Bertel Haarder, der er rapportør om EU for Nordisk Råds Præsidium, besøger Europaparlamentet i Strasbourg 11. -13. juni 2012. På møder med især nordiske MEP’er vil han drøfte, hvordan sager med nordisk relevans gennem fælles nordisk påvirkning kan få indflydelse på Europaparlamentet.
De samme kanaler kan omvendt benyttes af MEP´er til at påvirke Nordisk Råd og de nordiske regeringer. Dialogen bør give gensidige fordele. Bertel Haarder har på forhånd opridset flere veje til nordisk indflydelse i EU:
Det er målet med besøget at få feedback på dette fra nordiske medlemmer i Europaparlamentet. I forbindelse med drøftelserne om EU på Nordisk Råds session i Helsingfors i november 2012 vil Nordisk Råd samle op på, hvilke former for påvirkning, der kan give nyttige resultater. Det kan blive relevant, at repræsentanter for Nordisk Råds udvalg årligt træffer nordiske medlemmer i tilsvarende fagudvalg i Europaparlamentet. Andre ideer drøftes med MEP’er under besøget i Strasbourg i juni 2012.
Ud over nordiske MEP’er mødes Bertel Haarder med den såkaldte SINEEA delegation med formand Pat de Cope Gallagher, Irland og næstformand Anna Heedh, Sverige. SINEEA delegationen har den formelle kontakt i Europaparlamentet med Nordisk Råd, og er også engageret i parlamentarisk samarbejde i Arktis og i Østersøregionen. Besøget afsluttes med deltagelse i et nordisk-baltisk morgenmøde onsdag.
Mere om Bertel Haarder, der var præsident for Nordisk Råd i 2011
Torkil Sørensen
Telefon
+45 24 69 94 57
E-post
ts@norden.org