I Grønlands repræsentation på Nordatlantens Brygge i København lader Palle Christiansen vente på sig. Han er ved at blive filmet til en tv-dokumentar om Grønlands svar på klimakrisen. For ganske vist er der kun 55.000 mennesker på verdens største ø, men grønlænderne er vant til verdens bevågenhed efter mange år som et globalt vidnesbyrd om klimaforandringernes fremskridt.

I maj 2011 holder Arktisk Råd møde i Nuuk der med sine 15.000 indbyggere skal rumme både USA’s og Ruslands mægtigste mænd og kvinder. Palle Christiansen, Grønlands finansminister og nordisk samarbejdsminister, så i grunden
gerne at de nordiske lande sad med i samlet flok ved det forhandlingsbord.

– De nordiske lande har utrolig meget at byde på inden for klima og miljøområdet, så vi burde i langt højere grad end nu slå os sammen. Ikke mindst i Arktis hvor netop de to temaer er i fokus, siger Palle Christiansen, der som finansminister også har et stærkt fokus på bæredygtighed.

Men det handler om mere end bæredygtighed. Det handler også om magt.

- Geostrategisk ligger Grønland jo lige der hvor tingene sker. Og vi vil gerne repræsentere en fælles nordisk front, men det kræver en langt mere koordineret holdning landene imellem.
Det er rigtig fint at Arktis er et fast punkt på Nordisk Råds årlige session. Det er med til at fastholde fokus, men der skal langt mere til. Klimaforandringerne fører dog ikke blot til magtkampe. De giver også masser af nye muligheder, ikke
mindst erhvervsmæssigt.

– Hvis der som ventet kommer sejlads gennem Nordvest- og Nordøstpassagen forbi Grønland, så skal vi til at forholde os til en helt ny virkelighed. Og der får vi brug for de nordiske landes erfaringer i forhold til såvel søfart i al almindelighed og søsikkerhed i særdeleshed, siger Palle Christiansen.

Han mener også at samspillet mellem Grønland og resten af Norden er et godt eksempel for resten af verden på hvordan nuværende ilande kan lære kommende ilande at håndtere
de mange udfordringer udviklingen giver. Der er ganske vist stadig nogen skepsis over for Danmark som gammel kolonimagt. Men de øvrige nordiske lande ser man udelukkende positivt på.

– Folk får jo også øjnene op for at Norden er et samlet arbejdsmarked og en fælles markedsplads. For eksempel
er ti grønlandske it-folk for nylig blevet ansat i Skellefteå (nordsvensk by med mange multimedievirksomheder, red.)
og det er noget som bemærkes hos os i Grønland. Og erfaringsudvekslingen mellem de nordiske lande er også en
hjørnesten i Grønlands udvikling.

– I forhold til bæredygtighed har vi set meget på Finlands erfaringer. Og når det kommer til de mange nye tiltag i
Grønland med både olieudvinding og minedrift, så stiller vi de skrappest mulige krav direkte inspireret af den norske praksis.

I det hele taget ser Palle Christiansen tilgangen til bæredygtighed i Norden som en af regionens store styrker.

– Når Grønland nu måske skal gennemgå en helt ny udvikling i vores måde at bruge naturen på, så stiller det store krav til bæredygtigheden. Udviklingen skal ske hånd i hånd med
lokalbefolkningen, og vi skal sørge for at uddanne vores unge til de nye erhverv som kommer. Så kan vi både
økonomisk og menneskeligt gå fremtiden i møde på en forsvarlig måde, siger han med stor vægt.

Og her er det, ifølge Palle Christiansen, ingen skam at lære af de andre nordiske lande når man kan se at de har fundet løsninger som virker.

På spørgsmålet om hvorvidt denne fællesnordiske tilgang til tingene nogensinde udvikler sig til en egentlig nordisk union tøver han.

– Det kommer nok til at vare et stykke tid. Men det er spændende at se på perspektiverne i sådan en forbundsstat. Og man kunne jo starte i det små med en styrket samordning af de spørgsmål som egner sig bedst. Det kan for eksempel være en fælles miljøpolitik og en samlet arktisk politik. Og så skal Grønland nok være en god frontkæmper for resten af Norden på den front, afslutter Palle Christiansen med et smil.

Palle Christiansen er finansminister og nordisk samarbejdsminister i Grønland. Parti: Demokraterne (D)