Litteraturpriset
Pristagare
Einar Kárason: Storm, 2003 (Mál og menning): Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2005
Einar Kárason (f.1955) debuterede som romanforfatter i 1981 med "Þetta eru asnar, Guðjón"("De er idioter, Gudjon"), men hans store gennembrud kom to år senere med udgivelsen af "Þar sem djöflaeyjan rís"("Djævleøen"). Denne bog er den første i den populære Djævleø-trilogi og en af de mest solgte og mest læste romaner på saga-øen.
Trilogien er, samt Einar Kárasons senere romaner, oversat til flere sprog og han er bestemt en af de islandske forfattere der kan siges at have både en nationel og en internationel læserkreds.
Romanen "Storm" henter sit navn i hovedpersonens kælenavn og kan ligesom dette ses sem ret ironisk. Man kan næppe sige at Eyvind "Storm" Jonsson agerer storm-agtigt som karakter. Man kan derimod sige at der hersker en storm i bogen, både omkring Eyvind og i hans hoved. Et mindre virvar af karakterer og hændelser flyver rundt i bogens univers, samt "Stormens" egne minder, tanker og drømme.
Ligesom man identificerer midtpunktet i en storm som dens kerne, eller "øje", kan man se Eyvind Jonsson som det stille midtpunkt i historiens ganske ustabile vejrsystem.
Eyvind Storm Jonsson er opvokset i 60´ernes Reykjavik, for det meste hos sin bedstemor, efter at hans mor synker ned i en sump af depression, piller og afhængighed af en hyperaktiv halvkriminel, ved navn(logisk nok) "Höddi Hurricane". Eyvind er en ret begavet dreng men keder sig i skolen og melder fra omkring de seksten år.
Endnu ganske ung, møder han den jordnære og helt-i-gennem gode Stefania og de har to børn. Han har ikke den store lyst til at bruge(eller snarere spilde) sin tid på almindeligt arbejde og flytter med familien til Danmark, hvor han mener systemet har en større forståelse for denne holdning.
Eyvind Storm er egentlig ikke noget særligt, andet end legendarisk. Legendarisk som en sjov, kvik fyr der kan fortælle gode historier og er klogere end systemet. Denne særlige status formidler forfatteren til os bl. a. ved hjælp af sin fortællermåde, hvor flere forskellige personer der har en eller anden forbindelse til Eyvind Storm Jonsson, fortæller sin udgave af det der foregår, udover Eyvinds egen beretnig.
I Odense lever familien et nærmest lykkeligt liv ved hjælp af Storms kundskab til systemets regler og goder, samt (nok i større grad) Stefanias faste arbejde.
Men Eyvind Storm har en drøm. Og hans drøm er større end både Reykjavik og Odense. Den hedder Amerika. Hele Eyvinds karakter og personlige univers er fyldt med billeder, historier og, ikke mindst, musik fra De forenede stater.
Men når han faktisk får muligheden for at bosætte sig derovre, går det helt galt, fordi dér er der ikke noget system han kan finde ud af at udnytte og ingen praktisk hjælp at hente fra familie, venner eller naboer.
Som professor Dagny Kristjandsottir har påpeget i en udmærket artikel i tidsskriftet TMM sker det to gange i romanen at Eyvind Storm Jonssons legende- og drømmeverden kolliderer med virkeligheden. Og i begge tilfælde går det galt. Planer og snak fungerer fint i velfærdssystemets varme favn, men når planerne bliver til virkelighed og snakken skal erstattes med handling, så går det galt for Stormen.
Den første kollision sker i USA , den anden når en forlagsdirektør hjemme i Island får den idé at bruge Eyvind Storm som front figur for en "selvbiografisk" bog om karakterer på samfundets rand. En bog der er blevet "konseptueret" af en gruppe redaktører på forlaget.
Selv om han måske ikke selv gider skrive, er Eyvind ikke ligeglad med bogens tekst der jo til en stor del bygger på hans egne minder. Han får en ny status som spændende Islandsk forfatter, men, udover at gavne familien, økonomisk, kan Eyvind ikke rigtig bruge det til noget som helst. Den nye legende er ikke en del af ham selv. Han udvandrer igen med familien. Susanne, hans gamle socialrådgiver, er glad for at se ham igen.
Romanen "Storm" blev vældig godt modtaget af kritikere og læsere da den udkom i 2003 og den modtog til eksempel avisens DV´s kulturpris for litteratur.
Dette er ikke overraskende, da Eyvind Storm Jonsons karakter har en hel del træk til fælles med mange moderne læsere, som også ulmer af kæmpemæssige drømme i vores fagre nye globale verden med alle sine uendelige muligheder; dejlige drømme der muligvis ikke rigtig kan overleve som virkelighed, men kan sagtens fungere som stof til gode historier og interessante legender.
Sveinbjörn I. Baldvinsson
Ansvarlig webredaktør
2007-04-25