Litteraturpriset
Pristagare
Naja Marie Aidt - Bavian
Noveller, Gyldendal
Det, der knytter Naja Marie Aidts noveller sammen er stykkernes livssyn eller
omverdenssyn.
Men måske også noget, man kan kalde deres globale livsmørke.
For igennem hele bogen går der en strøm, en puls, som både er yndefuld let og
ildevarslende dyster. En samlet musik, sådan som den kan eksistere i en
digtsamling eller en digtsuite. Og det på trods af den forskellighed, der også
præger historierne - en tydelig, genkendelig og dramatisk stemme og en
kunstnerisk mangfoldighed, en rigdom i selve udtrykket.
At se ind i hendes verden er som at se ned i hurtigt forbistrømmende, klart vand
med bredbladede bundplanter, der vælter sig frem i strømhvirvlerne – et
tryllebundet liv, der synes plaget af urolige drømme. En realisme, rig på
detaljer fra virkelighedens verden og alligevel med så skarpt optrukne
undertoner, som om der under jordoverfladen hele tiden hviler et mycelium af
nænsom gru.
I denne verden – der til forveksling ligner vores egen – færdes hendes figurer,
fyldt af projekter og grådigt humør, men også af ømhed og nysgerrighed,
revirbevidste, men også liderlige, tilbøjelige til sporadisk hjælpsomhed og
glimt af trofasthed.
I bogens første novelle, Bulbjerg, trænger den nordjyske vestkysts voldsomme og
rå limstensklint næsten bogstaveligt ind i et ungt pars psykiske tilstand og
sprænger hvad der har været af loyalitet og tillid mellem dem og deres lille
vietnamesiske barn. Tilsyneladende et psykologisk familieportræt, men i
virkeligheden en mytisk fortælling om voldsomme indre kræfter, der kun holdes på
plads af civilisationens tynde lak.
Også i andre fortællinger skyder vild natur sig ind i menneskelige forhold. I
Bryllupsrejse, der foregår i Grækenland, er det en gal mand, der hjemsøger
bruden og, med den matriarkalske landsby Olimpos som baggrund, skænder den unge
kvindes balance mellem hvad der er mandligt og kvindeligt.
Seksualiteten med dens implicit androgyne sider synes bogen igennem at være det
åndedrag, der giver ilt til personerne, men samtidig den kraft, der i et
forvandlingens øjeblik kan få ilten til at eksplodere og normaliteten til at
kollapse. Afbrydelse og Sår er to betydelige fortællinger omkring dette emne.
Døden som en stadig følgesvend afslører, selv i de ellers gnistrende klare
hverdagshistorier, sin skygge. Bogens udgangsnovelle, den rystende
opløsningshistorie Myggestik, er både en farce om det (grumt underholdende)
mandlige selvbedrag og en tæt skildring af hele menneskelivets skrøbelighed.
Sorg og livsglæde, smerte, angst og fortrøstning stråler igennem Naja Marie
Aidts noveller på en måde, der er klassisk i sit anslag, men overraskende
nyskabende i sin flertonighed. Og så implicerer de noget så sjældent som ægte
livsklogskab.
Naja Marie Aidt er født i 1963 og debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe
jeg er ung. Hun har skrevet 8 digtsamlinger, 3 novellesamlinger, en spillefilm
og en række skuespil. Hun indtager en meget fremstående plads i sin generation
af danske forfattere.
Sven Holm
Ansvarlig webredaktør
2008-01-17