer og supplerer rammeprogrammet. Disse udgør tilsammen handlingsprogrammet for samarbejdet.

Prioriterte områder

Følgende områder er prioriterede i Rammeprogrammet 2009-2012.

Nordisk konkurrencekraft

Globaliseringen påvirker konkurrencesituationen for de primære erhverv i Norden og for levnedsmiddelproduktionen. En fremtrædende position på det internationale marked skal være baseret på gode råvarer, sikre levnedsmidler og bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Den skal præges af åbenhed og ansvar i udnyttelsen af naturressourcerne og produktionen.

Samarbejdet skal bidrage til udviklingen af en konkurrencekraftig produktion. Det skal sigte mod at udnytte de konkurrencefordele, som er knyttet til sikre levnedsmidler, logistik og fleksibilitet samt levnedsmidlernes smag og mangfoldighed.

Klima

Klimaforandringerne får konsekvenser for de nordiske landes fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmiddelproduktion og skovbrug og påvirker menneskers sundhed, omgivelser og forudsætninger for forsørgelse.

De biologiske ressourcer er vigtige for at begrænse klimaforandringerne, og der er behov for bæredygtige og energieffektive produktions- og forædlingsmetoder. Udvikling af bioenergi og fornybare industriråvarer står i fokus.

Samarbejdet skal bidrage til at forbedre de nordiske landes forudsætninger for at møde klimaforandringerne og de udfordringer og muligheder, som er forbundet med dem. Samarbejdet om klimaforandringerne vil blandt andet blive gennemført inden for rammerne af Nordisk Ministerråds program om konsekvenserne af klimaforandringerne for naturressourcerne i Norden 2009–2012.

Genetiske ressourcer

Genetiske ressourcer udgør grundlaget for dyr og planters tilpasning til ændrede forhold såsom klimaforandringer, nye vækstforhold, nye plante- og dyresygdomme, øget produktion og nye miljø- og forbrugerkrav. Fokus er på bevaring og bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer.

Samarbejdet skal sikre de kommende generationer en genetisk mangfoldighed inden for levnedsmiddelproduktionen, skovbruget og den fælles kulturarv.

Det nordiske samarbejde om kulturplanter, husdyr og skov gennemføres hovedsageligt inden for rammerne for Nordisk Genressourcecenter (NordGen). Samarbejdet om akvatiske genetiske ressourcer finder sted i andre fora.

Kyst- og landsbyudvikling

Erhvervslivet i landsbyerne skal styrkes gennem udvikling af nye forretningsidéer i virksomheder med de primære erhverv som grundlag. Etablering og gennemførelse af innovativt entreprenørskab og nye virksomheder inden for rammerne af et udvidet erhvervsbegreb – grønne hensyn, multifunktionalitet og turisme – medfører både muligheder og udfordringer for erhvervsudviklingen.

Samarbejdet skal støtte en økonomisk, socialt og økologisk bæredygtig udvikling af kyst- og landsbyer i Norden og deres kulturelle identitet. Udviklingskraften og forudsætningerne for at lokalbefolkningerne kan bidrage til en levende landsby er af den største vigtighed i forhold til at varetage og udnytte kyst- og landsbyernes værdier og ressourcer.

Velfærd, levnedsmidler og sundhed

Et nordisk fællessyn udgør et vigtigt værdigrundlag for nordiske indspil i internationale fora, eksempelvis om en sund og etisk husdyravl og raske dyr. Norden kan som producent af sikker og sund mad forbedre menneskers sundhed, blandt andet gennem bedre risikovurdering, risikohåndtering, effektivt tilsyn og kontrol.

Samarbejdet skal videreudvikle den nordiske velfærdsmodel med hovedvægten på en god folkesundhed og dyrevelfærd samt en god dyrebeskyttelse. Samarbejdet bygger desuden på forskning, forbrugerinformation, viden og mærkning samt beredskabssamarbejde inden for de berørte områder. Samarbejdet gennemføres endvidere inden for rammerne af den nordiske handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet.

Internationalt samarbejde

Mange af udfordringerne for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmiddelproduktion og skovbrug er grænseoverskridende og kan bedst løses ved hjælp af et bredere internationalt samarbejde i Europa, med naboregionerne eller globalt.

Samarbejdet skal bidrage til fælles vurderingers gennemslagskraft og interesse i forbindelse med internationale processer og fora regionalt og globalt. Samarbejdet indrettes blandt andet på at fremdrage grundlag og tage initiativ i internationale processer, som bidrager til at styrke målene i dette rammeprogram.