Litteraturpriset
Pristagare
Bragi Olafsson - Ambassadören.
Bragi Ólafsson er født i 1962, uddannet i spansk litteratur og sprog ved Islands
universitet og universitetet i Granada. Ambassadøren er hans fjerde roman på
otte år. Man kunne således påstå at han er en romanforfatter der oplever en
blomstringstid, en kunstner der nu høster frugterne af mange års arbejde. Hans
kunstneriske karrier startede dog ikke med romanerne, siden midten af firserne
har han været en fremtrædende aktør i islandsk kultur som digter, forfatter og
ikke mindst musiker; han spillede bas i det indflydelsesrige punkrockbande
Purrkur Pillnik og senere i det internationalt kendte Sugercubes, sammen med
bl.a. Björk. Han indledte sit forfatterskab med digtsamlingen Dragsúgur
(Gennemtræk) allerede i 1986 og før den første roman udkom i 1999 havde han
udgivet fire digtsamlinger og en novellesamling.
Bragi Ólafssons romaner er stille på overfladen, stilistisk perfekte skildringer
af karakterer der, for det meste, er passive overfor sine omgivelser og sin
skæbne. I de sidste to romaner, Selskabslege (2002) og Ambassadøren kan man dog
mærke en tendens til at omhandle de store spørgsmål og begreber som mange læsere
måske troede at postmodernismen strøg af litteraturens dagsorden engang for
alle: forbrydelse og straf, retfærdighed og fortjeneste er centrale emner i
Bragi Ólafssons sidste romaner. Men denne existentialistiske og moralske alvor
er hele tiden formidled med en underfyndig og lun humor, menneskets existens i
den verden der skabes i disse romaner grænser hele tiden på de pinlige og
absurd-komiske.
Sturla Jón Jónsson, Ambassadørens protagonist er en islandsk digter, dog ikke på
heltid, eftersom han også arbejder som vicevært i sin bygning. Hann er fraskilt
far til fem og for det meste mislykket i sit liv, i hvert falt set fra
familiens, ikke mindst hans forældres synsvinkel. Sturla's store chance kommer
når han bliver inviteret til en poesifestival i Lithauen som Islands og poesiens
gesandt. Rejsen til Lithauen viser sig dog ikke at være den sejrsmach Sturla har
tænkt sig. Han er en man der standigt bliver grebet i de små (og store) synder
han bedriver. Det er ligemeget om det drejer sig om småtyveri, eller plagiat som
danner grundlaget for hele hans tilværelse som digter, alt indhenter ham i
romanens løb. Præcis som protagonisterne i andre af Bragi Ólafssons romaner er
Sturla ikke en handler, ikke én der udfordrer verden, men præcis det modsatte,
han er et offer for verden, en passiv modtager af det der hænder ham.
Sturlas rejse til Lithauen som ambassadør for islandsk poesi bliver efterhånden
en flugt fra tilværelsen. Præcis flugten viser sig at være et nøglebegreb i
romanen. Sturla er en man der flygter fra sit ansvar, flygter fra virkeligheden
og til og med fra sit hjemland, uden at vide hvorfor eller hvorhen denne flygt
vil føre ham.
Jón Yngvi Jóhannsson
Ansvarlig webredaktør
2008-02-01