Skal Danmark have et Systembolag eller Vinmonopol som i de øvrige nordiske lande eller skal cigaretter kun kunne købes på apoteket med recept? Det er nogle af spørgsmålene som politikerne i Nordisk Råds Velfærdsudvalg stillede, da de mødtes med eksperter, embedsmænd og politikere i Bruxelles mandag og tirsdag.
-De nordiske lande har de mest effektive metoder til at begrænse alkoholproblemer og værne om befolkningens sundhed og derfor er det vigtigt at beskytte statsmonopolerne og hæve skatterne på alkohol, sagde Thomas F. Babor. Foto: Louise Hagemann
-De nordiske lande har de mest effektive metoder til at begrænse alkoholproblemer og værne om befolkningens sundhed og derfor er det vigtigt at beskytte statsmonopolerne og hæve skatterne på alkohol, sagde Thomas F. Babor, Ph.D., M.P.H., Department of Community Medicine and Health Care University of Connecticut og medforfatter til den anerkendte bog ”Alcohol: No Ordinary Commodity”, da han mødtes med Velfærdsudvalget.
Babor understregede, at det er vigtigt, at et statsmonopol har en ’moderne’ tilgang til opgaven præcis som det er lykkedes for det svenske Systembolaget at følge med udviklingen og tilpasse sig samfundsudviklingen i øvrigt. Han advarede kraftigt mod en øget liberalisering af alkoholmarkedet som man f.eks. har oplevet det i Finland.
Mariann Skar, Generalsekretær og Tiziana Godenotti, President for Eurocare (European Alcohol Policy Alliance) præsenterede politikerne for deres netop offentliggjorte anbefalinger til de europæiske politikere om at begrænse alkoholrelaterede skader under overskriften ”less is better”.
-Vi ønsker at målet for EU skal være at reducere det totale alkoholforbrug i Europa i 2020 fra gennemsnitligt 12.5 liter til 9 liter pr. voksen om året gennem regulering af markedsføring, højere priser, begrænsning af tilgængelighed og advarselsmærker på flaskerne, forklarede Mariann Skar.
Martin Seychell, Deputy Director General fra DG Health and Consumers præsenterede politikerne for Europa Kommissionens igangværende arbejde med et nyt tobaksdirektiv, som forventes vedtaget inden udgangen af 2012.
-Tobaksindustrien er ekstrem kreativ i forsøget på at tiltrække nye og især unge forbrugere, så derfor er det uhyre vigtigt at det nye tobaksdirektiv også kommer til at omfatte e-cigaretter, snus og alle de nye former for cigaretter med smag osv., understrede Martin Seychell.
Han forklarede at EU's hovedprioritet netop er at forhindre især unge i at begynde at ryge, da de typiske er målet for markedsføringen og lettere at lokke med smarte nye produkter.
"Nordisk alkohol og tobakspolitik i et folkehelseperspektiv” er hovedtemaet for Velfærdsudvalget i 2012 og politikerne vil nu blandt andet på baggrund af deres møder i Bruxelles udarbejde et forslag som vil blive fremsat på Nordisk Råds Session i Helsinki i november.
Beate Christine Wang
Telefon
+45 24 69 94 42
E-post
bcw@norden.org
Louise Hagemann
Telefon
+45 21 71 71 41
E-post
loha@norden.org