UNR:s resolutioner 2009

Ungdommens Nordiske Råd krever nordisk public service tv i alle nordiske land.

Livslang læring er ikke bare skolegang, men også det en gjør på fritiden. Det er ikke nok bare å tangere nordiske språk i skoleundervisningen, språk lærer man også ved å høre språket mange ganger også utenfor undervisningssituasjonen.

Ungdommens Nordiske Råd (UNR) ser derfor tv som en opplagt mulighet for læring og forståelse av de nordiske språk. Språkkunnskap innebærer mye mer enn selve språket, det handler også om kunnskap og forståelse for vår felles kultur men også de ulike tradisjoner som vi har. For eksempel kan det være interessant for barn og gjennom tv følge med på de andre lands julekalendere, og på den måte lære om hvilke forskjellige tradisjoner vi har i Norden.

I forbindelse med digitaliseringen av tv- signaler ser vi en opplagt mulighet for å realisere en slik visjon. Det at vi ikke lengre er avhengige av de analoge signaler gjør at vi har en teknologisk mulighet til å se for eksempel finsk public service tv i Danmark uten parabol og kabeltv.

UNR mener at dersom en betaler linsens/ tv- avgift i ett nordisk land, skal en ha muligheten til også å kunne se de andre nordiske public service kanalene uten ekstra kostnader. Med dette sikrer vi alle nordboere muligh at til å høre de andre nordiske språk og oppleve våre nabolands tradisjoner, samtidig som det gir oss en mulighet til å følge samfunnsdebatten i alle de nordiske land.

UNR krever derfor at Nordisk Råd gjennom sine parlamentarikere jobber for at dette skal bli en virkelighet innenfor en rimelig tid.

Lettere tilgang til personnummer indenfor Norden

I Norden har vi et unikt registreringssystem for personnumre og folkeregistrering. Dette system gør det lettere at være borger og skaber samtidigt tryghed i mange ærinder. Nordiske borgere bruger personnumre i forhold til forskellige private selskaber og overfor det offentlige. Personnummeret og folkeregistreringer giver sikkerhed for alle i og med, at systemet gør det sværere at snyde og udgive sig for at være en anden.

Hvor personnummeret er en positiv hjælp i ens eget land, bliver det straks en hindring, hvis en borger flytter til et andet nordisk land i en kortere periode. Borgere som grundet studier, udstationering eller andet bosætter sig i et nordisk land i op til seks måneder behøver ikke folkeregistrerer sig og får derved ikke et personnummer i det pågældende land.

Uden personnummer er det stort set umuligt at oprette en bankkonto, et telefonabonnement, internetabonnement eller leje en videofilm! Denne grænsehindring gør det besværligt at bosætte sig i kortere tid i et andet nordisk land.

Den fællesnordiske aftale om folkeregistrering gør at det ikke er nødvendigt at registrerer sig, når man bosætter sig i et land mindre end seks måneder. Der kan findes forskellige grunde til, at man ikke ønsker at ændre sin folkeregistrering for en så kort periode, samtidigt med, at det tager tid at blive folkeregistreret i et nyt land.

UNR mener, at en løsning på problemet kan være, at man kan få et midlertidigt personnummer uden at miste folkeregistreringen i sit hjemland. Et alternativ er, at man kan bruge sit eget personnummer fra hjemlandet uden, at man bliver nødt til at folkeregistrere sig i det nye land.

Vi vil, at det skal være enkelt for nordboere at flytte over grænsen også for en kortere periode. Dette er også en måde at øge sprogforståelsen og kendskabet til hinandens kulturer indenfor norden.

UNR opfordrer derfor Nordisk Råd til:

• At arbejde for, at personer, som flytter til et andet nordisk land i en kortere periode, får adgang til et

personnummer eller kan bruge sit eget i det pågældende land uden at skulle ændre folkeregistreringen.