Side-alternativer
Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Tungutaq Larsen: Nittaallatut (Grønland)

Præsentation af Tungutaq Larsens digtsamling, nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for 2011. Nittaallatut betyder “Som snefnug”. Tungutaq, udtales ‘Du-ngu-daq’, Larsen er journalist ved Grønlands radio’s tv-afdeling, hvor hans område er kulturelle udsendelser. Han har tidligere udgivet en lille digtsamling på dansk, men har nu foretrukket at skrive på eget sprog.

Tungutaq Larsen

Foto: Tungutaq Larsen, nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2012.

Fotograf
Seppo Samuli

Man kan sige, at hans digteriske univers bevæger sig både i hans indre stemninger og hans omgivelser, samt et øje mod den store verden. Titeldigtet indeholder en stemningsbeskrivelse over årets gang, i råoversættelse (i øvrigt er alle citaterne i råoversættelse), “som dunet, der langsomt falder, bevægende fra side til side, at have hentet det, at have det som egen ånd, årets gang”. Flere af digtene har den rolige og uforudsigelige stemninger, dog er han i stand til at bryde tavsheden og erstatte den med noget foruroligende fortællinger, blandt andet i digtet “Et stort maleri” – “mens jeg betragter et flot maleri af en vidunderlig udsigt, falder væggen ned, og jeg begynder at betragte det rigtige udsigt, og mine øjne spilede op”, og mens han står der, kommer der en lille dreng og spørger ham, hvorfor han bare står der med vidåbne øjne, og han svarer ham, at da han nu opdager det rigtige udsigt, er han så forundret over det, at han bare står der og kigger på det.

Tungutaq Larsen: NittaallatutVerdens nyheder udsender af og til nogle terrororganisationers gøren og laden. For eks.: “Banzai i Japan, Attack i Amerika, Allah Ek Akbar i Afghanistan, men ingen i Grønland”, ifølge digteren vil en grønlandsk kvinde ikke vide at se en anden kvinde flygte i rædsel i Bagdad, idet amerikanerne angriber byen, dog er der et par mænd, som er lige så gamle som digteren selv, Karzai i Afghanistan og Osama bin Laden. Efter digterens mening findes der ingen terrorister i Grønland. En påstand, der er værd at tænke over.

Digteren beskæftiger sig ligeledes med det lokale forhold på en ret overraskende måde. Der er digtet om en, der er sigtet for overtrædelse af samfundsordningen. Han bliver stillet over for dommeren, som giver ham en overhaling, hvorefter den sigtede tænker, hvor han kan flygte hen. Man kan ane digterens meninge, hvor samfundsordningen har indkapslet vedkommende uden at give ham/hende mulighed for at bevæge frit i sit eget land.

Der er flere digte om kærlighed og samliv med andre mennesker. Det ældgamle spørgsmål om kærligheden lever mellem mand og kvinde har han berørt i flere af digtene.

Hele digtsamlingen set under et, er det en læsning, der giver læseren en del at tænke over. Ganske vist kan hele værket karakteriseres som en smal udgivelse, men udgivelser af denne art er tit meget givende.

Nuuk 04.12.2011

Hans A. Lynge

Relatert innhold

 

Kontakt

Jesper F. Schou-Knudsen
Telefon: +45 33 96 03 55
E-post:

Dan Alvarson
Telefon: +46 8 78 65 048