Grøn økonomi er Nordens svar på krisen
Grønne offentlige indkøb, grønne regnskaber, miljømærkning og miljøansvarlige virksomheder skal være med til at sikre de nordiske landes vej ud af krisen, mener de nordiske miljøministre. Samtidig opruster statsministrene det fælles elmarked og energiministrene styrker det nordisk energisamarbejde.
De nordiske miljøministre mødtes 2. november i forbindelse med Nordisk Råds session på Island, hvis hovedtema i år er grøn vækst.
Miljøministrene fokuserede især på muligheden for at skabe vækst uden at gå på kompromis med høje miljøstandarder.
Senest i februar 2011 ventes en nordisk rapport, ”Greening the economy: Nordic experiences and challenges”, som samler op på de nordiske landes erfaringer på området og kommer med anbefalinger til nordiske indfaldsvinkler til fremtidens grønne økonomi.
Karen Ellemann, Andreas Carlgren og Svandís Svavarsdóttir.
På mødet blev en række nyt tiltag fremhævet, herunder at de nordiske erhvervsministre netop har vedtaget en tre-årig strategi for et nordisk erhvervssamarbejde med fokus på grøn økonomi, at energiministrene for nylig blev enige om nye nordiske satsninger, samt at beskæftigelsesministrene har fokus på grønne arbejdspladser.
Miljøministrene noterede også med tilfredshed, at der er et nordisk CSR-inititativ på vej.
- Grøn økonomi kræver i høj grad samarbejde på tværs af sektorerne, blandt andet i regi af Nordisk Ministerråd, udtalte Danmarks miljøminister Karen Ellemann, som også er minister for nordisk samarbejde.
Statsministrene nedsatte i maj i år en nordisk task-force for grøn vækst, som skal se på de områder, hvor en fælles nordisk indsats kan skabe merværdi.
Miljøministrene vil give indspil til dette arbejde og tage emnet op på deres næste møde i marts 2011.
Kontakter
Mia Rahunen
Telefon
+45 33 96 02 61
E-post
mira@norden.org
Michael Funch
Telefon
+45 33960332
E-post
mifu@norden.org
