Baggrunden for den handling der beskrives i eddadigtet Skírnismál, og i Gerður Kristnýs Blodhingst, er at Frej sætter sig i Odins højsæde, Hliðskjálf, hvorfra han kan se ud over alle verdener, såvel menneskenes Midgård som Jætternes Udgård. Ingen får lov til at sætte sig i Hlíðskjálf og Frejs overtrædelse af Alfaders forbud bliver skæbnesvangert. Han får øje på jættepigen Gerður. I Gerður Kristnýs gendigtning af Skírnismál er det netop hende der har ordet:

Frej

stjal sig

op i Odins stol

så ud over verdener

fik øje på mig

Mine arme lyste

hans længsel voksede

Frej bliver betaget af Gerds skønhed og sender sin tjener Skírnir af sted for at hente Gerd og føre hende til Asgård. Dette gør Skírnir, men han må bruge trolddom og true med vold før Frej får sin vilje. For tjenesten må han give Skírnir sit sværd og sin hest, Blodhingst. Dette bliver skæbnesvangert for Frej, idet han kommer at savne sit sværd i Ragnarok, gudernes sidste kamp mod jætterne og verdens undergang. Historien er kendt og ældre forskere har – mærkelig nok – beskrevet det som et kærlighedsdigt.
Man kan fristes til at sammenligne Gerður Kristný med Frej på et punkt. I sin gendigtning af Skírnismál har hun overblik over hele Nordens litteraturhistorie, fra den fællesnordiske arv i Eddadigtningen til nutidens modernisme. Digtets form bygger på Eddadigtningens men anvender den gamle form frit og billedsproget er en blanding af det nye og det gamle. Det alliterative vers, en form der kun er blevet bevaret i Island, bliver fornyet i Gerður Kristnýs digt.

Gerður Kristnýs overblik gælder dog ikke kun formen. I Blodhingst kan man mærke en stærk tråd der knytter nutidens kvinder med fortidens og urtidens. Blodhingst er et stærkt portræt af patriarkiet og Gerds skæbne kan man knytte til nutidens ofre for mishandel, undertrykkelse, traficking og andre former for kønsbaseret vold. Der er tale om en feministisk bog, men den giver ingen rabat på æstetiske krav eller sproglige ambitioner.

Gerður Kristný blev født i 1970. Hun debuterede med en digtsamling i 1994. Gerður arbejdede længe som journalist ved siden af sin forfattervirksomhed men siden 2004 har hun været forfatter på fuld tid og bøgerne er strømmet fra hende, digte, romaner, noveller og børnebøger. Gerður Kristnýs digtning har altid været præget af et stærkt og præcist billedsprog, hun bygger videre på modernismens arv i islandsk poesi men flirter gerne med traditionen med brug af alliteration og rytme.

Jón Yngvi Jóhannsson