Dokumentåtgärder
Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danska.

FN's Drop by Drop-konkurrence indleder Rio+20 i København

Prisoverrækkelsen i FN's annoncekonkurrence om vandmangel fandt sted i København den 5. juni. Her overrakte Kronprins Frederik Nordisk Ministerråds pris til den italienske designer Daniele Gaspari.

2012-06-05
Fotograf
norden.org/Ane Cecilie Blichfeldt

Den italienske designer Daniele Gaspari har vundet FN's europæiske annoncekonkurrence om vand, The Future We Want – Drop by Drop. Førstepræmien, Nordisk Ministerråds pris, blev overrakt til Daniele Gaspari af Kronprins Frederik ved en ceremoni i København på Verdens Miljødag den 5. juni.

Med konkurrencen opfordrede man professionelle og amatører til at lave en avisannonce som inspirerer andre til at spare på vandet – nu og i de fremtidige generationer.

Daniele Gaspari vandt konkurrencen med annoncen "Wasting water will kill the future" som viser en vandpistol som sigter på et barns hoved.

En ekspertjury ledet af den franske reklameguru Jacques Séguéla udvalgte annoncen på baggrund af mere end 3.500 indsendte annoncer fra 45 europæiske lande. Den 31-årige designer fra Verona udtrykte sin store glæde over at have vundet konkurrencen:

– Idéen med denne annonce er ubetinget at chokere folk og få dem til at tænke over at alle deres handlinger har konsekvenser, siger Daniele Gaspari.

I forbindelse med prisoverrækkelsen blev der afholdt et seminar om vandmangel med fokus på hvordan de nordiske lande kan bidrage til at løse den globale vandkrise.

Den danske pumpeproducent Grundfos, som sponserede arrangementet, efterlyste en fælles indsats fra ngo'er og lignende virksomheder med henblik på at skrue op for de globale tiltag i relation til vand. Den danske udviklingsminister Christian Friis Bach lovede at de nordiske lande vil gøre deres yderste for at nå frem til løsninger på Rio+20.

Nordisk Ministerråd har planlagt en udstillingsturné hvor annoncerne bliver vist ved 15 arrangementer i 10 forskellige lande. Disse arrangeres af lokale repræsentanter for Nordisk Ministerråd i de nordiske og baltiske lande samt i Nordvestrusland.

Konkurrencen blev støttet af et samarbejde mellem europæiske aviser, Sekretariatet for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR), andre FN informationscentre i Europa og FN's Miljøprogram (UNEP).

Se konkurrencens netsted for yderligere information: www.dropbydrop.eu

Kontakter

Louise Hagemann
Telefon +45 21 71 71 41
E-post loha@norden.org

Afsané Bassir-Pour, direktør, UNRIC + 32 2 788 84 70-71 bassirpour@unric.org

Arni Snaevarr, informationschef, UNRIC + 32 497 458 088 snaevarr@unric.org